Information til forældre

Pigeraketten er DBU’s populære fodboldaktivitet for alle 5-11-årige piger - uanset fodbolderfaring.

På Pigeraketten flyver de deltagende piger ud i et unikt rumunivers, hvor de skal besøge planeter med forskellige fodboldaktiviteter for at finde delene til klubnøglen, der er blevet ødelagt. 

Pigerne skal i samarbejde med DBU’s astronaut samle den gyldne klubnøgle, så klubben atter kan blive åbnet til mere almindelig klubtræning.

DBU’s astronaut og klubbens egne hjælpere sørger for, at pigerne får nogle sjove timer med fodbold. 

Pigeraketten er en aktivitet, hvor piger får et indblik i, hvad fodbold er som idrætsgren. D

Pigerne skal ikke tilmelde sig, men blot møde op til starttidspunktet, så de når at prøve alle aktiviteterne. 

Fakta om Pigeraketten
  • En Pigeraket afvikling varer 3 timer
  • Pigeraketten afholdes i hverdage og weekender
  • Deltagerpris: Gratis og uforpligtende
  • Pigeraketten er for 5-11-årige piger
  • Der er plads til maksimum 100 piger per Pigeraket

Pigerakettens forløb
  • Velkomst
  • Raketrejse
  • Besøge planeterne
  • Samle nøgler og åbne fodboldklubben
  • Fodboldtræning
  • Afslutning

Ofte stillede spørgsmål af forældre
Kan min datter deltage, selvom hun aldrig har spillet fodbold?
Ja, Pigeraketten er for alle piger mellem 5-11 år - uanset fodbolderfaring.

Kan min datter deltage, selvom hun ikke kan være der under hele afviklingen?
Vi vil bestemt anbefale, at pigerne er der under hele afviklingen, da det både er sjovest for pigerne og bedst for afviklingen. Hvis det ikke er muligt, kan det alligevel godt lade sig gøre at deltage.
 
Min datter vil gerne starte til fodbold efter at have været med til Pigeraketten. Hvad skal vi gøre herfra?
I kan henvende jer til den fodboldklub, hvor Pigeraketten blev afviklet. Ellers er det muligt at finde en klub nær dig på DBU's fodboldlandkort. Den pågældende fodboldklub vil herefter kunne hjælpe med at få din datter på det rigtige hold. 



Markedsføring
DBU, DBU A/S og tilknyttede samarbejdspartnere forbeholder sig ret til at anvende fotos med motiver af autentiske eller opstillede situationer med alle deltagere på DBU's aktiviteter i markedsføringsmæssig sammenhæng uden betaling.

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første