FAQ

Her finder du svar på en række ofte stillede spørgsmål til Pigeraketten, der måske besvarer de spørgsmål, du må have.
Hvis du har andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Louise Poulsen fra DBU på tlf. 4634 0771 eller mail pigeraketten@dbu.dk

Ofte stillede spørgsmål af fodboldklubber
Hvornår modtager vi markedsføringsmateriale?
Det skriftlige materiale bliver sendt i uge 10.

Kan vi ændre afviklingstidspunktet?
Ja, klokkeslættet kan ændres, så det passer klubben bedst.

Hvornår modtager vi materialet til afviklingsdagen?
DBU’s instruktører kommer med materialesættet, der skal bruges på dagen.

Hvad koster det at afvikle Pigeraketten?
Det koster 2.800 kr. for en afvikling af tre timers varighed. 

Vi er en lille klub. Hvad kan vi gøre for at tiltrække flere piger til en afvikling af Pigeraketten?
I kan eventuelt undersøge, om det er muligt at lave et samarbejde med den lokale skole/SFO, hvor I kan tilbyde afviklingen til pigerne i skolen eller SFO’en. Det kan også være en mulighed at afholde Pigeraketten i fællesskab med naboklubben. Desuden kan vi anbefale, at I benytter det udarbejdede markedsføringsmateriale. 

Vi er en stor klub og regner med at have mere end 100 deltagende piger, der er maksimum. Hvad skal vi gøre?
Hvis I forventer flere end 100 piger ved en afvikling, bør I søge om to afviklinger. Vi vil så vidt muligt placere dem i forlængelse af hinanden, såfremt I ønsker det.

 

Ofte stillede spørgsmål af forældre
Kan min datter deltage, selvom hun aldrig har spillet fodbold?
Ja, Pigeraketten er for alle piger mellem 5-11 år - uanset fodbolderfaring.

Kan min datter deltage, selvom hun ikke kan være der under hele afviklingen?
Vi vil klart anbefale, at pigerne er der under hele afviklingen, da det både er sjovest for pigerne og bedst for afviklingen. Hvis det ikke er muligt, kan det alligevel godt lade sig gøre at deltage.

Min datter vil gerne starte til fodbold efter at have været med til Pigeraketten. Hvad skal vi gøre herfra?
I kan henvende jer til den fodboldklub, hvor Pigeraketten blev afviklet. Ellers er det muligt at finde en klub nær dig på DBU's fodboldlandkort.

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første