Turneringer og resultater

Landsdækkende turneringer, herrer

Historien om Danmarksmesterskabet

0 anbefalinger

Kampen om Danmarksmesterskabet i fodbold har siden indførelsen af titlen i 1913 været gennemført under en række forskellige konstruktioner.

Sportslige årsager men også verdenspolitiske forhold har spillet ind i afgørelsen for afviklingsformen.

Til gengæld er der kun to sæsoner, hvor der ikke er kåret en Danmarksmester. Første gang på grund af Første Verdenskrig og anden gang, fordi propositionerne simpelthen ikke tog højde for, at flere klubber sluttede med samme antal points.

I de første mange år skulle holdene fra provinsen først forsøge at kvalificere sig til finalen om Danmarksmesterskabet gennem sejr i de respektive lokalunionernes turneringer.

Et andet historisk perspektiv var den traditionelle københavnske dominans, der i mange år gav sig udslag i, at den bedste københavnske klub var sikret en finaleplads i kampen om Danmarksmesterskabstitlen.

Det var også først i 1954, en klub fra provinsen, Køge Boldklub, vandt Danmarksmesterskabet.

Du kan her læse den kronologiske udvikling i afviklingsformen af Danmarksmesterskabet i fodbold samt mesterholdene.

Landsfodboldturneringen
Årstal Turneringsstruktur Mestre
Landsfodboldturneringen udmærkede sig ved, at kampen om Danmarksmesterskabet blev spillet som en finalekamp, hvortil den bedste københavnske klub var automatisk kvalificeret. Den anden finalist blev oftest fundet gennem en play off-turnering mellem vinderne af lokalunionernes mesterskaber.

I en række år var Bornholm ikke repræsenteret i kampen om mesterskabet.
1912/13: Deltagerne var de seks vindere af de lokale turneringer, d.v.s mestrene fra BBU, FBU, JBU, KBU, LFBU og SBU. De fem mestre fra provinsen spillede play off-turnering om retten til at møde KBU-mesteren i finalekampen om DM KB
1913/14 Deltagerne var de seks vindere af de lokale turneringer samt nu også nummer to fra KBU, hvilket skyldtes de københavnske klubbers overlegenhed på dette tidspunkt. De fem mestre fra provinsen spillede play off-turnering om retten til at møde nummer to fra KBU i en semifinalekamp. Vinderen af semifinalen spillede finalekampen om DM mod vinderen af KBU-turneringen. KB
1914/15 Turneringen blev ikke spillet på grund af Første Verdenskrig. Ingen.
1915/16 Deltagerne var nu kun de fem vindere af de lokale turneringer samt nummer to fra KBU, idet vinderen af BBU-turneringen ikke deltog som følge af transportmæssige problemer forårsaget af krigen. De fire mestre fra provinsen spillede play off-turnering om retten til at møde nummer to fra KBU i semifinalen. Vinderen af semifinalen spillede finalekampen om DM mod vinderen af KBU-turneringen. B93
1916/17 Samme som året inden, dog spillede KBU-vinderen i semifinalen, da det på tidspunktet for afviklingen af semifinalen ikke var afgjort, hvilken klub der endte på andenpladsen i KBU-turneringen. Vinderen af semifinalen spillede finalekampen om DM mod nummer to i KBU-turneringen. KB
1917/18 Deltagerne var de fem vindere af de lokale turneringer og Fortsat uden deltagelse af BBU. Semifinalen var blevet afskaffet, så de fire mestre fra Provinsen spillede play off-turnering om retten til at møde KBU-vinderen i finalekampen om DM. KB
1918/19 AB
1919/20 B1903
1920/21 Deltagerne var de seks vindere af de lokale turneringer, idet BBU atter deltog. De fem mestre fra provinsen spillede play off-turnering om retten til at møde KBU-vinderen i finalekampen om DM. Herefter var afviklingsform og deltagerklubber inde i en stabil periode de kommende seks sæsoner: AB
1921/22 KB
1922/23 Boldklubben Frem
1923/24 B 1903
1924/25 KB
1925/26 B 1903
1926/27 B 93
Danmarksturneringen
Årstal Turneringsstruktur Mestre
Den første turnering kaldet Danmarksturneringen, der var landsdækkende, fik en uheldig start, idet propositioner ikke var gennemarbejdet. Turneringen blev efter kun to sæsoner samtidig slutningen på de kredsinddelte turneringer om mesterskabet.
1927/28 Vinderne af fem kredse á fire hold (enkeltturnering) spillede en slutrunde (enkeltturnering) om DM.

Den første turnering blev afsluttet uden en erklæret Danmarksmester, idet B93, Boldklubben Frem og B1903 alle Sluttede med seks points, og der på dette tidspunkt ikke var indført regel om målkvotient i tilfælde af
pointslighed i propositionerne.

