Om FBU

Om DBU

Samfundsmæssigt engagement

Som organisation og med fodbolden som redskab, ønsker DBU at gøre en forskel i samfundet. I DBU bruger vi aktivt vores indflydelse og fodbolden til at sætte et positivt aftryk på vores omgivelser sammen med fodboldens interessenter.

DBU er forrest i feltet, når det kommer til samfundsmæssigt engagement blandt verdens fodbold forbund, blandt andet på grund af det stærke fokus på breddeområdet. Derudover har DBU udviklet en lang række aktiviteter der tager hånd om blandt andet inklusion og sundhed gennem fodbolden, som eksempelvis Holdninger og Handlinger, Fodbold Fitness, DBU's Get2 Fodboldskoler, Street Socccer og Kom ud af PomFRITTEN.

En Del af Noget Større
Fodbolden kan gøre en forskel. Når vi i DBU taler at være 'En del af noget større’, handler det også om at biddrage til samfundet. Fodbold er mere end bare et spil, og fællesskabet rækker ud over kridtstregerne. Den samler folk uanset baggrund, bevæger og skaber bevægelse. Ikke mindst gennem de mange frivillige der med deres engagement gør en enorm forskel for deres lokalsamfund over hele Danmark. Fodboldens popularitet betyder samtidig, at man har god platform. Det er med det afsæt, at DBU ønsker at spille en rolle i samfundet og påtage os et ansvar, der hvor fodbolden kan gøre en forskel. 

ISO 26000
DBU har brugt ISO 26000 som vejledning til at integrere social ansvarlighed i vores værdier og praksis. I samarbejde med Dansk Standard og Erhvervsstyrelsen, har vi brugt ISO 26000 som referenceramme for diskussionerne omkring samfundsansvar i fodbolden.

I menuen til venstre kan du læse endnu mere om DBU's samfundsmæssige engagement.
Senest opdateret 25. maj 2016, 09:31