Tjen 20.000 kroner til din klub!

Nu kan din klub tjene penge samtidig med at I støtter en god sag. Red Barnet og DBU giver igen i år lokale foreninger mulighed for selv at designe en julekalender, som I kan sælge lokalt, så I let kan tjene penge til klubben.

Igen i år kommer ’Plads til Alle’-julekalenderen til at pryde køleskabe og vægge rundt om i landet.
Med ’Plads til Alle’-julekalenderen har Red Barnet og DBU gjort det let for jeres klub at tjene penge ved at sælge skrabejulekalendere.
En af fordelene ved julekalenderen er, at I ikke skal lægge noget udlæg ved bestilling, og I først afregner, når kampagneperioden slutter. I kan bestille kalenderne både med og uden returret. Vælger I at bestille med returret, kan I risikofrit tjene 15 kr. pr. solgt kalender. Og vælger I at bestille uden returret, tjener I 20 kr. pr. solgt kalender. Ved salg af 1.000 julekalendere – tjener I således 20.000 kr., hvis I har bestilt uden returret. Dertil kommer eventuelle indtægter fra de sponsorer, I sætter på kalenderen. 

Design jeres kalender – slip for bøvlet
Med ’Plads til Alle’-julekalenderen kan I designe jeres egen kalender, men slippe for bøvlet med at indhente spilletilladelse og præmier mv.
I bestemmer nemlig selv, hvordan julekalenderen skal se ud – Der er mulighed for, at man indsætter eget billede i kalenderen og klublogo, ligesom I kan tilføje fire selvvalgte sponsorer. Den indtægt, det eventuelt giver, kan I frit beholde.
DBU og Red Barnet tager sig af al praktik med spilletilladelse, gevinster, afregning og logistik. Der følger en udførlig salgsguide og salgsmateriale med, når I bestiller, så det er let at gå til.

Salgsperioden for lodderne løber fra den 1. oktober til den 31. december 2018, så se mere og bestil julekalendere allerede i dag her: 

Plads til Alle
Bag julekalenderen står Red Barnet og DBU, der siden 2011 sammen har kæmpet for, at endnu flere børn får adgang til foreningslivet. Med projektet 'Plads til alle' hjælper Red Barnet og DBU børn med at blive inkluderet i fritidslivet i Danmark. Når du køber eller sælger julekalenderen, støtter du Red Barnet og DBU’s arbejde for hjælpe børn, der er afskåret fra foreningslivet af sociale, økonomiske eller kulturelle årsager.

Log ind