Hav samarbejde med skoler og børneinstitutioner om børnefodbold

Et samarbejde med skole og institutioner har til formål at sikre øget bevægelse blandt børnene og kan derudover være et godt sted at rekruttere nye medlemmer. I skolen og SFO’en er der gode muligheder for, at børnene kan skabe nysgerrighed med bolden.

I børnehaven kan samarbejdet omhandle Bold og Bevægelse og ligeledes være med til at skabe nysgerrighed og mere bevægelse blandt børnene. Der kan ydermere tænkes i at klæde pædagogerne på til at anvende elementer fra konceptet for dermed at sikre mere bevægelse blandt børnene.

Sådan kan I arbejde med at imødekomme anbefalingen:

  • Kontakt den nærliggende skole/børnehave for at høre, om de kunne være interesseret i et samarbejde.
    • Muligvis som et supplement til idrætstimerne, hvor skolens elever får mulighed for at komme forbi klubben og afprøve en fodboldtræning, der har fokus på samarbejde og fællesskab.
  • Der kan også samarbejdes med børneinstitutioner omkring Bold og Bevægelse.
  • Læs mere om muligheder for skolesamarbejdet her