Kvindelandsholdet mødte mandag ind i lejren for første gang i et halvt år forud for de to vigtige EM-kvalifikationskampe mod Bosnien-Hercegovina og Malta.

Blandt de 23 spillere i truppen er PSG-angriber Nadia Nadim. I en spritny udsendelse i DBU og landsholdenes nye podcast, ’Landsholdslejren’, gør landsholdsprofilen dig klogere på hendes fodboldliv. Hun fortæller om EM 2017, corona-tiden i Frankrig, det flerkulturelle omklædningsrum i Paris, hvorfor hun læser til læge, hvorfor hun arbejder for Dansk Flygtningehjælp og meget mere.

Du kan høre hele podcasten med Nadia Nadim ved at klikke lige her. Du kan også finde den der, hvor du lytter til dine podcasts.

Tirsdag aften kan du også høre en spørgsmåls-special med landsholdsanfører Pernille Harder, der optages i lejren tirsdag eftermiddag inden afgang til Bosnien-Hercegovina.

Kvindelandsholdet spiller mod Bosnien torsdag den 17. september klokken 16.00. Den 22. september klokken 18.30 hedder opgaven Malta. Begge kampe kan ses direkte på DR1.

Danmark har maksimumpoint (15) efter fem kampe i EM-kvalifikationen.