DBU’s Udviklingspulje og Ungdomsfonden kan ansøges nu

DBU’s Udviklingspulje er åben for for ansøgninger om økonomisk støtte til klubudvikling. Også DBU's Ungdomsfond har sat gang i en ny ansøgningsrunde. Begge puljer har ansøgningsfrist den 23. oktober 2018 kl. 13.00.

Din klub kan fra i dag ansøge om midler til klubudvikling fra DBU’s Udviklingspulje. Det er også muligt at søge om støtte til projekter for ungdomsholdene igennem DBU's Ungdomsfond.

DBU's Udviklingspulje
DBU og UEFA har tildelt midler til puljen, der skal være med til at investere yderligere i udviklingen af dansk fodbold med udgangspunkt i DBU’s primære indsatsområder:

- Talentudvikling og spillerudvikling i bredde- og eliteklubber
- Klubudvikling og hvervning af flere medlemmer
- Transparens og ordentlighed – også kaldet Good Governance.

Midler fra DBU's udviklingspulje er ikke tiltænkt opgradering af klubfaciliteter som klubhus eller baneforhold, herunder multibaner, kunstgræsbaner mv.

> Læs mere om Udviklingspuljen og ansøgning af puljemidler

Midler fra DBU’s Udviklingspulje er ikke tiltænkt opgradering af klubfaciliteter som klubhus eller baneforhold, herunder multibaner, kunstgræsbaner m.m.

DBU's Ungdomsfond
Hvis du står over for planlægning af turneringer eller ophold i ind-og udland for klubbens ungdomshold, kan der være støtte af hente i DBU´s Ungdomsfond for klubber med aktiviteter for U13-U19-hold.

Herudover støtter fonden danske idrætsudøvere, herunder idrætsledere, der uforskyldt er kommet i nød som følge af fx sygdom eller ulykke. Alle medlemmer - aktive eller passive - under Danmarks Idrætsforbund kan ansøge om støtten. 

>Læs mere om Ungdomsfonden og ansøgning af fonden. 

Ansøgningsrunden på begge fonde løber til og med den 23. oktober 2018 kl. 13.00.

Log ind