Træneruddannelse

Træneruddannelse

Sådan uddanner du dig som fodboldtræner

0 anbefalinger
DBU tilbyder træneruddannelser på alle niveauer. Vi favner lige fra inspirationskurser for "fodbold-forældre" uden de store fodboldmæssige eller pædagogiske forudsætninger til trænere med ambitioner om en kompetencegivende, international træneruddannelse på højeste niveau.

Uddannelserne er spillernes garanti for, at træneren har de formelle forudsætninger for at fungere på det niveau, klubben har engageret den pågældende til.

Og klubbens sikkerhed for, at træneren kan bibringe spillerne og klubben den relevante kvalitet i træningen og sportslige ledelse af det pågældende hold.

Lokale inspirationskurser

Er du netop startet med trænergerningen, tilbyder din lokalunion korte inspirationskurser for dig, der pludselig står med hele eller dele af ansvaret for en gruppe spillere. Kurserne gennemføres ude i din eller en anden lokal klub. Du skal derfor kontakte din egen klub eller lokalunion for yderligere oplysning og tilmelding.

UEFA-godkendte træneruddannelser

Du kan se hele den grafiske opbygning af uddannelserne her. Du finder oversigten over aktuelle DBU Uddannelser ved at søge under Dansk Boldspil-Union her, hvor du også kan tilmelde dig direkte. Herefter får du adgang til vores kursussystem "Fokus".

DBU C-træner er en del af DBUs UEFA godkendte træneruddannelse. Uddannelsens varighed er 60 timer og målrettet børne- og ungdomstrænere. C-licenskurserne kan tages over en periode på 3 år i etaper alt efter ønske og kan bestilles som klubkurser. C-licens er ikke et adgangskrav for at starte på B1. Læs mere om C-licens her.
 
DBU B1-træner er første niveau af DBUs UEFA godkendte B-træneruddannelse. Uddannelsens varighed er 40 timer. B1 kan også bestilles som klubkursus. Læs om flere deltageres beretning fra en B1-træneruddannelse her

DBU B2-træner er andet niveau, som du efter B1-træner er berettiget til at søge optagelse på. Uddannelsen har en varighed på 80 timer. Når du har afsluttet DBU B2-træner kan du tilmelde dig B-eksamen.

DBU T-træner er et komprimeret forløb på 70 timer, som indholdsmæssigt svarer til B1 og B2 Uddannelserne. Uddannelsen henvender sig til trænere, som har spillet på højt niveau - dvs. superliga eller 1. division, hvilket er et krav for optagelse.

DBU A-træner er tredje niveau i DBUs træneruddannelser, som du kan søge optagelse på efter bestået B-eksamen. Den har en varighed på 120 timer. Efter bestået A-eksamen kan du søge optagelse på

DBU P-træner som er fjerde og højeste niveau i DBUs træneruddannelser. Denne  uddannelse har en varighed på 240 timer og afsluttes med  P-eksamen.

De gamle træneruddannelser
Træneruddannelser, der ligger tilbage fra før 2000, som f.eks. de gamle Basiskurser samt Ungdoms- og seniortræner er helt udgået og giver ikke længere merit i forhold til de ovenstående UEFA godkendte uddannelser.

Tidsintervaller

Af faglige årsager er der et minimum tidsinterval for deltagelse på nedenstående uddannelsesniveauer: 

 
Mellem afslutning af B2 og start på A
Minimum 2 år
Mellem afslutning af A og start på P
Minimum 3 år

 

Baggrunden for denne "omvendte tidsbegrænsning" er en målsætning om at sikre sammenhæng mellem den teoretiske del af uddannelserne og trænernes praktiske erfaringsforløb. 

Bevis eller eksamen


Hvis du vil videreuddanne dig inden for trænergerningen - fra B-niveauet og op - og ønsker den formelle "licens", skal du deltage i og bestå de eksaminer, der afslutter de pågældende uddannelser.

Det skyldes blandt andet, at indførelsen af en decideret trænerlicens har været et væsentligt element i det internationale klublicenssystem.

Disse trænerlicenser skal - jf. UEFA aftalen - vedligeholdes for at kunne fornyes hvert tredje år, således at niveauet holdes jævnligt ved lige. Læs mere om de nærmere omstændigheder her.

Her kan du finde en oversigt over nuværende licens trænere.

På nogle af uddannelserne vil du tillige modtage en mundtlig- eller skriftlig vurdering fra din instruktør.

Sikkerhed for klubberne
Den automatiske eksamen efter hver uddannelse giver således klubberne mulighed for at have garanti for dit faglige niveau. Klubben vil dermed vide, at du har den nødvendige kompetence til et givent hold. Samtidig vil du også selv erfare, om du har ballast nok til at bevæge dig videre med din egen træneruddannelse. 
Med en bestået eksamen på B-, A- og P-træneruddannelserne modtager du et licensbevis - fysisk formet som et "kreditkort" med navn og foto, som dermed attesterer din licens. Dette kort er både på dansk og engelsk, således at du eksempelvis kan drage til udlandet for at træne med en trænerlicens "i bagagen".

UEFA accepterer ikke udstedelse af licensbeviser, såfremt kursisterne ikke har bestået en afsluttende eksamen.

Målmandstræneruddannelser  
Første del af den todelte træneruddannelse hedder DBU M1-træner og varer 33 timer. For at sikre, at målmandstrænerne har en basal viden om trænergerningen er det en forudsætning, at deltagerne på uddannelsen har gennemgået og bestået DBU B1-træner.
Overbygningen og anden del af den samlede målmandstræneruddannelse hedder DBU M2-træner, og har en varighed på 40 timer. Du skal have gennemført M1-træner for at deltage på M2-træner. 

International standard
Alle DBUs træneruddannelser svarer til de internationale standarder fastsat af det europæiske fodboldforbund, UEFA, og er adgangsgivende til træneruddannelserne og -jobs i de øvrige europæiske lande, der er tilknyttet ordningen og UEFAs klublicenssystem.

Vores målsætning
Vi er særdeles ambitiøse med hensyn til træneruddannelsen.
Det er i al beskedenhed vores målsætning at udvikle og vedligeholde "verdens bedste træneruddannelse", således at vi i Danmark kan producere spillere, der er i stand til at begå sig på højeste internationale niveau.
Og ikke mindst at uddanne trænerne til at yde kvalitet og give gode oplevelser for masser af børn, unge og voksne i alle klubber over hele landet. Vi tror på, at trænerne har stor indflydelse på fastholdelsen af børn og unge i Danmarks nationalsport.

Vi håber at se eller gense dig på en af vores træneruddannelser!

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Område

NavnBy og dato
DBU B1-trænerFredericia
24-10-2014
Inspirationsaften vedr. puljer og fondeTilst
30-10-2014
DBU B1-trænerBrønderslev
31-10-2014
DBU B1-trænerEsbjerg
31-10-2014
DBU C-træner ATK 9-14 årEsbjerg
05-11-2014
Store TrænertræfVejen
07-11-2014
Frivillighedstur til HamborgKøbenhavn Ø
22-11-2014
Find flere kurser her


I Øvelsesbanken finder du ca. 200 træningsøvelser – 100 af dem optaget på video.
 
 
Glemt adgangskode?
Indtast dit brugernavn eller email her, så vi din adgangskode til dig.
Brugernavn / E-Mail:
ELLER
 
Lav ny profil uden Facebook