Love & regler

Fælles Turneringsregler

1 anbefalinger
I. Gyldighed, udmøntning samt Turneringsadministrator
1 Gyldighed
I 1.1 "Fælles Turneringsregler" gælder for alle turneringer, stævner og enkeltkampe på græs/kunstgræs som udskrives, gennemføres og administreres af en af DBUs Lokalunioner eller flere af disse i fællesskab.
I 1.2 DBU udfærdiger turneringspropositionerne for egne turneringer på græs/kunstgræs.
I 1.3 "Fælles Turneringsregler" gælder med de af hensyn til spillet nødvendige ændringer og tilføjelser til afsnittene "III Turneringsordning", "VI Spilleberettigelse" og "VII Kampens afvikling" også for turneringer, stævner og enkeltkampe på andet underlag end græs/kunstgræs som udskrives, gennemføres og administreres af en af DBUs Lokalunioner eller flere af disse i fællesskab.
2 Udmøntning
I 2.1 "Fælles Turneringsregler" udmøntes i "Turneringsreglementer" for henholdsvis DBU Jylland, DBU Sjælland, DBU København, DBU Fyn, DBU Lolland-Falster og DBU Bornholm. For forhold, der ikke er fastsat i de lokale turneringsreglementer samt i tvivlstilfælde gælder ordlyden i "Fælles Turneringsregler".
I 2.2 Anmodning om en fravigelse fra "Fælles Turneringsregler" (særregel) skal fremsendes af Lokalunionen til FLU senest 1. april for at kunne opnå gyldighed fra førstkommende turneringsår.
I 2.3 Lokalunionen afgør om der efter ansøgning fra klub/klubber kan gives dispensation i konkrete tilfælde.
3 Turneringsadministrator
I 3.1 Når Lokalunionen udskriver turneringsrækker, annoncerer et stævne eller enkeltkamp indtræder Lokalunionen som Administrator, hvortil alle henvendelser rettes og behandles.
I 3.2 Fællesturneringer udskrives og gennemføres med hold fra klubber fra mere end én Lokalunion. Én Lokalunion udpeges som Administrator og samtidig indgår de deltagende Lokalunioner aftale om, hvorledes forhold og sager vedrørende turneringen behandles.
II. Turneringsår
1 Turneringsår og turneringsdele
II 1.1 Turneringsåret starter 1. juli og slutter 30. juni efterfølgende kalenderår.
II 1.2 En turneringsrække kan løbe over hele turneringsåret – helårsturnering - eller være halvårs med slut 31. december (efterårsturnering) henholdsvis 30. juni (forårsturnering).
II 1.3 En turneringsrække består af en eller flere turneringsdele. En turneringsdel defineres som, hvor alle hold har mødt hinanden én gang.
III. Turneringsordning og deltagelse i turneringer
1 Turneringsdeltagelse
III 1.1 En klub kan som udgangspunkt kun deltage i turneringer, der udskrives af den DBU Lokalunion, hvor klubben er medlem – incl. fællesturneringer, hvori denne Lokalunion indgår.
1.1.1 En klub kan ansøge om deltagelse i en turnering udskrevet af en anden DBU Lokalunion. Ansøgningen rettes til klubbens egen Lokalunion, der behandler ansøgningen og ved imødekommelse fremsender denne til den Lokalunion, der administrer turneringen til endelig godkendelse.
1.1.2 Lokalunioner kan indgå indbyrdes aftale(r) om, at et/flere hold deltager i en anden Lokalunions turneringsrække(r).
2 Klubber, Overbygningshold, Holdfællesskaber og delvise fusioner
III 2.1 I turneringer kan deltage enkeltklubber såvel som flere klubber i fællesskab.
2.1.1 De i en overbygningsaftale deltagende klubber kan som enkeltklub deltage med hold i andre såvel som samme aldersklasse. Ved fusion/delvis fusion og samarbejdsaftaler kan ingen af klubberne deltage med hold i den/de aldersklasser, som fusionen/den delvise fusion eller samarbejdsaftalen omfatter.
3 Turneringsformer
III 3.1 Der skelnes mellem ordinære turneringer, der er fortløbende og med mindst én turneringsdel, og pokalturneringer, der afvikles på Cup-basis og hvor kun rundens vindere går videre i turneringen frem til en finale.
4 Aldersklasser
III 4.1 Lokalunioner kan udskrive turneringer for klasserne Senior, Børn, Ungdom og Ældre og for begge køn.
III 4.2 Herre Senior er alene for herrer og spillere skal være fyldt 16 år på spilledagen. Kvinde Senior er alene for kvinder og spillere skal være fyldt 15 år på spilledagen. Der er ingen øvre aldersgrænse.
4.2.1 Rækker for Senior skal angives med "Herre/Kvinde" samt "Serie" og "pulje nr." Lokalunionens højeste seniorrække såvel som Pokalturneringer kan navngives særskilt,- dog skal "Herre" henholdsvis "Kvinde" være indeholdt i navnet.
III 4.3 Lokalunionen kan udskrive Herre Senior/Kvinde Senior-rækker med en øvre aldersgrænse. Disse angives med "U" efterfulgt af den øvre alder, som spillerne ikke må have passeret ved turneringsårets start + sidste cifre i pågældende årgangs fødselsår - eks. U23 Herre (90).   
III 4.4 Turneringer for Børn og Ungdom fastlægges for minimum 1 kalenderårgang. De angives med "U" + den øvre alder, som spillerne ikke må have passeret ved turneringsårets start efterfulgt af Drenge/Piger + sidste cifre i denne årgangs fødselsår – eks. U15 Drenge (98).
4.4.1 Børn er for U12 og yngre; Ungdom er for U13 og ældre.
4.4.2 Det er tilladt at benytte pigespillere på hold for Drenge.
III 4.5 Turneringer for Ældre har en nedre aldersgrænse, men ingen øvre.
4.5.1 Old Boys er for herrer, der på spilledagen er fyldt 33 år.
4.5.2 Old Girls er for kvinder, der på spilledagen er fyldt 29 år.
4.5.3 Veteran er for herrer, der på spilledagen er fyldt 40 år.
4.5.4 Veteran Girls er for kvinder, der på spilledagen er fyldt 36 år.
4.5.5 Superveteran er for herrer, der på spilledagen er fyldt 45 år.
4.5.6 Masters er for herrer, der på spilledagen er fyldt 50 år.
4.5.7 Supermasters er for herrer, der på spilledagen er fyldt 55 år.
4.5.8 Grand Old Masters er for herrer, der på spilledagen er fyldt 60 år.
4.5.9 Super Grand Old Masters er for herrer, der på spilledagen er fyldt 65 år.
4.5.10 Grand Veteran Masters er for herrer, der på spilledagen er fyldt 70 år.
5 Holdstørrelser
III 5.1 Lokalunionen fastlægger holdstørrelsen i de enkelte turneringsrækker. Mulige holdstørrelser er 11M, 9M, 7M, 5M og 3M.
5.1.1 Holdstørrelsen angives umiddelbart efter aldersgruppebetegnelsen – dog udelades betegnelsen "11M" – eks. U13 Piger (00) 9M
6 Regler for at benytte spillere, der ikke opfylder aldersgrænser
III 6.1 I rækker for Ældre kan opnås adgang til at benytte spillere, der er yngre end aldersklassen angiver. Lokalunionen fastsætter de nærmere regler.
III 6.2 I rækker for Drenge Ungdom er det tilladt at benytte piger, der er op til ét år ældre end aldersgrænsen angiver.
III 6.3 I rækker for Børn og Ungdom kan opnås/søges adgang til at benytte spillere, der er født i årgangen ældre end aldersklassen angiver. Lokalunionen fastsætter de nærmere regler og procedure for at søge.
