Debut til Pierre Emile Højbjerg

Pierre Emile Højbjerg er i den danske start 11’er til aftenens kamp mod Sverige. Det samme gælder Kasper Schmeichel og Lasse Schöne.


Foto: fodboldbilleder.dk


Når det danske landshold går på banen om en time til kampen mod Sverige, er det med tre ændringer i startopstillingen i forhold til sidste uges kamp mod Ungarn.

Morten Olsen havde allerede inden kampen mod Ungarn besluttet, at de to målmænd Kasper Schmeichel og Stephan Andersen skulle dele de to kampe i mellem sig. Stephan Andersen stod som bekendt kampen i Ungarn og dermed er det Kasper Schmeichel, som går på banen i aften.

I startopstillingen er også Pierre Emile Højbjerg. Morten Olsen lovede allerede i sidste uge, at den 18-årige Bayern München-spiller, ville få debut i de to landskampe. Debuten kommer så i aften, hvor Pierre starter på midtbanen.

Lasse Schöne er også med fra start som højrekant i stedet for Kasper Kusk. Lasse Schöne kom ind fra 2.halvlegs start mod Ungarn, men i aftenens kamp er det altså fra første fløjt. 

Dermed er startopstillingen med Jakob Ahlmann som venstre back, Daniel Agger og Simon Kjær i midterforsvaret, mens Lars Jacobsen passer pladsen som højre back. 

William Kvist spiller igen den defensive midt med Krohn-Dehli og denne gang Pierre Emile Højbjerg foran sig. På venstrekanten er det igen Christian Eriksen, mens Lasse Schöne huserer på den modsatte side med Martin Braithwaite som midterangriber.

Den danske startopstilling er:

Startopstillingen
Nr Spiller Klub Født
 1 Kasper Schmeichel Leicester City FC 05-11-1986
 3 Simon Kjær OSC Lille 26-03-1989
 4 Daniel Agger Liverpool FC 12-12-1984
 6 Lars Jacobsen FC København 20-09-1979
 7 William Kvist Jørgensen Fulham FC 24-02-1985
 8 Martin C. Braithwaite Toulouse FC 05-06-1991
 9 Michael Krohn-Dehli Celta de Vigo 06-06-1983
 10 Christian Eriksen Tottenham Hotspur FC 14-02-1992
 14 Lasse Schöne AFC Ajax 27-05-1986
 21 Jakob Ahlmann Nielsen AaB 18-01-1991
 23 Pierre Emile Højbjerg FC Bayern München 05-08-1995
Udskiftningsspillere
 16 Stephan Andersen Go Ahead Eagles 26-11-1981
 2 Peter Ankersen Esbjerg fB 22-09-1990
 5 Jonas Knudsen Esbjerg fB 16-09-1992
 11 Morten ''Duncan'' Rasmussen FC Midtjylland 31-01-1985
 12 Andreas Bjelland Twente 11-07-1988
 13 Kian H. Hansen Esbjerg fB 03-03-1989
 15 Thomas Kahlenberg Brøndby IF 20-03-1983
 17 Kasper Kusk AaB 10-11-1991
 18 Jakob Poulsen FC Midtjylland 07-07-1983
 19 Jakob Ankersen Esbjerg fB 22-09-1990
 20 Rasmus Würtz AaB 18-09-1983
 22 Jesper Hansen Evian Thonon Gaillard 31-03-1985
 24 Nicolaj Thomsen AaB 08-05-1993

Danmark spiller i røde trøjer, hvide shorts, røde strømper . Sverige stiller op i gule trøjer, blå shorts og gule strømper.

Kampens dommer

Kampens dommerkvartet kommer fra Norge og er Svein Oddvar Moen med Kim Tomas Haglund & Frank Andås på linjerne. Danske Kenn Hansen er med som 4. dommer.

Følg landsholdet på:

Twitter: @DBUfodbold
Facebook: facebook.com/Landshold
landsholdsklubben.dk
Instagram: @landsholdet

Kampen starter klokken 20.15 og vises på TV 2.


Af: Kristina Nikoline Tullin - 28. maj 2014, 19:15