Billetinfo

Billetsalget starter for uge 26 tirsdag den 7. marts 2017 kl. 10.00, for ugerne 27-28-29 onsdag den 8. marts kl. 10.00 og for ugerne 30-31-32 torsdag den 9. marts kl. 10.00. Billetprisen er kr. 849,- inkl. kr. 30,- i billetgebyr (ekskl. kortgebyr)


Køb din billet på www.dbu.dk/fodboldskolebillet

Linket er først aktivt fra kl. 09.00 på første salgsdag. Før dette tidspunkt vil du blive henvist til siden "billetinformation".

Billetterne sælges efter "først-til-mølle-princippet". Vær opmærksom på, at der er begrænset antal pladser til salg på hver fodboldskole. Værtsklubben bestemmer selv, ud fra bane- og klubkapacitet, hvor mange deltagere der kan deltage på deres fodboldskole.

Stop af billetsalg

Billetsalget stopper søndagen før afvikling: 
  • For uge 26: søndag den 25. juni 2017 kl. 20.00
  • For uge 27: søndag den 2. juli 2017 kl. 20.00
  • For uge 28: søndag den 9. juli 2017 kl. 20.00
  • For uge 29: søndag den 16. juli 2017 kl. 20.00
  • For uge 30: søndag den 23. juli 2017 kl. 20.00
  • For uge 31: søndag den 30. juli 2017 kl. 20.00
  • For uge 32: søndag den 6. august 2017 kl. 20.00

Ændring af billetoplysninger
Det er vigtigt, at du oplyser om eventuelle ændringer af e-mail, tlf. nummer eller adresse. 

Ved ændring af tøjstørrelse kontakt DBU på mail klubsupport@dbu.dk eller tlf. 43 26 54 00. Ændring af tøjstørrelse skal være foretaget senest den 14. maj 2017 af hensyn til logistikken.

  • Ombytning af billet: Hvis du ønsker at ombytte billetten til en anden DBU Fodboldskole, hvor der stadig er ledige pladser, skal du kontakte DBU på tlf. 43 26 54 00 eller på mail klubsupport@dbu.dk
  • Overdragelse af billet til anden person: Hvis du har overtaget billetten fra en anden skal du gå ind via det link, som står oplyst på billetten. Her skal du ændre samtlige oplysninger. Det er vigtigt, at du ændrer oplysningerne, så deltager får korrekt tøj str. m.m. Det koster et gebyr på kr. 30,- ved overdragelse af billet. 
  • Refundering af billetten: Det er ikke muligt, at få billetten refunderet, hvis deltageren bliver forhindret i at deltage. Billetten refunderes kun ved aflysninger. Hvis der ikke tilmelder sig mindst 24 deltagere til den enkelte fodboldskole, vil arrangementet blive aflyst. Skulle der forekomme aflysning, vil DBU give besked via mail. Ved aflysning refunderes hele billetprisen inkl. gebyret på kr. 30,-. 
Du kan også læse de gældende billetbetingelser her

Har du spørgsmål til billetkøb, så kontakt DBU Bredde Billetsupport på tlf. 43 26 54 00 (mandag til fredag klokken 9-16). 

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

15

  • Kære Kirsten Nielsen

    Mange tak for din mail.

    Grupperne på fodboldskolerne bliver inddelt automatisk efter alder, og er ikke noget vi har indflydelse på.

    Det er herefter op til den enkelte skoleleder om han/hun ønsker at ændre på disse inddelinger.

    god dag

    Mvh Jakob Andersen
    DBU Fodboldskole
    22. juni 2017, 02:09    
    Jakob Andersen


  • Kære Charlotte Bjerre Bonner

    Hvis det er muligt at køre frokost, vil i blive kontaktet af klubben direkte, det er dem der står for evt. frokost ordninger.

    Men det er langt fra alle der gør dette.

    god dag

    Mvh Jakob Andersen
    DBU Fodboldskole
    22. juni 2017, 02:07    
    Jakob Andersen


  • Hej DBU
    Jeg har netop tilmeldt min søn til Fodboldskole i Gug. Var det evt. muligt at han og hans kammerat Asbjørn Grønhøj Jensen også DFI kan komme på samme hold, da min søn er meget usikker på at skulle møde nye bekendtskaber i starten.
    På forhånd tak, det vil være en rigtig stor hjælp.

    Med venlig hilsen

    Kirsten Nielsen
    18. juni 2017, 21:35    
    Andreas Nielsen


  • Hej
    Er det muligt at tilkøbe frokost på fodboldskolen i Silkeborg IF i uge 26?
    På forhånd tak
    Mvh Charlotte Bjerre Bonner
    17. juni 2017, 19:20    
    Asger Bjerre Bonner


  • Kære Rumle Rison

    tak for din henvendelse.

    Da vi først laver denne pakkeliste i morgen, kunne det lige lade sig gøre. Vi har derfor ændret afhentingssted til Fredericia og fremsendt opdateret billet per mail.

    God dag

    Mvh Jakob Andersen
    DBU Fodboldskole
    17. juni 2017, 15:38    
    Jakob Andersen


Vis alle kommentarer