6.3.1 En given tilladelse gælder kun pågældende klub og pågældende halvår.
7 Turneringens varighed
III 7.1 Helårsturneringer markeres med de årstal, som helårsturneringen løber over – eks. Herre Serie 2 pulje 4 (2012/13).
III 7.2 Halvårsturneringer med start og slut i et efterår markeres med "Efterår" – eks. Herre Serie 2 pulje 4 (2013 Efterår).
III 7.3 Halvårsturneringer med start og slut i et forår markeres med "Forår" – eks. Herre Serie 2 pulje 4 (2013 Forår).
8 Tilmelding og indplacering af hold
III 8.1 Lokalunionen fastsætter procedure for tilmelding af hold incl. tilmeldingsfrister og hvilke oplysninger m.v., der skal tilgå i forbindelse med tilmeldingen.
III 8.2 Lokalunionen fastsætter omfang af den enkelte turneringsrække (kampantal, turneringsdele), opdelingen af rækker i ligestillede puljer og afgør hvilke hold, der placeres i de specifikke rækker og puljer.
III 8.3 Lokalunionen fastsætter en frist for, hvornår eftertilmeldte hold tillades at indtræde. Lokalunionen afgør om og hvor et eftertilmeldt hold indsættes.
9 Afmelding, gentilmelding og tvangsudtrækning af hold
III 9.1 Lokalunionen fastsætter procedure for afmelding af hold – herunder krav til orientering af førstkommende modstander(e).
III 9.2 Hvis en klub vil afmelde et hold, skal det være klubbens lavest rangerede hold inden for den pågældende kategori.
9.2.1 Kravet om laveste hold gælder dog ikke for Lokalunionens laveste Herre/Kvinde-række, hvor holdene i denne sammenhæng betragtes som sideordnede.
9.2.2 Lokalunionen har ret til af hensyn til fair afvikling af turneringen at afgøre, at en afmelding skal ændres til at gælde et andet end klubbens lavest rangerede hold.
III 9.3 Ved gentilmelding må et tidligere afmeldt hold påregne at starte i laveste række for pågældende aldersgruppe.
III 9.4 Lokalunionen kan fastsætte et maximalt antal kampe, hvortil et hold kan melde afbud eller udeblive – hvorefter Lokalunionen tvangsudtrækker holdet.
III 9.5 Et hold, der afmeldes/tvangsudtrækkes af sin turneringsrække, kan ikke fortsætte i en pokalturnering udskrevet for samme aldersgruppe.
III 9.6 Afmeldte/tvangsudtrukne holds klub hæfter fortsat for erstatninger og bøder.
10 Pointgivning, stilling samt rækkevinder
III 10.1 Lokalunionen fastsætter de turneringsrækker, hvor den offentliggør resultater og fører stilling – "tællende" rækker. Lokalunionen fastsætter om der i turneringsrækker, hvor der ikke føres stillinger – "ikke-tællende" rækker – skal indhentes, men ikke offentliggøres resultater.
III 10.2 Der tildeles 3 point for sejr henholdsvis 1 point til hvert hold ved uafgjort og 0 point ved nederlag. Enhver kamp i en tællende række skal enten ende uafgjort eller have mindst én taber.
III 10.3 Ved udeblivelse med eller uden afbud tildeles det ikke-udeblevne hold 3 point og målscoren 3-0 – det udeblevne hold anføres som udeblevet og tildeles 0 point og målscoren 0-3.
10.3.1 Lokalunionen kan afgøre, at klubbens lavere rangerede hold i samme aldersgruppe som det udeblevne hold, skal taberdømmes 0-3, hvis de har gennemført deres kamp samme ugedag. Dette gælder dog ikke kampe i Lokalunionens laveste Herre/Kvinde-række, hvor holdene i denne sammenhæng betragtes som sideordnede.  
III 10.4 Lokalunionen afgør tildeling af point og målscore i ikke-spillede kampe, ikke-færdigspillede kampe samt i kampe, hvor turneringsreglementet konstateres overtrådt.
III 10.5 I stillinger rangeres de gennemførende hold i en pulje efter faldende antal point.
III 10.6 Har to eller flere hold i puljen opnået samme antal point rangeres holdene i prioriteret rækkefølge.
10.6.1 I turneringsrækker med lige antal turneringsdele er prioriteringen 1) færrest udeblivelser 2) flest kamppoint i indbyrdes kampe 3) bedste måldifference i indbyrdes kampe 4) flest scorede mål i indbyrdes kampe 5) flest scorede mål på udebane i indbyrdes kampe 6) bedste måldifference i samtlige kampe 7) flest scorede mål i samtlige kampe 8) flest scorede mål på udebane i samtlige kampe 9) flest vundne kampe.
10.6.2 I turneringsrækker med ulige antal turneringsdele er prioriteringen 1) færrest udeblivelser 2) bedste måldifference i samtlige kampe 3) flest scorede mål i samtlige kampe 4) flest kamppoint i indbyrdes kampe 5) bedste måldifference i indbyrdes kampe 6) flest scorede mål i indbyrdes kampe 7) flest vundne kampe. 
10.6.3 Ved prioritering forstås, at når hold er indplaceret ud fra et af de nævnte punkter, går man kun videre til næste punkt med de hold, der herefter er tilbage; og man går aldrig tilbage i rækkefølgen af punkter.
III 10.7 Hvor flere turneringspuljer er ligestillede fastsættes rangering på tværs efter i prioriteret rækkefølge 1) bedste placering i puljen 2) færrest udeblivelser 3) flest point per registrerede kampe (pointgennemsnit) 4) bedste målforskel per registrerede kampe (målgennemsnit) 5) flest scorede mål per registrerede kampe.
III 10.8 Er det ikke efter III 10.6.1, III 10.6.2 henholdsvis III 10.7 muligt at rangere et-flere hold afgør Lokalunionen – ud fra andre kriterier (f.eks. Fair play relateret) eller ved lodtrækning – den endelige rangering.
III 10.9 Lokalunionen kan forud for en turnerings start annoncere, at rangeringen i III 10.6.1, III 10.6.2 og III 10.7 erstattes af en/flere placeringskamp(e) mellem de involverede hold.
10.9.1 Lokalunionen kan også efter en turnerings start afgøre, at III 10.6.1, III 10.6.2 henholdsvis III 10.7 skal erstattes af placeringskampe.
III 10.10 Lokalunionen afgør, om et hold, der udebliver fra en kamp, kan blive puljevinder og/eller kan kvalificere sig til oprykning. Tilsvarende gælder et hold, der forlader banen under en kamp.
III 10.11 Lokalunionen afgør om et hold forud for turneringsstart skal fratages muligheden for at blive rækkevinder og/eller opnå oprykning. Samme afgørelse kan træffes undervejs i afviklingen.
III 10.12 Udgår et hold inden holdets 4. kamp i turneringen annulleres samtlige holdets kampe og holdet optræder ikke i stillingsoversigten.
III 10.13 Udgår et hold efter at have spillet mindst 4 kampe i turneringen bibeholder holdet sine indspillede point og målscore og de resterende kampe medregnes som tabt 0-3. Det udgåede hold placeres sidst i stillingsoversigten med resulterende point- og målscore incl. de kampe, hvor holdet er medregnet som taber med 0-3.
11 Op- og nedrykning af hold
III 11.1 Lokalunionen fastsætter en turneringsrækkes op- og nedrykningscenarie. Samtidig fastsættes reglerne for at være berettiget til at få del i oprykning.
12 Ombrydning af turnering
