Konflikthåndtering

Forebyg og håndter menneskelige udfordringer 

Er du og dine klubkolleger gode til at løse interne uoverensstemmelser i klubben?

Det er stort set umuligt at undgå uoverensstemmelser i hverdagen, uanset om man befinder sig i klubben, på jobbet eller hjemme – men der er stor forskel på, hvor effektivt udfordringerne håndteres.

Ved at sætte konflikthåndtering på dagsordenen, kan I få et nyt syn på, hvorfor konflikter opstår, samt hvordan de bedst muligt forebygges og løses.

Målgruppe
Alle ledere og trænere i klubben.

Dit og klubbens udbytte
Med udgangspunkt i dine egne historier og oplevelser arbejder vi med:

  • God og dårlig adfærd og kommunikation - over for interne såvel som eksterne personer
  • Forståelse for konflikternes opståen
  • Konfliktoptrapning og -nedtrapning
  • Den daglige forebyggelse i klubben


Du skal vælge et konflikthåndteringsforløb for at få sat rammerne for, hvordan I sammen kan skabe en optimal daglig adfærd og kommunikation i lige netop din klub.

Vil du vide mere?

Kontakt din lokale klubrådgiver, hvis du vil bestille eller have mere information om DBU’s forløb inden for klubledelse.