Fodbold og samarbejde

Dette forløb sætter fokus på den interaktion, som er kendetegnet for holdboldoplevelsen. Interaktionen eller samspillet afhænger af elevernes tekniske og sociale færdigheder i at kunne og ville indgå på et hold og være med til at skabe et velfungerende samspil.

Eleverne lærer, at en aflevering til en medspiller kun har værdi for et hold, hvis medspilleren er i stand til at modtage bolden og føre den videre i en ny aktion til gavn for holdet. Det betyder, at en god og præcis aflevering faktisk kan opfattes som dårlig, når den ikke er tilpasset modtagerens tekniske og taktiske niveau.

Tema: Fodbold og samarbejde 
Undertema: Kommunikation og Spiltilpasning
Klassetrin: 6.-7. klassetrin (kan tilpasses 3.-5. klassetrin eller 8.-9. klassetrin)
Færdigheds- og vidensmål: 6.-7. klassetrin, (3.-5. klassetrin) og (8.-9. klassetrin)
Antal lektioner: 4 dobbeltlektioner
Kompetenceområde(r):
  • Alsidig idrætsudøvelse
  • Idrætskultur og relationer
Mulige læringsmål:
  • Eleven kan indgå konstruktivt i et samarbejde på et hold omkring taktik og strategi
  • Eleven kan bringe egne kompetencer i spil til holdets bedste
  • Eleven evner at identificere andres styrker og bringe dem i spillet til holdets bedste
  • Eleven kan kommunikere instruktioner under spil til holdets bedste
  • Eleven kan justere reglerne i spil, så det bedre fremmer et givet formål
Mulige tegn på læring:
  • Eleven forstår sin egen rolle på holdet
  • Eleven forstår de øvrige roller på holdet
  • Eleven evner at udfylde sin rolle på holdet
  • Eleven evner at tage imod vejledning
  • Eleven evner at hjælpe, således at andre på holdet får mulighed for at lykkes i deres roller
  • Eleven kan overholde taktiske aftaler
  • Eleven evner at hjælpe under spil gennem tilråb og vejledninger
  • Eleven forstår sammenhængen mellem regler og spillets flow
  • Eleven kan komme med ændringsforslag til regler, der fremmer spillets flow
Evaluering:
  • Lærer og elever reflekterer over vigtigheden af, at alle spiller for at gøre hinanden og ikke kun sig selv gode:
  • Hvordan bringer man alles kompetencer i spil?
  • Skal alle bringe alle deres kompetencer i spil? Hvorfor, hvorfor ikke?
  • Hvornår/hvordan er det bedst at medspillerne siger noget til en?
  • Hvilke parametre kan man skrue på for at ændre spillets flow?
Lektion 1:
Navn: Fodbold og samarbejde 1
Fælles start: Stimle sammen leg
Øvelse 1: Træfbold
Øvelse 2: Tunnelstafet
Øvelse 3: 3:1 – ud af skyggen
Øvelse 4: Slange tag-fat
Del-evaluering:
Eleverne diskuterer 2 og 2, hvordan de forskellige spil kræver samarbejde

Lektion 2:
Navn: Fodbold og samarbejde 2
Øvelse 1: 2:2 på kegler
Øvelse 2: Sparkekamp
Øvelse 3: 4:4 med 2 bolde
Øvelse 4: 5:3 kant m. 1 i midten
Del-evaluering:
Eleverne diskuterer i mindre grupper, hvordan de forskellige spil stiller forskellige krav, og hvordan man bedst får mest muligt ud af det hold, man er en del af
Det diskuteres også, hvordan man kan hjælpe sine holdkammerater ved at kommunikere

Lektion 3:
Navn: Fodbold og samarbejde 3
Øvelse 1: 3:1 / 5:3 i to firkanter
Øvelse 2: 2:2 m. 4 bander
Øvelse 3: 6:2 tag-fat til 4 små mål
Øvelse 4: Vendespil 3:3
Del-evaluering:
I plenum diskuteres det hvilke forhold, der er vigtige for at lykkes som hold i de forskellige spil
Det diskuteres også hvilke forhold, det er vigtigst at samarbejde omkring i de enkelte spil
Desuden diskuteres hvilke ændringer, man kunne lave for at gøre spillene lettere/sværere

Lektion 4:
Navn: Fodbold og samarbejde 4
Øvelse 1: 4:4 m. 4 bander – byt
Øvelse 2: Barcaspillet m. 4 * 4
Øvelse 3: Scoring i 4 firkanter
Øvelse 4: 4:4 kamp (under udarbejdelse)
Del-evaluering:
Eleverne diskuterer 2 og 2, om de er blevet bedre til at samarbejde gennem forløbet
Det diskuteres også, hvilke elementer og forhold der kendetegner et godt samarbejde
 FAKTA: Et fokus på samarbejde gør, at eleverne: 
  • Kan aflevere og modtage bolden tilpasset modtager, kunne overskue og bruge banen både i bredden og længden
  • Kan kommunikere under spillet både via bevægelse og ord og bringe deres egne kompetencer i spil for at holdet kan lykkes med interaktionerne  
  • Gør holdet og samspillet til det grundlæggende i dette fodboldforløb. Spilleren er en del af noget større. 
  • Opøver spilforståelse, er i stand til mentalt at ville fungere på et hold, kan og vil sætte sig selv i spil med løb og ord, med aflevering og modtagning, gør sig umage og gerne vil spille de andre gode