III 12.1 Lokalunionen kan undervejs i et turneringsforløb ombryde en række, lægge rækker/puljer sammen og/eller udvide med slut/kvalifikationsspil.
IV. Pokaler, diplomer, medaljer m.v.
1 Pokaler, vandrepokaler, medaljer og diplomer
IV 1.1 Lokalunionen fastsætter, om der til vinder/øverst placerede hold uddeles pokal/vandrepokal/medal-jer/vinderdiplom og/eller præmier.
1.1.1 Lokalunionen fastsætter for vandrepokaler regler for indgravering og frist for aflevering.
1.1.2 Vandrepokaler skal opbevares forsvarligt af klubberne, der er økonomisk ansvarlige over for Lokalunionen for bortkomst/beskadigelser.
V. Ekstra op- og nedrykninger
V 1.1 Lokalunionen afgør ekstra op- og nedrykninger.
VI. Spilleberettigelse, op/nedrykning mellem hold samt karantæne
1 Moderklub
VI 1.1 Ved moderklub forstås den seneste klub, som spilleren lovligt repræsenterer i turneringskamp - eller hvor spilleren repræsenterer flere klubber, da den af klubberne, der er i besiddelse af spillerens spillercertifikat/spillererklæring.
VI 1.2 En spiller kan i samme turneringshalvår kun deltage for én moderklub i Lokalunioners turneringer, stævner og enkeltkampe på græs/kunstgræs. Spilleren skal være medlem af denne moderklub samt registreret og godkendt af LU.
VI 1.3 Et klubskifte til ny moderklub kan tidligst finde sted, således at spilletilladelse opnås her fra først følgende turneringshalvår.
1.3.1 Gælder ikke for deltagelse i turneringer på andet underlag end græs/kunstgræs. De særlige regler for disse angiver de præcise vilkår for at fravige reglerne i VI 1.3 om opnået spilletilladelse.
1.3.2 Lokalunionen afgør, om der ved bopælsforandring efter ansøgning kan gives dispensation. Det samme gælder i særlige tilfælde – f.eks. ved en klubs ophør eller trækning af hold i spillerens årgang.
2 Deltagelse for andre klubber
VI 2.1 Ved indgået aftale mellem flere klubber om at stille hold i fællesskab, kan spilleren deltage for moderklubben samt for de hold, der er omfattet af fællesskabet - men ikke for andre hold hos ikke-moderklub i fællesskabet.
VI 2.2 I Turneringer for Ældre er det tilladt at benytte spillere fra anden klub under forudsætning af, at spilleren er medlem af begge klubber samt registreret og godkendt af LU for begge klubber. En spiller kan kun deltage for én klub i samme turnering for Ældre.
VI 2.3 Lokalunionen fastsætter hvilke øvrige rækker, der er åbne for, at spillere kan repræsentere andre end sin moderklub. 
2.3.1 En spiller kan i et turneringshalvår kun deltage for én klub i samme turneringsrække med mindre, der er opnået dispensation i forbindelse med et klubskifte.
2.3.2 Moderklubben skal – med kopi til Lokalunionen – give sin skriftlige tilladelse til, at en spiller repræsenterer en navngiven anden klub end moderklubben i en given turnering.
3 Deltagelse i repræsentative kampe
VI 3.1 Klubber er pligtige til at stille udtagne spillere til rådighed ved DBUs repræsentative kampe og de pågældende spillere må ikke deltage for klubben i den af DBU samtidig angivne periode. Afbud til den repræsentative kamp frigiver ikke spilleren til deltagelse i kamp for sin klub, med mindre DBU afgør, at dette tillades.
4 DBUs amatørbestemmelser
VI4.1 I Lokalunioners turneringskampe må som udgangspunkt kun deltage spillere, der opfylder DBUs amatørbestemmelser.
4.1.1 For klubber, hvis 1. hold deltager i DBUs Herre-DM, må der på klubbens 2. herresenior samt 1. og 2. hold i drengeungdom deltage spillere med en spillerkontrakt godkendt af DBU. Deltager klubben med et hold i DBUs Reserveholdsturnering, kan kontraktspillere kun deltage på et 2. herresenior i Lokalunionens øverste Herre-række og kun, hvis spilleren på spilledagen ikke er fyldt 21 år
4.1.2 For klubber, hvis 1. hold deltager i DBUs Kvinde-DM, må der på klubbens 2. kvindesenior samt 1. og 2. hold i pigeungdom deltage spillere med en spillerkontrakt godkendt af DBU.
VI 4.2 Det er tilladt trænere og ledere, der ikke opfylder DBUs amatørbestemmelser, at deltage – dog ikke på 1. senior i den klub, der betaler træneres løn.  
VI 4.3 Skifter en spiller fra at have været kontraktspiller i en klub til at være amatørspiller i en anden, opnås spilleberettigelse for den nye klub fra starten af nærmest efterfølgende turneringshalvår forudsat at DBUs amatørbestemmelser og de øvrige betingelser er opfyldt.
5 Spilletilladelse incl. ved klubskifte mellem danske klubber
VI 5.1 En spiller kan aldrig opnå tilladelse til at spille for et hold i en ny klub, hvis pågældende hold mangler tre eller færre kampe i turneringsrækken.
VI 5.2 Dispensationer ved klubskifter udstedt af DBU gælder også Lokalunionernes turneringer.
VI 5.3 Hvis en spiller i dette eller det sidst forudgående turneringsår har deltaget i turneringskamp for en klub og nu vil skifte til at spille kampe for en ny moderklub, skal der udfærdiges et elektronisk DBU spillercertifikat. Spilleren - for ikke-myndige spillere dennes forældre/værge - har pligt til at oplyse den nye moderklub om navnet på den tidligere, nu afgivende moderklub. 
VI 5.3.1 Den nye moderklub rekvirerer via KlubOffice fra afgivende moderklub spillerens elektroniske DBU-spillercertifikat. Først når dette er modtaget i den nye moderklub kan spilleren deltage for sin nye moderklub. Under forudsætning af, at pågældende er registreret og godkendt af LU.
VI 5.3.2 Afgivende moderklub skal elektronisk udfylde og oversende spillercertifikatet via KlubOffice til den nye moderklub - idet et spillercertifikat dog lovligt kan tilbageholdes med henvisning til, at spilleren er i restance med op til 6 måneders kontingent.
VI 5.3.3. Reagerer den afgivende moderklub ikke indenfor en frist på 14 dage, kan den nye moderklubs Lokalunion på anmodning udstede spillercertifikatet.
VI 5.4 Øvrige spillere skal ved sin underskrift - f.eks. på spillererklæring - afgive en erklæring om ikke at have spillet turneringskampe for andre DBU-klubber og ikke at være i kontingentrestance hos andre DBU-klubber for dette eller sidst forudgående turneringsår. For ikke-myndige spillere afgiver forælder/værge denne erklæring - og den nye moderklub skal opbevare erklæringen og på forlangende kunne fremvise/fremsende den til Lokalunionen.
6 Spilleberettigelse ved skifte fra ikke-DBU klub samt for ikke-danske statsborgere
VI 6.1 En spiller kan aldrig opnå tilladelse til at spille for et hold i en ny klub, hvis pågældende hold mangler tre eller færre kampe i turneringsrækken.
VI 6.2 En Lokalunion kan indgå aftale med dansk fodboldadministrator uden for DBU – herunder om eksklusiv spilleberettigelse, karantæneoverførsel m.v. Sådanne aftaler skal være offentliggjorte.
