Det internationale fodboldforbund, FIFA, afholder hvert år FIFA Fair Play day.
Hensigten er at få sat fokus på fair play over hele verden, og de enkelte medlemslande opfordres til at iværksætte synlige fair play aktiviteter.
I år afholdes FIFA Fair Play dage 2012 i dagene den 7.-11. september. FIFA Fairplay dage afholdes i samarbejde med DFF - Danske Fair Fans.
FIFA Fair Play dage til alle danske kampe
Også i Danmark sættes der fokus på fairplay over hele landet.
DBU sætter således fokus på fair play i forbindelse med alle kampe i både DBU og lokalunionsregi, der spilles i perioden 7. - 11. september, herunder også når det danske landsholder møder Tjekkiet i Parken den 8. september 2012 . Til kampene vil der derfor være særlig fokus på fair play begrebet, hvilket blandt andet markeres med et stort banner, plakater og fælles indmarch af holdene.
Derudover vil fairplay-kampagnen 'Fair Play United' være synlig i alle danske fodboldklubber - blandt andet gennem en plakat, der udsendes til alle danske fodboldklubber, fra superligaen til børnerækkerne'. Alle klubber og hold vil også få tildelt fair play anførerbind gennem deres lokalunion.
FIFA Fair Play filmklip
I forbindelse med FIFAs Fairplay dage har FIFA sammenklippet en lille fair play-film som inspiration.
Yderligere information: