Fem nye i startopstillingen

Både debutanten, Erik Sviatchenko, og 50-kamps jubilaren, Christian Eriksen, er nye i forhold til start 11'eren mod Rumænien. Det samme er Jakob Poulsen, Daniel Wass og Michael Krohn-Dehli. Til gengæld nåede Nicolai Jørgensen ikke at blive klar til aftenens opgør mod USA klokken 20.15 på NRGi Park.





Når Christian Eriksen løber på banen i aften, bliver han den yngste spiller med 50 landskampe. En rekord, som Michael Laudrup har haft siden 1988. Foto: www.fodboldbilleder.dk 




Erik Sviatchenko starter med Daniels Aggers nummer fire, når han debuterer i aftenens venskabskampen mod USA, mens Christian Eriksen holder fast i nummer 10, når han i aften bliver den yngste landsholdsspiller, der når 50 kampe, og snupper den rekord, som Michael Laudrup har haft siden 1988.

Danmark stiller op med Stephan Andersen på mål. I forsvaret er Daniel Wass højre back med Simon Kjær og Sviatchenko i center forsvaret og Boilesen yderst til venstre.

William Kvist har den defensive midtbane med Jakob Poulsen og Michael Krohn-Dehli foran sig. Lasse Vibe spiller igen højre kant med Bendtner i midten og Christian Eriksen i venstre side.

Dermed har Danmark følgende startopstilling:

Startopstilling
Nr Spiller Klub Kampe
16 Stephan Andersen FC København 29/0

2 Daniel Wass Evian Thonon Gaillard 11/0
3 Simon Kjær OSC Lille 46/2
4 Erik Sviatchenko FC Midtjylland 0/0
5 Nicolai Boilesen AFC Ajax 13/1

18 Jakob Poulsen FC Midtjylland 30/1
7 William Kvist Jørgensen Wigan Athletic FC 53/2
9 Michael Krohn-Dehli Celta de Vigo 47/6

21 Lasse Vibe IFK Göteborg 6/1
11 Nicklas Bendtner VfL Wolfsburg 64/26
10 Christian Eriksen Tottenham Hotspur FC 49/5
Udskiftningsspillere
1 Kasper Schmeichel Leicester City FC 9/0
6 Lars Jacobsen            En Avant Guingamp 72/1           
8 Martin C. Braithwaite Toulouse FC 7/1
12 Mathias ''Zanka'' Jørgensen FC København 6/0
13 Kian H. Hansen FC Nantes Atlantique 1/0
14 Lasse Schöne AFC Ajax 20/3
17 Simon Busk Poulsen AZ Alkmaar 27/0
19 Thomas Delaney FC København 1/0
22 Jonas Lössl En Avant Guingamp 0/0
23 Anders ''AC'' Christiansen AC Chievo Verona 1/0
På tribunen
20 Nicolai Jørgensen FC København 7/0

Det betyder samtidig, at Nicolai Jørgensen ikke når at blive klar til aftenens kamp, som ledes af den finske dommer Mattias Gestranius, som har landsmændene Jan-Peter Aravirta og Mikko Alakare på sidelinjerne.

Danmark har mødt USA to gange tidligere med A-landsholdet. Første gang med i USA i 1993 i en kamp, som sluttede uafgjort, mens Danmark vandt 3-1 i den seneste landskamp i 2009, som ligeledes blev spillet i Aarhus

Kampen vises på Kanal 5 som starter med optakt klokken 19.00

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første