Her er Alka Superligaens bedste spillere

Der er FCK-dominans i kategorien Årets Alka Superligaspiller til Dansk Fodbold Award.

Frederik Rønnow mener, han blev taget med bukserne nede omkring knæene, da han fik at vide, at han er nomineret til Dansk Fodbold Award. Se hvorfor i videoen


FCK tog det danske mesterskab og DBU Pokalen i 2016 og dominerer også kategorien Årets Alka Superligaspiller til Dansk Fodbold Award.

De nominerede er nemlig Thomas Delaney, Mathias Zanka Jørgensen, Andreas Cornelius og Brøndby-keeper Frederik Rønnow.

De fire spillere er udvalgt af en jury bestående af samtlige Alka Superligatrænere, landstræner Åge Hareide, Jon Dahl Tomasson i sin egenskab af tidligere ’Årets Spiller’, U21-landstræner Niels Frederiksen, Politiken-journalist Søren Olsen og DBU’s trænerudviklingschef Peter Rudbæk. 

De 19 jurymedlemmer er alle kommet med deres bud på nominerede til prisen. På baggrund af det er de fire spillere, der er blevet peget på af flest jurymedlemmer, endt som de endelige nominerede. 

Vinderen findes ved, at alle jurymedlemmerne giver de fire nominerede point fra et til fire. Den spiller med flest point bliver kåret som Årets Alka Superligaspiller ved Dansk Fodbold Award den 20. marts.

Du kan se showet på Kanal 5 kl. 20.00 eller købe billet på billetsalg.dbu.dk. Billetprisen er 125 kr., og aldersgrænsen for publikum er minimum 13 år.

Både tv-seere og publikum kan se frem til et festligt underholdningsshow med en række mindeværdige prisoverrækkelser.

DBU offentliggør løbende de nominerede i priskategorierne til Dansk Fodbold Award. 

Prisoversigt til Dansk Fodbold Award:

Årets Træner
Årets Kvindelige Spiller
Oddset Årets Mandlige Spiller
Årets 3F Ligaspiller
Årets Alka Superligaspiller
Årets Dommer
Årets Kvindelige Talent
Langelænder Årets Mandlige Talent
Carlsberg Årets Mål
Årets Fodboldklub
Fodboldens Hall of Fame
En Del af Noget Større-prisen

Læs også:

David Nielsen overrasket på live tv
10-årige afslører Dansk Fodbold Award nominering
Dansk Fodbold Award sparker bolden op til fansene


Hør Andreas Cornelius og Mathias Zanka Jørgensens reaktion på FCK's dominans blandt de nominerede i kategorien Årets Alka Superligaspiller


Log ind