VI 6.3 Ved klubskifte fra grønlandsk klub skal den nye moderklub kontakte Lokalunionen, der for at udstede en spillertilladelse skal have dokumentation på, at spilleren ikke er i kontingentrestance til sin tidligere grønlandske klub.
VI 6.4 Anmodning om spilletilladelse fra danske statsborgere, der senest har spillet i udenlandske – incl. færøske – klubber, samt fra ikke-danske statsborgere – uanset om disse har spillet i udenlandske klubber eller ej - skal indsendes til DBU, der også fastsætter regler og procedure herfor. Spilleren må ikke deltage i kamp, før klubben har modtaget tilladelsen fra DBU – evt. en midlertidig tilladelse. 
6.4.1 Spillere, som på tidspunktet for indmeldelse i den danske klub ikke er fyldt 12 år, er undtaget fra kravet om at indhente spillertilladelsen og må spille med det samme.
7 Rangering af en klubs hold
VI 7.1 Rangeringen af turneringsrækker angiver, hvilke hold der er højere rangeret i forhold til andre – og er bestemmende for, om en spiller betragtes som rykket op eller ned ved holdskifte i forhold til spillerens sidst spillede kamp. 
VI 7.2 Lokalunionen fastsætter rangering af egne rækker incl. fællesturneringsrækker, som Lokalunionen deltager i, og incl. rækker for mindre holdstørrelser end 11M.
7.2.1 Lokalunionen fletter den af DBU vedtagne og udmeldte rangering af DBUs rækker ind i sin, således at der opnås en komplet og entydig rangering.  
VI 7.3 Deltager en klub med mere end ét hold i samme række fastlægger Lokalunionen den indbyrdes rangering mellem disse gennem fortløbende nummerering, hvor laveste nummer betragtes som højest rangerede hold. 
VI 7.4 For piger, der deltager på både Pige- og Drengehold, gælder, at Drenge i samme aldersgruppe betragtes som højere rangeret end Pige uanset rækkebetegnelser og holdstørrelser.
8 Op- og nedrykning af spiller fra et hold til et andet
VI 8.1 En spiller må kun deltage i én turneringskamp på samme spilledag. Hver ugedag er én spilledag – dog betragtes henholdsvis a) fredag/lørdag/søndag; b) Skærtorsdag/Langfredag; c) Påskelørdag/ Påske-søndag/2. Påskedag ; d) Fredag før pinse/Pinselørdag/Pinsesøndag/2. Pinsedag som én og samme spilledag.
8.1.1 Gælder ikke, hvor der afvikles stævne, op/nedrykningsspil eller lignende over en ugedag eller fredag/lørdag/søndag, når spilleren deltager på samme hold.
8.1.2 For ungdomspokalkampe gælder, at det er tilladt samme spiller at deltage i flere pokalkampe på samme spilledag.
8.1.3 Lokalunionen kan fastsætte generelle dispensationer.
VI 8.2 Spilleren skal være løst til at spille på et hold. Herved forstås, at evt. karantæne skal være afsonet, og at spilleren – hvis han/hun i sin sidste turneringskamp deltog på et højere rangeret hold - da er "spillet fri" til at spille på dette lavere rangerede.
8.2.1 En spiller "spilles fri" til at kunne deltage på lavere rangeret hold ved, at det højere rangerede hold (hvor spilleren spillede sin forudgående turneringskamp og derfor er bundet til) – spiller samme spilledag eller i mellemtiden har spillet en turneringskamp, hvori spilleren lovligt kunne have deltaget, men ikke deltog/deltager.
8.2.2 En fastlagt, men ikke-spillet turneringskamp – f.eks. grundet et holds udeblivelse, - hverken løser eller binder en spiller.
8.2.3 Reglen om at skulle være spillet fri gælder ikke deltagelse i ungdomspokalkampe. Her må alle, der opfylder aldersbetingelser deltage frit – forudsat de ikke har karantæne gældende i pokalturneringen - og vil heller ikke skulle spilles fri for efterfølgende at kunne benyttes i den ordinære turnering.
8.2.4 For spillere under 21 år samt for reserve-målvogtere, der sidst er anvendt som udskiftningsspiller i Herre-DM henholdsvis Kvinde-Elitedivisionen, gælder lempeligere regler, som er angivet i DBUs turneringspropositioner for disse rækker.
8.2.5 Lokalunionen kan fastsætte generelle dispensationer.
VI 8.3 Selv om reglerne formelt er overholdt, kan Lokalunionen gribe ind og træffe afgørelse, hvis den skønner, at spillere bevidst er rykket ned på et lavere rangeret hold for at forstærke dette på unfair måde.
VI 8.4 Nedrykning af spillere fra højere rangeret hold i en turneringsrækkes sidste to kampe kan kun finde sted, hvis pågældende spiller inden disse sidste to kampe har deltaget i eller været spilleberettiget i mindst det neden for angivne antal turneringskampe på samme eller lavere rangerede hold i det samme halvår, som turneringsrækken afsluttes :
Turneringsrækken omfatter 6 kampe i halvåret = deltaget i/være spilleberettiget i 1 kamp
Turneringsrækken omfatter 7 kampe i halvåret = deltaget i/være spilleberettiget i 2 kampe
Turneringsrækken omfatter 8-10 kampe i halvåret = deltaget i/være spilleberettiget i 3 kampe
Turneringsrækken omfatter 11 kampe i halvåret = deltaget i/være spilleberettiget i 4 kampe
Turneringsrækken omfatter 12-13 kampe i halvåret = deltaget i/være spilleberettiget i 5 kampe
Turneringsrækken omfatter 14 eller flere kampe i halvåret = deltaget i/være spilleberettiget i 6 kampe.
9 Forhold omkring udvisning/bortvisning og karantæne
VI 9.1 I forbindelse med udvisninger/bortvisninger – af spillere såvel som ledere/trænere – afsiger Lokalunionen en karantænedom på et antal spilledage eller en tidsbestemt periode.
VI 9.2 Karantæne i en tidsbestemt periode gælder samtlige funktioner (spiller såvel som træner/leder), samtlige kampe, alle turneringer og alle aldersklasser. 
VI 9.3 Karantæne på seks eller flere spilledage gælder alle kampe i samtlige turneringer og afsones i de førstkommende kampe for pågældende hold uanset hvilken turnering de afvikles i.
VI 9.4 Karantæne på fem eller færre spilledage tildelt i den ordinære turnering gælder alle kampe i den ordinære turnering og afsones alene i den ordinære turnering.
VI 9.5 Karantæne på fem eller færre spilledage tildelt i en pokalkamp eller DBUs U21 turnering afsones alene i samme turnering. Lokalunionernes pokalturneringer betragtes her som en helhed, således at karantænen gælder i samtlige pokalkampe – men afsones alene på det hold, hvor udvisning/bortvisning fandt sted.
9.5.1 Ikke afviklede karantænedage i pokalturneringen overføres til samme holds deltagelse i den ordinære turnering, herunder til DBUs ungdomsrækker.
9.5.2. Ikke afviklede karantænedage i DBUs U21-turnering overføres for spillere til klubbens bedste hold for den pågældende spillers årgang og for ledere/trænere til 1. herresenior.
VI 9.6 Den udviste/bortviste må ikke benyttes/deltage i kamp før meddelelse om afgørelsen foreligger og indtil evt. karantæne er afsonet.
