Pokalpenge til serieklubber

DBUs bestyrelse har ekstraordinært besluttet at tildele serieklubberne Virum-Sorgenfri og Måløv 25.000 kroner til deling for deres resultater i DBUs Landspokalturnering, hvor de spillede sig frem som højest rangerende seriehold.

DBUs bestyrelse har ekstraordinært besluttet at tildele serieklubberne Virum-Sorgenfri og Måløv 25.000 kroner til deling for deres resultater i DBUs Landspokalturnering, hvor de spillede sig frem som højest rangerende seriehold.

Præmiepengene i pokalturneringen er sammenhængende med sponsoratet for turneringen. Det var dog bestyrelsens opfattelse, at klubberne ved starten af de indledende runder af årets pokalturnering kunne have haft en berettiget forventning om, at der fortsat var præmiepenge at spille om, idet sponsoratet med it-virksomheden Compaq på daværende tidspunkt ikke var ophørt.

Bestyrelsen besluttede derfor at tildele klubberne et beløb på halvdelen af de 50.000 kroner, Compaq gennem virksomhedens tre-årige sponsorat har udbetalt til ’bedste serieklub’ eller til deling mellem de bedste serieklubber.

Dermed følger bestyrelsen en indstilling fra DBUs turneringsudvalg, der har stillet klubberne i U/21-turneringen - tidligere Brother Cup - halvdelen af pengepræmierne i udsigt til nummer ét, to, tre og fire til årets turnering, der p.t. heller ikke har nogen sponsor.

Præmieringen i denne turnering beløber sig dermed til henholdsvis 20.000, 10.000 og to gange 5.000 kroner.

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første