Fodboldagenter

DBU indførte med ikrafttræden 1. april 2015 et regelsæt i cirkulæreform, der regulerer anvendelsen af rådgivere ved forhandling og indgåelse af spillerkontrakter og transferaftaler for danske klubber og spillere registrerede i danske klubber.Du finder regelsættet her:

Dansk Boldspil-Unions reglement for fodboldagenter

Regelsættet indebærer, at person der, der ønsker at agere som rådgiver for danske klubber og spillere registrerede i danske klubber ved forhandling og indgåelse af spillerkontrakter og transferaftaler, skal registreres som fodboldagent hos DBU. 

Du finder DBUs registreringsprocedure her.

Ved at følge denne procedure opnår du status som registreret fodboldagent.

Det er dog også muligt at ophøje sin status til "Fodboldagent certificeret af Dansk Boldspil-Union".

For at opnå certificering som fodboldagent skal du have bestået en af DBU afholdt agentprøve, hvilket du kan læse nærmere om her, og du skal være dækket ind af en erhvervsansvarsforsikring, der lever op til de af DBU stillede mindstekrav, jf. DBUs cirkulære 93, punkt 16. 

Som fodboldagent certificeret af DBU vil du opnå følgende fordele:
  • Partoutkort
  • Særlig fremhævelse på DBUs hjemmeside
  • Ret til anvendelse af titlen: 
"Fodboldagent certificeret af Dansk Boldspil-Union"
  • Ret til anvendelse af særligt DBU Logo
Desuden gøres der opmærksom på, at DBU anbefaler alle danske klubber og spillere registreret i danske klubber at gøre brug af certificerede fodboldagenter. 

Du kan finde en oversigt over de certificerede fodboldagenter her


Uanset om du er certificeret eller registreret fodboldagent, kan du kun virke som mellemmand for en spiller eller en klub, hvis du har en skriftlig repræsentationsaftale med spilleren eller klubben. Som fodboldagent registreret/certificeret hos DBU er du forpligtet til at benytte DBUs relevante standardrepræsentationsaftale, som foreligger i to udgaver, dels en udgave beregnet for spillerrepræsentation, og dels en udgave beregnet for klubrepræsentation:

Spillerrepræsentation - Dansk
Spillerrepræsentation - Engelsk

Klubrepræsentation - Dansk Klubrepræsentation - Engelsk


Såfremt du har spørgsmål til mulighederne for at blive registreret som fodboldagent hos DBU, er du velkommen til at kontakte DBU Jura, Michael Andersen, på mica@dbu.dk  


Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første