9.6.1 Såvel klub som en udvist/bortvist, der på tidspunktet for karantænens ikrafttræden er myndig, har ansvar for, at karantæner afvikles retmæssigt og kan straffes, hvis dette ikke overholdes.
VI 9.7 Varigheden af en karantænedom på et antal spilledage udregnes efter det specifikke hold, hvor udvisning/bortvisning fandt sted, og den karantænedømte er først berettiget til igen at deltage på den spilledag, hvor det pågældende hold spiller sin næstfølgende turneringskamp efter at antallet af karantænedage er afsonet. Den karantænedømte må i denne periode ikke deltage i kamp for noget hold i den/de turnering(er), karantænen omfatter.
9.7.1 Lokalunionen fastsætter, hvorledes resterende ikke-afsonede karantænedage overføres til efterfølgende turneringsår.
VI 9.8 En fastlagt, men ikke-spillet kamp, - f.eks. grundet et holds udeblivelse – tæller ikke som karantæneafviklende.
VI 9.9 Trækkes holdet fra turneringen, afgør Lokalunionen på anmodning, hvorledes resterende karantænedage afsones.
VI 9.10 For personer, der forlader en moderklub med "ikke-afsonet" karantænedag(e), gælder, at den resterende karantænedom afsones i den nye moderklub på et tilsvarende rangeret eller nærmeste højere rangerede hold, subsidiært den nye moderklubs 1. senior. Den nye moderklubs Lokalunion afgør i tvivlstilfælde.
VI 9.11 En ungdomsspiller, der det efterfølgende turneringsår rykker op som senior med ikke-afsonede karantænedage, afsoner resterende karantænedag(e) på nærmeste højere rangerede senior-hold i Lokalunionens indrangering, subsidiært 1. senior. Lokalunionen afgør i tvivlstilfælde.
10 Kommentarer og indsigelser til udvisning/bortvisning og karantænedomme
VI 10.1 Klubbens skriftlige kommentarer til udvisning/bortvisning skal være Lokalunionen i hænde senest 2. hverdag efter kampen. Eventuelle indsigelser til karantænedomme skal være Lokalunionen i hænde senest 2. hverdag efter meddelelse er afsendt til klubben, og indsigelsen har aldrig opsættende virkning.
11 Udstrækning af karantæne til at gælde mere end én klub
VI 11.1 For spillere, der har opnået tilladelse til at deltage for anden klub udover sin moderklub gælder, at karantæneperioden har virkning i begge klubber. De involverede klubber har gensidig orienteringspligt over for hinanden om forholdet.
VII. Fastsættelse af kampe og kampes afvikling
1 Hjemme- og udehold
VII 1.1 Den klub, hvis navn i turneringsprogrammet står nævnt først, betegnes hjemmehold – modstander tilsvarende udehold.
VII 1.2 I turneringsrækker med et lige antal turneringsdele, skal holdene optræde som hjemmehold i lige mange indbyrdes opgør.
2 Interne opgør
VII 2.1 Har en klub flere hold i samme pulje, skal disse holds indbyrdes opgør fastsættes så tidligt som muligt i turneringen og senest til 21 dage efter starten af turneringsdelen.
3 Planlægning af kampprogram
VII 3.1 Der skal minimum være afsat 15 minutter fra forrige kamps afslutning (beregnet efter fuld spilletid og 5 minutters halvlegspause) til næste kamps start på samme bane. For pokalkampe skal der afsættes minimum 60 minutter, fortsat regnet efter fuld ordinær spilletid.
VII 3.2 Kampstart skal fastsættes så tidligt, at kampen kan færdigspilles inden solnedgang – med mindre kampen er fastsat/aftalt til afvikling på bane med el-lys.
VII 3.3 Lokalunionen kan fastsætte tidligste såvel som seneste tilladelige kampstart-tidspunkt.
VII 3.4 Lokalunionen kan i Kluboffice åbne for og fastsætte regler for, at hjemmehold i specifikke turneringsrækker afgør spilletidspunkt og -sted inden for en af Lokalunionen fastsat periode.
3.4.1 For eftertilmeldte hold gives holdet og dets modstandere 14 dage efter holdets indsættelse til at foreslå/fastsætte spilletider og –sted for indbyrdes opgør. Overholdes fristen ikke, fastsætter Lokalunionen tid og sted.
4 Brug af kunstgræsbaner
VII 4.1 Hjemmehold kan afvikle kampen på kunstgræsbane under forudsætning af, at DBUs krav til banens spilfunktionelle egenskaber er opfyldt.
5 Fratagelse af hjemmebane
VII 5.1 Har en kamp i en turneringsdel ikke kunnet gennemføres på grund af et holds udeblivelse/udvandring kan Lokalunionen afgøre, at holdet skal fratages hjemmekamp i et indbyrdes opgør i næstfølgende turneringsdel.
5.1.1 Ønsker modstanderholdet at anmode om dette skal dette meddeles den berørte klub og Lokalunionen senest 8 dage efter pågældende kamp.
6 Flytning af kampe
VII 6.1 Lokalunionen fastsætter procedure, retningslinier samt evt. gebyr for flytning af kampe.
VII 6.2 Hvis en flytning kræver Lokalunionens accept, skal anmodningen til Lokalunionen om flytning ske i enighed mellem de to involverede hold, og en flytning har først virkning, når Lokalunionens accept fremgår i Kluboffice eller på anden vis er tilgået klubberne.
6.2.1 Kan der ikke opnås enighed fastsætter Lokalunionen spilletidspunkt og –sted.
VII 6.3 Flytning til efter holdets sidste programsatte kamp i en turneringsrække såvel som flytning af en kamp fra et turneringshalvår til et andet kan ikke accepteres.
6.3.1 Lokalunionen vil på egen foranledning kunne foretage sådanne flytninger.
VII 6.4 Inden for de tre sidste spillerunder kan Lokalunionen af hensyn til turneringsafslutningen diktere nyt spilletidspunkt for enhver kamp incl. ikke-fastlagte, udsatte og/eller aflyste kampe.
VII 6.5 Skal en klub afgive to eller flere spillere til DBUs repræsentative kamp er den berettiget til gebyrfrit at få en kamp på samme spilleunderlag flyttet. Er der tale om ungdomsspiller(e), som i klubregi anvendes på seniorhold, har klubben ingen krav på en flytning af en seniorkamp.
7 Arrangement af kampe
VII 7.1 Kamparrangøren er ansvarlig for baneopstilling, skal levere bold og desuden have reservebold i beredskab samt levere flagene til evt. linjedommere.
7.1.1 Hjemmehold er arrangør med mindre Lokalunionen har fastsat andet.
7.1.2 Har Lokalunionen fastsat kampen til neutral bane møder begge hold med mindst én bold. Førstnævnte hold betragtes som hjemmehold med hensyn til spilletrøjer, indberetningspligt m.v.
VII 7.2 Lokalunionen kan fastsætte, at specifikt angivne turneringsrækker skal afvikles på indhegnede baner, - permanent hegnet eller med til lejligheden opsat snor.
VII 7.3 Ved kampe hos klubber med flere anlæg skal hjemmeholdet angive det præcise spillested i Kluboffice – eller på anden måde sikre sig, at udeholdet er bekendt med spillestedet.
VII 7.4 Hvis begge hold er enige, kan en kamp spilles på grusbane eller kunstgræsbane, der ikke opfylder DBUs krav til banens spilfunktionelle egenskaber.
VII 7.5 I særlige tilfælde kan Lokalunionen afgøre, at en kamp skal spilles på kunstgræsbane og i El-lys, - evt. på neutral bane.
8 Dommere
VII 8.1 Lokalunionen fastsætter de turneringsrækker, hvor den påsætter dommere. I tilfælde af, at klubberne står for selve dommerbestillingen, fastsætter Lokalunionen regler og procedure.
VII 8.2 Hjemmeholdet har pligt til at sørge for dommer til kampe, hvor Lokalunionen har meddelt at den ikke påsætter dommere, - "døm selv kampe". Spilles kampen ikke på grund af manglende dommer, vil Lokalunionen afgøre om hjemmeholdet skal taberdømmes.
8.2.1 Lokalunionen kan fastlægge regler incl. forbud for klubbers adgang til bestilling af dommere til "døm-selv-kampe".
VII 8.3 Både hjemme- og udehold skal være indstillet på at stille en "linjedommer", hvis kampens dommer ønsker det, og Lokalunionen ikke påsætter neutrale linjedommere.
VII 8.4 Lokalunionen fastsætter en tidsfrist – dog minimum 15 minutter, - som klubberne skal vente på en dommer, således at der også skabes mulighed for at fremskaffe en evt. erstatningsdommer.
8.4.1 Afvikles kampen ikke på grund af, at en dommer ikke møder, indberetter hjemmeholdet dette senest 1. hverdag efter spilledagen. Lokalunionen afgør, om nogen af holdene taberdømmes.
8.4.2 Når kampen er sat i gang, er dommerhvervet at betragte som anerkendt af begge parter, og der kan ikke efterfølgende protesteres imod dette.
9 Gennemførelse henholdsvis afbrydelse af kampe.
VII 9.1 Kamparrangøren har ansvaret for kampens afvikling. Dog har tilrejsende klub(ber) medansvar for egne tilhængere.
VII 9.2 En 11M kamp kan ikke begynde, hvis et af holdene består af færre end 7 spillere, men spilles færdig uanset antallet af spillere på holdene.
9.2.1 Dommeren indberetter forholdet, hvorefter Lokalunionen afgør om nogen af holdene taberdømmes. I givet fald hæfter dette hold for hele dommerhonoraret.
VII 9.3 Dommeren har ret til at afbryde kampen før tid. Sker det skal dommerens indberetning være Lokalunionen i hænde senest 2. hverdag efter kampen, hvorefter Lokalunionen afgør om kampen skal færdigspilles, spilles om, betragtes som færdigspillet – evt. helt udgå.
VII 9.4 Hvis et hold eller en dommer overtræder reglerne før/under en kamp, berettiger dette ikke det andet hold/begge hold til at undlade at spille kampen, henholdsvis spille kampen til ende.
VII 9.5 Dommeren har ret til at påbyde trænere, holdledere såvel som tilskuere at opholde sig/ikke opholde sig på anviste steder op til banen.
10 Aflysning af kampe
VII 10.1 Må en kamp aflyses f.eks. på grund af vejrforhold eller banens ubrugelighed, skal arrangørklubben underrette modstander samt Lokalunionen om aflysningen, så snart den er meddelt denne af banemyndigheden. Lokalunionen afgør, om et hjemmehold i modsat fald skal taberdømmes.
10.1.1 Tilgår meddelelsen om aflysningen arrangørklubben efter Lokalunionens træffetid, skal underretningen af Lokalunionen ske senest hverdagen efter.
10.1.2 De to hold har én uge - for pokalkampe to dage - til i enighed at fremsende forslag (gebyrfrit) til nyt spilletidspunkt. I modsat fald fastsætter Lokalunionen tidspunkt og -sted.
11 Afbud til kamp
VII 11.1 En klub har mulighed for at melde afbud til en kamp.
11.1.1 Lokalunionen fastsætter regler for afbudsmelding - herunder rettidighed.
VII 11.2 Hvis en klub en ugedag er ude af stand til at stille et af sine tilmeldte hold, skal det være lavest rangeret hold inden for pågældende kategori, der melder afbud.
11.2.1 Dog ikke gældende i Lokalunionens laveste Herre/Kvinde-række, hvor holdene i denne sammenhæng betragtes som sideordnede.
VII 11.3 Afbud registreres som og ligestilles resultatmæssigt med en udeblivelse.
12 Udeblivelser til og udvandring fra kamp
VII 12.1 Det fremmødte hold samt dommer har pligt til at vente mindst 15 minutter i forhold til fastsat kamptid. Når modstander frem og er klar til kamp inden for de 15 minutter, skal kampen afvikles.
12.1.1 Udebliver et hold eller var holdet ikke parat til at spille til fastsat tid, indberetter dommeren forholdet, og Lokalunionen afgør hvilke konsekvenser, det skal have for holdet - eventuelt om holdet skal taberdømmes.
VII 12.2 Et hold, som ikke møder med så mange spillere, at kampen kan begyndes, betragtes som udeblevet.
VII 12.3 Forlader et hold banen under en kamp, indberetter dommeren forholdet, hvorefter Lokalunionen afgør hvilke konsekvenser, det skal have for holdet, - eventuelt om holdet skal taberdømmes.
VII 12.4 Lokalunionen afgør, om et af holdene skal afholde udgifterne forbundet med kamparrangementet – herunder hele dommerhonoraret.
12.4.1 Lokalunionen afgør i hvilket omfang et hold over for modparten kan gøre krav på dækning af evt. rejseudgifter.
13 Banen
VII 13.1 Baner til 11M kampe skal opfylde kravene i Fodboldloven – nyeste udgave – omkring størrelse, opmærkning, mål, markeringer.   
13.1.1 For at opnå ensartede turneringsvilkår i 11M er indført standardstørrelse for Seniorkampe = 105m x 68m. Denne standardstørrelse skal overholdes af alle fremtidige anlæggelser af baner til seniorkampe.
13.1.2 Lokalunionen skal acceptere, at Seniorkampe afvikles på banerne med mål = 102m x 65 m, såfremt der er tale om baner anlagt før 2012.
13.1.3 Lokalunionen kan fastsætte krav om, at kampe i specificerede Ungdomsrækker skal opfylde samme mål som gældende for Seniorkampe.
VII 13.2 Lokalunionens krav til banestørrelse, opmærkning, mål, markeringer for spil med mindre holdstørrelse end 11 indgår i de særlige regler for disse.
14 Kampens start og spillemæssige afvikling
VII 14.1 Regler for en kamps begyndelse og spillemæssige afvikling er angivet i Fodboldloven – nyeste udgave.
VII 14.2 Lokalunionen kan fastsætte begrænsninger – såvel som supplerende bestemmelser – i anvendelsen af Fodboldlovens angivelser i turneringer for Børn og Ungdom og ved spil med holdstørrelser mindre end 11.
VII 14.3 Dommeren har mulighed for at afbryde en kamp undervejs ved uvejr og herunder beslutte hvornår og om kampen kan genoptages umiddelbart efter.
14.3.1 Dommeren har pligt til ved afbrudt og ikke-genoptaget kamp senest 1. hverdag efter kampen at underrette Lokalunionen om forholdet og herunder meddele stillingen ved afbrydelsen, den resterende spilletid samt evt. udviste spillere, hvorefter Lokalunionen afgør om kampen skal spilles om eller om resultatet ved afbrydelsen skal være gældende.
15 Spilletid og forlænget spilletid
VII 15.1 Fodboldlovens fastlæggelse af 90 minutter for 11M kampe gælder for Senior samt U19 Drenge/Piger.
15.1.1 Spilletiden er 80 minutter for 11M kampe i U18, U17 og U16 Drenge/Piger.
