Svendsen og Norman nye FIFA Dommere

To nye danske FIFA-dommere og tre nye FIFA-liniedommere i 2004

Den 36-årige jyske SAS Liga-dommer, Michael Svendsen, og den 30-årige Dameelite-dommer, Betina Norman, bliver nye FIFA dommere i 2004.

Michael Svendsen tog sin dommereksamen som 21-årig i 1989. I 1994 startede han som dommer i Danmarksserien, og derefter avancerede han år efter år, indtil han blev Superligadommer i 2000.

Betina Norman tog sin dommereksamen som 17-årig i 1989. I 1998 startede hun som dommer i serie 5, og i 2000 blev hun indrangeret som Dame 1. divisionsdommer, og året efter i 2001 som Dameelite-dommer.

FIFA har ved den årlige indrangering også inkluderet Torben Jensen, Anders Nørrestrand og Jesper Petersen som nye liniedommere. De erstatter Lars Gerner, Lars Nordlund og Finn Erik Rasmussen.

Dermed øger dansk fodbold antallet af internationale dommere fra syv til otte, og fastholder antallet af liniedommere.

De danske FIFA-dommere er Kim Milton Nielsen, Claus Bo Larsen, Knud Erik Fisker, Tonny K. Poulsen, Nicolai Vollquarts, Emil Laursen, Michael Svendsen, og Betina Norman. De 10 FIFA-liniedommere er Bo Abildgaard, Bill René Hansen, Ole V. Hansen, Torben Jensen, Jørgen Jepsen, Jens Larsen, Anders Nørrestrand, Bo Blankholm Pedersen, Jesper Petersen, Palle Udsen.

Tekst: Tine Pleidrup

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første