Tre nye i startopstillingen

Zanka starter inde for første gang siden Åge Hareide tiltrådte som træner, hvor han afløser Jannik Vestergaard. Delaney erstatter Kvist, mens Yussuf Poulsen afløser Nicolai Jørgensen i angrebet

Åge Hareide ændrer startopstillingen mod Montenegro på tre pladser i forhold til lørdagens kamp mod Polen.

Mathias ”Zanka” Jørgensen får sin ottende landskamp, når han starter inde for første gang, efter Åge Hareide satte sig i trænersædet i marts måned.

Thomas Delaney har spillet med i samtlige kampe under Hareide, og er igen at finde i startopstillingen efter at have siddet på bænken de seneste fire kampe, hvor han afløser klubkammerat William Kvist.
I angrebet får Yussuf Yuraray Poulsen chancen fra start, hvor han afløser Nicolai Jørgensen, der ellers har været i startopstillingen i alle hans fem kampe under Hareide.

Startopstillingen



Det er Herre A-landsholdets anden kamp mod Montenegro, hvor første opgør endte med en 2-1 sejr i juni måned sidste år. Der er fem gengangere fra dagens startopstilling, da Schmeichel, Kjær, Eriksen, Højbjerg og Poulsen alle var med fra start. Herudover kom Viktor Fischer ind med 17 minutter tilbage af 2. halvleg og scorede ni minutter senere sejrsmålet på straffespark.

Kampen dømmes af den spanske dommerkvartet, der har Alberto Undiano Mallenco i spidsen med 
Roberto Dias Perez Del Palomar & Juan Carlos Yuste Jimenez på sidelinjerne og Carlos Jesus Clos Gomez som fjerdedommer. 

Danmark spiller helt i rødt mens Montenegro er helt i hvidt. 

Kampen fløjtes i gang klokken 20.45. Det er muligt at købe billet på www.billetsalg.dbu.dk eller ude foran stadion. 

Den kan ligeledes ses på Kanal 5 eller høres på P3. Den kan også følges via liveupdateringer på DBUs livetwitter kontor @dbulive eller landsholdets facebookside.


Log ind