Den åbne skole og klubben

DBU og fodboldklubber hjælper gerne med at skabe indhold og kvalitet i de 45 minutters daglig bevægelse. Yderlig udbyder DBU fire faglige fodboldforløb til fagidrættens forskellige alderstrin.

Den enkelte skole eller alle kommunens skoler gennem kommunens idrætskoordinator har mulighed for at inddrage den lokale fodboldklub eller DBU i idrætsundervisningen og den understøttende undervisning.

Motion og bevægelse er en væsentlig del af den længere skoledag, og det bidrager DBU gerne med inspiration til. Vi er ikke i tvivl om, at idræt og fysisk aktivitet netop kan være med til at fremme de overordnede mål for folkeskolen og understøtte motivation og lysten til at begå sig og lære på flere måder. 
 
Som skole er I sikkert i fulde gang med at finde nye måder at tænke i bevægelse på. 
DBU og fodboldklubben kan bidrage med aktiviteter til måder at tænke i bevægelse på. DBU tilbyder inspiration til den understøttende undervisning, herunder motion og bevægelse og til fagidrætten. Vi samarbejder gerne om udmøntningen, kompetenceudvikling og inddragelse af fodboldklubber.

Vi opfordrer til, at I tager kontakt til jeres lokale klub eller DBU til en god snak om samarbejdet. 

I kan finde en klub nær jer her
 
I kan finde yderligere information samt inspiration til et samarbejde med fodboldklubben her.



Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første