Sådan får du billet til kampene i EM-kvalifikationen

Herrelandsholdet går et spændende 2019 i møde, hvor det gælder om at sikre kvalifikation til EM 2020-slutrunden. Her kan du læse mere om salget af sæsonkort og billetter til kampene.

Det danske herrelandshold skal i 2019 op mod Schweiz, Irland, Georgien og Gibraltar i kampen om at komme til EM i 2020. Det blev resultatet af lodtrækningen til kvalifikationsgrupperne, hvor Danmark havnede i gruppe D. Dermed kan de danske fans se frem til et fedt år med masser af spændende fodboldkampe.

”Der venter os et meget vigtigt og spændende år for Herrelandsholdet. Vi skal kvalificere os til EM 2020, hvor flere kampe på hjemmebane i Parken venter. For at nå det mål har vi brug for fansenes opbakning. Alle vores landsholdsspillere og dem, der tidligere har spillet på landsholdet, ved, hvor meget opbakningen fra de danske fans betyder. Deres støtte er meget vigtig,” siger fodbolddirektør i DBU, Peter Møller.

”Det hele starter med kvalifikationen, og vi glæder os til at komme i gang. Kom og hjælp os med at kvalificere os til EM i 2020. Vi skal med til den slutrunde, så vi kan få den største og fedeste fodboldfest i sommeren 2020,” siger Peter Møller videre.

Er du klar på at støtte holdet til de vigtige kampe, er der nogle vigtige tidspunkter at kende.
Vi forventer at starte salget af sæsonkort til hjemmekampene i EM-kvalifikationen ultiomo februar 2019.

Først får eksisterende sæsonkortholdere fra VM-kvalifikationen i 2016 og 2017 mulighed for at gentegne deres sæsonkort.

Herefter vil det være muligt for alle fans at købe sæsonkort, der giver adgang til Danmarks fire hjemmekampe i EM-kvalifikationsgruppen. Med et sæsonkort får du desuden muligheden for at optjene loyalitetspoint frem mod EM-slutrunden i 2020, så man har en større chance for at få billetter, når billetsalget til EM-slutrunden 2020 går i gang. Læs mere om de fordele, et sæsonkort giver, nedenfor.

Midt i marts 2019 forventer vi at starte det offentlige billetsalg til den første hjemmekamp i gruppen, der er mod Irland i Parken den 7. juni 2019.

Mangler du en julegaveidé?

Selvom billetsalget først starter i 2019, kan du allerede nu købe et gavekort til EM-kvalifikationen. Læs mere og køb her.

Køb sæsonkort, og øg din chance for at få adgang til EM på hjemmebane i 2020

EM i 2020 kommer til Danmark, og det forventes, at der vil være enorm efterspørgsel på billetter til kampene i Parken. Med København som én af de i alt 12 værtsbyer til EM i 2020 er Herrelandsholdet sikret mindst to kampe på hjemmebane ved kvalifikation til slutrunden. Parken i København er tildelt i alt fire kampe. Tre gruppekampe og én ottendedelsfinale. Som sæsonkortholder eller fanklubmedlem optjener du loyalitetspoint og øger dermed din sandsynlighed for at få adgang til Danmarks kampe under EM. Vi prioriterer vores mest loyale fans, og derfor er mængden af optjente loyalitetspoint afgørende for din mulighed for at købe billetter til EM på hjemmebane, da vi mener, at vores mest loyale fans skal have muligheden for forkøbsret til slutrunder, heriblandt EM 2020 på hjemmebane. Læs mere her.

Faserne i billetsalget (med forbehold for ændringer):

Fase 1. Ultimo februar. Forsalg af sæsonkort til eksisterende sæsonkortholdere

Fase 2. Primo marts. Salg af sæsonkort og fanklubmedlemsskaber

Fase 3. Medio marts. Offentligt billetsalg til den første hjemmekamp, den 7. juni mod Irland.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og vær blandt de første, der får nyt om billetsalget og de præcise salgsdatoer. Det gør du her.

Af: DBU Kommunikation - 02. december 2018, 12:16

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første