Hav en børnefodboldansvarlig i bestyrelsen

Bestyrelsen bør udpege en børnefodboldansvarlig, der har det ledelsesmæssige ansvar for børnefodbolden. Om der er en børneformand, ungdomsformand eller andet er ikke afgørende, men der skal være en ansvarlig, så forankringen og op­følgningen i bestyrelsen sikres. Derudover er det også vigtigt for samarbejdet og muligheden for at forbedre jeres børnefodboldmiljø, at DBU Børneklubrådgiveren har en kontaktperson i klubbens bestyrelse.

Bestyrelsen bør sætte en klar og tydelig retning og sikre, at denne kommu­nikeres ud til alle både internt og eksternt, dvs. til spillere, trænere, forældre, skoler, børneha­ver, kommuner osv, så ingen kan være i tvivl om, hvor klubbens ledelse står i forhold til børne­fodbold.
Den børnefodboldansvarlige er samtidig børneudviklingstrænerens og trænernes garant for prioriteringen af de arbejdsopgaver, der ønskes udført på banerne. Den børnefodboldansvarlige/bestyrelsen har omvendt i DBU’s Børnesyn selv en sikkerhed og ryg­dækning for, hvorfor de gør som de gør.

 

Sådan kan I arbejde med at imødekomme anbefalingen:

  • Start med at skabe et overblik over bestyrelsens ansvarsområder.
  • Hvis I ikke allerede har en børnefodboldansvarlig, så brug næste bestyrelsesmøde på at udpege/rekruttere en, der har det overordnede ansvar for børnefodbolden, og dermed har det ledelsesmæssige ansvar.