For klubber

I 2017 ruller fodboldskolebolden for 25. gang i træk. DBU forbereder masser af særlige aktiviteter og overraskelser for deltagerne – skal jeres klub være med til festen?

Her kan I finde den information, I har brug for til at blive klogere på rollen som værtklub for DBU's Fodboldskole.

DBU’s Fodboldskole er en sommerferieaktivitet for piger og drenge i alderen 8 til 15 år (årgang 2002-2009). Som klub vælger I selv en eller flere uger i skolernes sommerferie fra uge 26 til 32. Fodboldskolen afvikles mandag til fredag kl. 9.00 til 15.00. 

Derfor skal I afholde DBU’s Fodboldskole:

  • For at give jeres medlemmer et attraktivt fodboldtilbud i sommerferien, når græsbanerne alligevel ligger øde hen
  • I får mulighed for at forhåndsreservere billetter til jeres klubmedlemmer (50% til klubber med mindre end 100 deltagere og 75% til klubber med mere end 100 deltagere)
  • For at rekruttere nye klubmedlemmer
  • DBU hjælper jer godt på vej:
    • I modtager årets temahæfte med et sportsligt ugeprogram og træningsøvelser
    • DBU hjælper med markedsføringen og varetager billetsalget
I får en kompensation på 100 kr. pr. deltager. Derudover modtager klubben også 10 stk. af den årlige fodboldskolebold plus en bold pr. oprettet gruppe, som tak for jeres værtskab. Og så er der tøjpakker fra hummel til ledere og trænere.  

Hvad skal I som klub sørge for?
  • En kvalificeret skoleleder, som sørger for de administrative og praktiske opgaver i forbindelse med fodboldskolen. Skolelederen får en step-by-step skoleledermanual. Skolelederen har endvidere mulighed for at deltage i et 3 timers seminar, hvor det praktiske omkring fodboldskolen gennemgås.
  • En dygtig trænerleder, der fungerer som sparringspartner for trænerne på fodboldskolen. Trænerlederen deltager som noget nyt i år i et 3 timers seminar, så de bliver klædt godt på til opgaven. 
  • Rekruttering af trænere og trænerassistenter. DBU sørger for at videregive trænere med interesse i netop jeres fodboldskole. Næsten alle finder på denne måde deres egne trænere, men DBU står naturligvis til rådighed med hjælp og sparring. 
  • Reklamere for jeres fodboldskole i nærområdet gennem lokale medier og jeres egne platforme. DBU sørger for masser af materiale, som gør det nemt for jer. 

Fakta om DBU's Fodboldskole

 Målgruppe:  Piger og drenge, årgang 2002-2009
 Afvikling:  En uge i skolernes sommerferie i ugerne 26-32
 Tidspunkt:   Mandag til fredag alle dage kl. 9.00-15.00
 Deltagerpris:  Kr. 849,- inkl. kr. 30,- i gebyr (ekskl. kortgebyr)


 

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første