Trænerspiren - 12 dobbeltlektioner

12 uger med fokus på trænerrollen
Klassetrin: 7. 8.-9. klassetrin

Gennem et forløb på 12 uger får eleverne viden om børns udvikling, og hvad man skal tage højde for ved planlægningen af en træning så den bliver sjov for alle.
Gennem forløbet afprøves øvelser og instruktion af på egen krop for til slut selv at stå med ansvaret for at undervise yngre børn. 

Der kan samarbejdes med den lokale klub omkring faciliteter, og hvis det er muligt,  også med klubbens trænere for de yngste årgang således, at de unge undervisere kan støttes af en klubtræner. 

Antal dobbeltlektioner: 12 
  • 12 ugers forløb med 1,5 time/uge
  • 1.- 6. uge hvor eleverne selv er medier
  • 7.-12. uge hvor der er praktik med medier (SFO/indskoling/lokale klubs yngste hold)
  • Forberedelse kan evt. være en del af lektiecafé
Kompetenceområde(r):
  • Alsidig idrætsudøvelse
  • Idrætskultur og relationer
Mulige læringsmål:
  • Eleven kan planlægge og afvikle fodboldtræning for børn
  • Eleven har kendskab til et godt træningsmiljø for børn
  • Eleven har kendskab til børns motoriske og mentale udvikling
  • Eleven kan organisere fodboldtræning som stationstræning
  • Eleven har kendskab til fodboldlege
  • Eleven kan udvikle og tilpasse træningsøvelser, så de matcher til børnenes aktuelle niveau
Mulige tegn på læring:
  • Eleven tager ansvar for planlægning og afvikling af træning
  • Eleven kan igangsætte øvelser ud fra VIS – forklar – VIS princippet
  • Eleven kan træde i karakter og skabe respekt omkring sig selv i en stor flok børn
  • Eleven interagerer på en hensigtsmæssig måde med børnene
  • Eleven har kontakt til sit indre legebarn
Evaluering:
  • Lærere og elever drøfter, hvordan man bedst skaber et trygt og udviklende læringsmiljø for børn.
  • Det diskuteres endvidere, hvilken adfærd, fremtoning og metoder, der skal til for at lykkes som børnetræner.
  • Med udgangspunkt i DBU’s ”Holdninger & Handlinger” drøftes det, hvordan man skaber det bedste udviklingsmiljø for den enkelte spiller, herunder en drøftelse af fokus på hhv. holdudvikling og spillerudvikling.
En oversigt over trænerspireforløbet kan hentes i PDF-fil her

De tre moduler til trænerspiren kan hentes her:
Trænerspiren Modul 1
Trænerspiren Modul 2
Trænerspiren Modul 3

Kursusbeviser til elever kan hentes her (to versioner):
Kursusbevis: Trænerspiren - navn udfyldes i pdf
Kursusbevis: Trænerspiren - navn udfyldes i hånden efter udskrivning

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første