15.1.2 Spilletiden er 70 minutter for 11M kampe i Old Boys, Old Girls, Veteran, U15 og U14 Drenge/Piger.
15.1.3 Spilletiden er 60 minutter for øvrige 11M kampe.
VII 15.2 11M kampe afvikles med sidebytte som 2 halvlege, der hver er fastsat til halvdelen af angivet spilletid. Halvlegspausen må ikke overstige 5 minutter, medmindre dommeren giver tilladelse – men må dog aldrig overstige 15 minutter.
VII 15.3 I kampe, hvor der skal foreligge en afgørelse anvendes forlænget spilletid og om nødvendigt straffesparkskonkurrence med mindre Lokalunionen har fastsat andet.
15.3.1 Den forlængede spilletid spilles umiddelbart efter den ordinære spilletid og er i 90 minutters-kampe 30 minutter - 2 halvlege à 15 minutter – og i øvrige kampe 20 minutter - 2 halvlege à 10 minutter.
16 Straffesparkskonkurrence
VII 16.1 Regler for afvikling af straffesparkskonkurrence følger Fodboldloven - nyeste udgave.
17 Antal spillere
VII 17.1 Antallet af reserver følger Fodboldloven – nyeste udgave. Reservers navne skal meddeles dommeren på banen inden kampens start, og alle spillere kan udskiftes og sættes ind igen.
17.1.1 Lokalunionen kan fastsætte andre regler for antal reservespillere i specifikt angivne rækker/aldersklasser.
18 Særlige regler for 9M, 7M, 5M og 3M
VII 18.1 De særlige regler angiver som minimum kravene til banestørrelse, banemarkering, mål, spilletid, boldstørrelse, antal spillere og reservespillere, spillets igangsætninger, ikke-tilladt spil, udførelse af dødbolde og kan suppleres med angivelse af principper for spillets afvikling, som Lokalunionen ønsker efterlevet.
18.1.1 I tilfælde af, at DBU udfærdiger sådanne særlige regler er disse gældende i Lokalunionen med evt. indhentede fravigelser.
18.1.2 Lokalunionen udfærdiger i givet fald særlige regler for 7M Herre Senior/Kvinde Senior og Ældre.
18.1.3 Lokalunionen udfærdiger i givet fald særlige regler for 5M Ældre.
18.1.4 Lokalunionen udfærdiger i givet fald særlige regler for 9M Børn henholdsvis Ungdom.
18.1.5 Lokalunionen udfærdiger i givet fald særlige regler for 7M Børn henholdsvis Ungdom.
18.1.6 Lokalunionen udfærdiger i givet fald særlige regler for 5M Børn.
18.1.7 Lokalunionen udfærdiger i givet fald særlige regler for 3M Børn.
19 Bold og boldstørrelse
VII 19.1 Krav til bolden er angivet i Fodboldloven – nyeste udgave.
19.1.1 I 11M for U15 piger samt U14 drenge og evt. yngre anvendes en mindre og lettere bold end Fodboldloven foreskriver.
20 Spilledragt, anførerbind, benskinner og forbud mod smykker m.v.
VII 20.1 Et holds markspillere skal være iført trøjer/overtræksveste af samme farve.
VII 20.2 Farven på målmandens trøje skal gøre det let at skelne ham/hende fra de øvrige spillere og dommeren. Dommeren skal undlade at starte kampen indtil forholdet er bragt i orden.
VII 20.3 Har de to holds spilletrøjer så stor farvelighed med hinanden, at det efter dommerens skøn er vanskeligt at skelne de to hold fra hinanden, skal udeholdet skifte til anden farve.
20.3.1 Stiller hjemmeholdet op i anden trøjefarve end den til Lokalunionen anmeldte, overgår skiftepligten til hjemmeholdet.
VII 20.4 Stiller et hold op i sort eller anden mørk spilletrøje, der gør det vanskeligt at skelne spillerne fra en sortklædt dommer, skal holdet skifte til anden farve, hvis dommeren påbyder dette.
VII 20.5 Hvis et holds trøjer er påført numre, skal numrene være forskellige.
20.5.1 Lokalunionen kan fastsætte, at trøjer skal være nummereret i specifikke rækker.
VII 20.6 Et holds spilledragt skal overholde det af DBU vedtagne reklameregulativ.
VII 20.7 Anføreren skal bære armbind, der klart adskiller sig fra spilletrøjen. Armbindet må ikke være sort eller gult med sorte prik(ker).
VII 20.8 Alle spillere skal bruge benskinner, der skal være helt dækket af strømperne.
VII 20.9 Det er ikke tilladt spillerne at bruge udstyr eller bære andet (f.eks. ringe og smykker), som er farligt for ham/hende selv eller andre. I modsat fald skal de pågældende spillere bortvises fra banen – evt. straffes med advarsel som angivet i Fodboldloven, - indtil forholdet er bragt i orden.
VII 20.10 Fodboldlovens krav om, at "cykelshorts", langærmede undertrøjer samt strømpetape, skal have samme grundfarve som bukserne/kortærmede spilletrøjer/strømper, håndhæves ikke.
VIII. Kampens indberetning
1 Holdkort
VIII 1.1 Lokalunionen fastsætter de turneringsrækker, hvor der skal udfyldes holdkort.
VIII 1.2 Begge hold udfylder holdkortet elektronisk inden det angivne tidspunkt for kampens start.
VIII 1.3 Efter en kamps afslutning angives evt. ubenyttede reservespillere inden 7 timer efter det i KlubOffice angivne tidspunkt for kampens start. I modsat fald vil disse i forhold til op/nedrykning af spillere være bundet af kampen uagtet de ikke har deltage på banen.
VIII 1.4  Klubberne har pligt til indtil 30. juni 2014 at opbevare holdkort fra efteråret 2013 - kampe afviklet 1. juli 2013 - 31. december 2013, - som Lokalunionen kan forlange fremsendt. 
2 Resultatindberetning
VIII 2.1 Resultatindberetning sker i Kluboffice eller på anden angivet vis (f.eks. via App eller tlf. 7010 0550).
2.1.1 Hjemmeholdet skal indberette kampresultatet senest 7 timer efter den registrerede kampstart. Overholdes denne tidsfrist ikke kan Lokalunionen afgøre, at hjemmeholdet taberdømmes.
2.1.2. I nødstilfælde - ved teknisk problem under/ved indberetningen - skal Lokalunionen senest førstkommende hverdag orienteres herom.
VIII 2.2 Lokalunionen fastsætter procedure, vilkår og tidsfrist for anmodning om ændring af indberettede resultater og afgør disse anmodninger.
3. Indberetning af advarsler og udvisninger
VIII 3.1 Advarsler og udvisninger tildeles efter "Fodboldloven" - nyeste udgave.
3.1.1 Lokalunionen kan fastsætte begrænsninger i brug af advarsler og udvisninger i specificerede turneringsrækker for Børn og Ungdom i 9M, 7M, 5M eller 3M.
VIII 3.2 Ved en advarsel ("gult kort") tildeles en tidsbegrænset udvisning på 10 minutter med mindre andet fremgår af de særlige regler.
VIII 3.3 Ved udvisning ("rødt kort") skal dommeren indberette denne til Lokalunionen, som skal have indberetningen i hænde senest 2. hverdag efter kampen.
IX. Økonomi, gebyrer, dommerhonorar, entregivende kampe
1 Turneringsindskud
IX 1.1 Lokalunionen fastsætter det beløb, klubberne skal indskyde pr. tilmeldt hold og andre gebyrer m.v., der opkræves i samme forbindelse.
1.1.1 Samtidig fastsættes evt. gebyrer ved trækning af hold.
2 Andre gebyrer og bøder
IX 2.1 Anmodning om flytning af kampe kan være ledsaget af et flyttegebyr.
IX 2.2 Klubber kan af Lokalunionen idømmes bøde ved overtrædelser af regler, påbud og tidsfrister.