DBU udskrev i stedet omkampe mellem de tre klubber, men hverken B93 eller Frem ville deltage, hvorefter B1903 frasagde sig Danmarksmesterskabet, fordi klubben ikke fandt det værdigt at vinde titlen på den baggrund.
Ingen
1928/29 Vinderne af fem kredse á fem hold (enkeltturnering) spillede slutrunde (enkeltturnering). B93
Mesterskabsserien
Årstal Turneringsstruktur Mestre
Mesterskabsserien udmærkede sig ved, at der for første gang var 10 klubber i en ”bedste række”, der spillede en enkeltturnering om Danmarksmesterskabet.
1929/30 10 klubber spillede enkeltturnering – dog kun én gang mod hinanden enten på hjemme- eller udebane. B 93
1930/31 Boldklubben Frem
1931/32 KB
1932/33 Boldklubben Frem
1933/34 B 93
1934/35 B 93
1935/36 Boldklubben Frem
1936/37 10 klubber spillede fortsat enkeltturnering, men nu to gange mod hinanden på hjemme- og udebane. AB
1937/38 B 1903
1938/39 B 93
1939/40 KB
Krigsturneringerne
Årstal Turneringsstruktur Mestre
Turneringen blev som følge af de vanskelige transportforhold under besættelsen inddelt i tre kredse, der varierede lidt i antallet af deltagende klubber.
1940/41 Kreds 1 med syv hold, Kreds 2 ligeledes med syv hold og Kreds 3 med otte hold, hvorfra henholdsvis to, to og fire klubber gik videre til kvartfinalerne. Herefter semifinaler og finale om mesterskabet. Boldklubben Frem
1941/42 Kreds 1 nu med 10 hold, kreds 2 ligeledes med 10 hold og Kreds 3 igen med otte hold og fortsat med henholdsvis to, to og fire klubber videre til kvartfinalerne. B 93
1942/43 AB
1943/44 Boldklubben Frem
1944/45 Kreds 1 blev i krigens sidste år opdelt i tre distrikter, men havde fortsat deltagelse af 10 hold ligesom Kreds 2, mens Kreds tre blev udvidet til ni hold. Kvalifikationen til kvartfinalerne forblev uændret. AB
1. division
Årstal Turneringsstruktur Mestre
Med genetableringen af den landsdækkende turnering efter krigen fik landets bedste række – med undtagelse af sæsonen 1956/57 - ens struktur i 44 af de 45 kommende sæsoner helt frem til etableringen af Superligaen, idet kun antallet af hold i den bedste række varierede i denne periode.
1945/46 10 klubber spillede dobbeltturnering (ude og hjemme). B 93
1946/47 AB
1947/48 KB
1948/49 KB
1949/50 KB
1950/51 AB
1951/52 AB
1952/53 KB
1953/54 Køge Boldklub
1954/55 AGF
1955/56 AGF
1956/57 10 klubber spillede triple-turnering (ude og hjemme samt ude eller hjemme). I modsætning til den tilsvarende turneringsform i 1990’erne strakte denne turnering sig ikke over 12 men 18 måneder. AGF
1958 12 klubber spillede dobbeltturnering (ude og hjemme). Vejle Boldklub
1959 B 1909
1960 AGF
1961 Esbjerg FB
1962 Esbjerg FB
1963 Esbjerg FB
1964 B 1909
1965 Esbjerg FB
1966 Hvidovre IF
1967 AB
1968 KB
1969 B 1903
1970 B 1903
1971 Vejle Boldklub
1972 Vejle Boldklub
1973 Hvidovre IF
1974 KB
1975 16 klubber spillede dobbeltturnering (ude og hjemme). Køge Boldklub
1976 B 1903
1977 OB
1978 Vejle Boldklub
1979 Esbjerg FB
1980 KB
1981 Hvidovre IF
1982 OB
1983 Lyngby Boldklub
1984 Vejle Boldklub
1985 Brøndby IF
1986 14 klubber spillede dobbeltturnering (ude og hjemme) AGF
1987 Brøndby IF
1988 Brøndby IF
1989 OB
1990 Brøndby IF
Superligaen:
Årstal Turneringsstruktur Mestre
I overgangsordningen til Superligaen spillede 10 klubber i foråret 1991 om mesterskabet, inden mesterskabet de næste fem sæsoner blev afgjort efter grundspil med 10 klubber i efteråret og slutspil med otte klubber om foråret. Siden sæsonen 1995/96 har turneringen haft sin nuværende form med 12 klubber, der spiller triple-turnering over i alt 33 runder.
1991 10 klubber spillede dobbeltturnering (ude og hjemme). Brøndby IF
1991/92 10 klubber spillede dobbeltturnering (ude og hjemme) om efteråret. Otte klubber spillede dobbeltturnering (ude og hjemme) om Danmarksmesterskabet om foråret. Lyngby Boldklub
1992/93 FC København
1993/94 Silkeborg IF
1994/95 AaB
1995/96 12 klubber spillede triple-turnering (én gang ude og hjemme samt én gang enten ude eller hjemme afhængig af placeringen sæsonen inden). Brøndby IF
1996/97 Brøndby IF
1997/98 Brøndby IF
1998/99 AaB
1999/00 Herfølge Boldklub
2000/01 FC København
2001/02 Brøndby IF
2002/03 FC København
2003/04 FC København
2004/05 Brøndby IF
2005/06 FC København
2006/07 FC København
2007/08 AaB
2008/09 FC København
2009/10 FC København
2010/11 FC København
2011/12   FC Nordsjælland 

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



 
 
Glemt adgangskode?
Indtast dit brugernavn eller email her, så vi din adgangskode til dig.
Brugernavn / E-Mail:
ELLER
 
Lav ny profil uden Facebook