| 2003 |
Danmark vandt Ungdoms-OL i Paris efter indledende sejre over Island og Irland. Finalen mod Schweiz endte 1-1 efter ordinær spilletid, og skulle dermed afgøres ved en straffesparkskonkurrence, som Danmark vandt 4-2, og dermed samlet 5-3. |
| |
|
| 2002 |
Danmark sikrede sig det fjerde nordiske mesterskab med en 3-2 sejr over Sverige efter 2-2 i den ordinære kamp. Maria Krøyer Petersen scorede "det gyldne mål" direkte på firspark fire minutter før den forlængede spilletid udløb. |
| |
|
| 2001 |
En sejr og to uafgjort sikrede Danmark en kamp om bronzemedaljerne ved det nordiske mesterskab, hvor Danmark slog Finland 3-2 |
| |
|
| 1999 |
Med en finalesejr over Frankrig på 9-8 efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence vandt U/17-landsholdet Nordic Mesterskab for tredje gang |
| |
|
| 1997 |
U/16-landsholdet tabte finalen om Nordic Cup til Norge med cifrene 1-2.
Det blev vedtaget på et Nordisk Møde mellem de skandinaviske dameudvalg fremover at følge UEFAs aldersgrænser for ungdomslandshold. Det betyder blandt andet, at U/16 fra starten af 1998 er blevet ændret til U/17. |
| |
|
| 1996 |
Ved Nordic Cup i Finland blev det til to sejre, én uafgjort og to nederlag for det danske U/16-landshold. |
| |
|
| 1995 |
U/16-landsholdet blev Nordisk Mester efter en suveræn indsats og sejre i samtlige fem kampe. |
| |
|
| 1994 |
Nordic Cup for U/16-landshold blev afviklet på Island, hvor det danske hold desværre kun blev nr. 5 og dermed ikke opnåede den ventede succes.
I samarbejde med Team Danmark blev Struktureret Talentudvikling for piger U/16 og U/18 opstartet. |
| |
|
| 1993 |
U/16-landsholdet blev nr. 2 i kampen om det nordiske mesterskab i Norge, hvor de dog vandt tre kampe, spillede en enkelt uafgjort og kun tabte til Sverige. |
| |
|
| 1992 |
U/16-landsholdet spillede på hjemmebane i kampen om det nordiske mesterskab. Holdet vandt turneringen suverænt med en målscore på 20-4 og opnåede dermed for første gang at blive Nordisk Mester. I finalen blev Holland besejret med 5-0. |
| |
|
| 1991 |
U/16-landsholdet opnåede igen en 2. plads i kampen om det nordiske mesterskab. Denne gang efter Sverige, der vandt finalen med 2-0. |
| |
|
| 1990 |
Juniorlandsholdet spillede uafgjort 2-2 mod Norge i finalen om det nordiske mesterskab og tabte derefter 2-4 i den efterfølgende straffesparkskonkurrence. |
| |
|
| 1989 |
Juniorlandsholdet deltog i inter-nordisk turnering, der blev regnet som Nordisk Mesterskab. Det blev til to sejre og to nederlag, hvilket rakte til en 3. plads. |
| |
|
| 1988 |
For første gang spillede Danmark en officiel landskamp for pige-juniorer. Poul Højmose blev ansat som træner, og DBU arrangerede det første nordiske mesterskab for pige-juniorspillere. Det blev til en 1-0 sejr over Finland, uafgjort mod Norge og nederlag til Sverige. |