2.2.1 Såfremt der for specifikke overtrædelser/overskridelser er fastsat vejledende bødestørrelser – såvel som bødefritagelse - skal det fremgå af Lokalunionens hjemmeside.
IX 2.3 I forbindelse med protester og anker skal indbetales et af Lokalunionen fastsat gebyr.
3 Opkrævning
IX 3.1 Med undtagelse af gebyrer ved protester/anker opkræves indskud, øvrige gebyrer og bøder hos klubberne ved fremsendelse af faktura.
3.1.1 Gebyr ved protest/anke skal indbetales/overføres særskilt inden for den angivne frist til Lokalunionen.
4 Dommerhonorar
IX 4.1 Honorar for dommere påsat af Lokalunionen følger gældende aftale mellem DBU og Dansk Fodbolddommer-Union.
IX 4.2 Lokalunionen fastsætter regler og procedure for honorarets udbetaling til dommerne henholdsvis for, hvorledes beløbet opkræves hos klubberne.
IX 4.3 Lokalunionen kan fastsætte, at påsatte dommeres dokumenterede kørselsgodtgørelser m.v. opkræves solidarisk hos klubberne - i form af et gennemsnit per kamp.
5 Entregivende kampe.
IX 5.1 Lokalunionen fastlægger de turneringsrækker/stævner/puljevinder- og andre finalekampe, hvor der er adgang til for arrangørklubben at tage entre og de nærmere procedurer og økonomiske vilkår.
5.1.1 I øvrige kampe kan kun tages entre med accept fra modstanderholdet.
5.1.2 Under alle omstændigheder har den tilrejsende klub krav på gratis adgang til kampe, hvori klubben deltager, for 20 personer incl. spillertruppen.
IX 5.2 Der skal altid gives gratis adgang til indehavere af arrangørklubbens Lokalunions/DBUs særlige adgangshjemler samt til indehavere af de af banens kommunale myndighed udstedte adgangskort.
6 Særlige økonomiske vilkår for transport til visse kampe
IX 6.1 Lokalunionerne har mulighed for – evt. i samarbejde med DBU – at etablere særlige puljer og særlige rejsetilbud og –ordninger for kampe til geografisk isolerede områder.
6.1.1 Lokalunionen fastsætter vilkår – herunder hvorledes tilskud udbetales og/eller beløb opkræves hos klubberne.
X. Overtrædelser, sanktioner samt protester og anker
1 Overtrædelser
X 1.1 Lokalunionen afgør ved overtrædelse af reglement og/eller overskridelse af tidsfrister om og i givet fald hvilke sanktioner, der idømmes klubber/klubbers enkelthold/enkeltpersoner.
X 1.2 Ledere/trænere bedømmes for samme forseelse normalt hårdere end spillere.
X 1.3 En leder der er vidende om, at hans/hendes klubs hold eller en spiller fra dette har overtrådt reglerne, er forpligtet til at indberette dette til Lokalunionen.
X 1.4 Forseelser, begået af spiller, træner/leder eller tilhænger fritager ikke en klub for sanktion.
2 Sanktioner
X 2.1 Mulige sanktioner er a) Irettesættelse ; b) Misbilligelse ; c) Bøde ; d) Udelukkelse ; e) Karantæne ; f) Taberdømning ; g) Fradømmelse af point(s) og ansættelse af anden (normalt 0-3) og ringere målscore end den i en kamp tilspillede ; h) Fratagelse af ret til at spille på hjemmebane ; i) Annullering af kamp ; j) Fratagelse af oprykningsret og/eller ret til at blive erklæret rækkevinder ; k) Fratagelse af ret til at kunne deltage/søge deltagelse i specifikt angivne turneringsrækker i efterfølgende turneringshalvår.
2.1.1 Manglende besvarelse af Lokalunionens skriftlige forespørgsler inden for en samtidig fastsat tidsfrist kan sanktioneres med bøde, der kan fordobles ved hver efterfølgende rykker.
3 Protester og anker
X 3.1 Lokalunionen fastsætter procedure, evt. gebyr og tidsfrist for fremsættelse af anker over Lokalunionens afgørelser samt for protester/anker knyttet til kampafviklingen.
3.1.1 Lokalunionens afgørelser skal ledsages af angivelse af vilkår – evt. gebyr og tidsfrist - og retningslinier for at anke.
3.1.2 Lokalunionen kan afvise en protest/anke, hvis tidsfristen ikke er overholdt eller et gebyr ikke er rettidigt indbetalt.
3.1.3 Lokalunionen kan dispensere og tage sagen op efter udløbet af tidsfristerne.
X 3.2 Hvis der sammen med en protest/anke skal indbetales et gebyr afgør Lokalunionen om dette skal tilbagebetales efter endt behandling.
3.2.1 Der sker altid tilbagebetaling, hvis protesten/anken efterkommes fuldt ud.
X 3.3 Lokalunionen kan fastsætte, at klubber, der er i restance til Lokalunionen ud over et samtidigt fastsat tidsrum, har fortabt retten til at protestere/anke.
X 3.4 Drejer en protest sig om spillemæssige forhold under en kamp skal denne være nedlagt af anføreren - i Ungdomskampe kan træneren/holdlederen foretræde for anføreren - på spillepladsen til dommeren umiddelbart efter dommerkendelsens afsigelse.
3.4.1 Bliver Lokalunionen efterfølgende bekendt med, at en dommer under en kamp har anvendt Fodboldloven forkert, kan Lokalunionen altid træffe afgørelse.
X 3.5 Protester over banen eller arrangement af kampen skal af anføreren - i Ungdomskampe kan træneren/holdlederen foretræde for anføreren – meddeles dommeren og modparten inden kampen.
X 3.6 Nedlagt protest/iværksat anke af en disciplinær afgørelse (f.eks. karantæne) har i intet tilfælde opsættende virkning, bortset fra de i DBUs love omfattede tilfælde.
X 3.7 Sanktioner af alvorligere karakter kan indankes for DBU.
3.7.1 Det gælder a) Bøder, erstatninger m.v. over kr. 5.000; b) Udelukkelse på mere end 11 spilledage; c) Udelukkelser af mere end 6 måneders varighed.
3.7.2 Lokalunionen skal give sin tilladelse til at andre sager/sanktioner indankes for DBU.
3.7.3 Fristen for at indanke til DBU er to uger fra modtagelsen af Lokalunionens endelige afgørelse.
3.7.4 Alle sager til DBU i forbindelse med anker skal indsendes gennem den Lokalunion, der har truffet afgørelsen – ved fællesturneringer gennem pågældende klubs Lokalunion.
X 3.8 Alle sager er endeligt afgjort efter at de angivne ankeinstanser er udnyttet eller tidsfristerne udløbet.
XI. Ændringer
1 Tidsfrist
XI 1.1 "Fælles Turneringsregler" er vedtaget af DBUs Bestyrelse og kan kun ændres ved vedtagelse her. Forslag til ændringer skal være DBU i hænde senest 1. april, hvis de skal kunne opnå virkning fra førstkommende turneringsår.
 

Bilag 1 - Områder

Bilag 2 - Reklameregulativ

Bilag 3 - Omkostningsgodtgørelse for dommere og linjedommere

Bilag 4 - Kampe med hold udenfor lokalunionernes medlemskreds

Bilag 5 - Velgørenhedskampe o.l.

Bilag 6 - Henvendelser til DBU

Bilag 7 - Pokaler og medaljer

Bilag 8 - Udvisning af udskiftningsspiller i kampe med fri udskiftning

Bilag 9 - Dommerpåsætning

Bilag 10 - Retningslinjer for breddedommere

 
 
Glemt adgangskode?
Indtast dit brugernavn eller email her, så vi din adgangskode til dig.
Brugernavn / E-Mail:
ELLER
 
Lav ny profil uden Facebook