Fairplay

Fairplay vedrører alle

0 anbefalinger
Spillerne. Trænerne. Tilskuerne. Fodboldforældrene på sidelinjen.
 
Vi har en strategi og handlingsplan for vores arbejde med at formidle selve ånden i spillet.

DBU Fairplay har siden 1998 arbejdet med et omfattende og ambitiøst projekt, der skal sætte fair play på dagsordenen i samtlige danske fodboldklubber. Fra Superligaen til serie 6 og på samtlige ungdomshold - både hos drenge og piger.
 
Fairplay skal synliggøres ude i de enkelte klubber, og der skal satses på en holdningsbearbejdning blandt spillere, tilskuere, trænere, ledere og forældre.

Aktiviteternes indhold præges af tre nøgleord:

  • Seriøsitet
  • Synlighed
  • Langtidsholdbarhed 

Fairplay er højaktuelt og mere påkrævet end nogensinde før. Derfor skal temaet behandles alvorligt. Men seriøst og sagligt arbejde med et abstrakt emne behøver ikke være kedeligt.

Et tiltag som dette kræver synlighed - ellers er vores kræfter spildte. Derfor forsøger vi gennem mange forskellige kanaler og aktiviteter at nå ud til flest muligt mennesker med tilknytning til fodbold.

Men aktiviteterne skal ikke være ét højt brag, som er glemt om en uge. Så selv om vi benytter meget udadvendte tiltag ind i mellem, så satser vi på et langt, sejt træk med holdbarhed i flere år.

Fairplay aktiviteternes mål:

Fælles for aktiviteterne er, at de sætter en massiv, dynamisk og særdeles synlig proces i gang.

Alle mennesker med den mindste berøring med fodbold vil blive konfronteret med hullerne i deres fodboldviden, som gerne skulle føre til en erkendelse og øget forståelse for spillet, dommerens rolle og ikke mindst; fairplay.

Strategi:

Vi er startet forfra - hos rødderne - og i det små.

Vi sætter fokus på reglerne i almindelighed og på fair play i særdeleshed. Ikke kun som et begreb, men som konkrete handlinger og gerninger.

På sigt skal aktiviteterne sætte spor i hele det fodboldglade Danmarks fairplay-bevidsthed.

En kampagne med blandt andet det formål at ændre holdninger - som det eksempelvis er sket med spirituskørsel og rygning gennem de seneste 10-20 år.

Målgrupper:

  • De 4-8 årige i samtlige danske klubber (nye i klubberne og "rene")
  • De 8-18 årige i samtlige danske klubber.
  • Forældrene til alle ungdomsspillerne i alle danske klubber.
  • Seniorspillere på breddeplan i alle klubberne.
  • Elitespillere
  • Trænere og ledere i klubberne.
  • Tilskuere til kampene - primært Superligaen og divisionerne.

 

Yderligere information : fairplay@dbu.dk

Skriv kommentar (Kræver login)

2 Kommentarer:

  • Kære Søren

    Tak for din kommentar.

    Fairplay gælder naturligvis også for dommerne, og vi forsøger løbende at informere herom.

    Igennem dommernes uddannelse gøres der på grundforløbet og på efteruddannelseskurserne meget ud af af lære dommerne, hvordan man bedst håndterer eventuelle konflikter eller allerhelst undgår dem. I denne undervisning indgår naturligvis også, at man lærer dommerne, hvordan man skal henvende sig til spillere, trænere og forældre.

    I dommernes retningslinjer for både bredde og elitedommere står der følgende om det tekniske område og hvordan man skal håndtere situationer i dette. Teksten gælder også dommerne: "Alle parter skal have rimelige arbejdsbetingelser, og der skal udvises passende konduite fra alle involverede, men det er et ufravigeligt krav, at opførslen omkring det tekniske område skal være sportslig og ansvarlig." Retningslinjerne formidles ud til alle dommere en gang årligt i juli måned.

    Samtidig skriver vi følgende om fairplay til alle breddedommere i deres retningslinjer: "

    Fair-Play:
    Husk Fair-Play hilsen inden og efter kampen. Det er også dommerens ansvar. Se yderligere oplysninger om Fair-Play på DBUs hjemmeside www.dbu.dk."

    Du har ret i at teksten kan tydeligøres og det vil vi gøre hurtigst muligt.

    Med venlig hilsen
    Enrique Cordova Jensen
    Sekretær for DBUs Fairplayudvalg
    09. august 2010, 14:28    
    Enrique Cordova Jensen
  • Hej SBU og DBU

    Det er meget fint og korrekt med Fair Play regler, men jeg savner et afsnit omkring dommerne i reglerne.
    Der skal vel også være Fair Play fra dommernes side. Her tænker jeg bl.a. på, hvordan de skal snakke til spillerne, trænerne og forældrene på og hvordan dommerne skal henvende sig til klubberne, når de kommer på besøg. Hvad skal dommerens rolle være i.f.m. Fair Play reglerne.
    Det kan ikke være rigtigt, at Fair Play reglerne kun går den ene vej. I skriver flot i overskriften, at Fair Play vedr. alle.
    08. juli 2010, 12:50    
    Søren Michaelsen


     

Hvor langt kan man gå, og hvad kan man tillade sig som træner, leder, dommer, forælder og tilskuer? DBU sætter fokus på god opførsel på og uden for banen. Læs mere her.

 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: