Velkommen til INDSPARK

Fodbold er et nationalt samlingspunkt, der rækker langt ud over Parken. Det vil vi gerne blive bedre til at fortælle om. Til andre end dem, der slår op i sportssektionen.

Af: Dansk Boldspil-Union

Velkommen til INDSPARK. DBU’s nye nyhedssite for historier om samfundsansvar og fodbold.

DBU er nemlig meget mere end landsholdet. Vi er den lokale klub, der tager integrationsopgaven på sig, vi er projekter for at få langtidsledige akademikere i arbejde, vi er bedstemødre-bold, der forebygger knogleskørhed og vi er FC Prostata; et forskningsprojekt, der undersøger hvordan man kan højne livskvaliteten hos mænd, der har overlevet prostatakræft i et nyt og banebrydende samarbejde mellem foreningslivet og sundhedsvæsnet.

Her på siden kan du finde nyhedshistorier om integration, sundhed, skole, socialt ansvar og foreningsdanmark. Du finder også debatindlæg om aktuelle samfundsemner, tal og fakta, analyser, viden og tv-indslag om alt det, der er relevant, når det kommer til, hvordan idræt kan bidrage til samfundet.

Hver måned sender vi et nyhedsbrev med de mest relevante historier fra INDSPARK for netop dig.

Du kan derfor skrive dig op på linket her, og selv vælge, hvilken type historier, du vil have ind i din indbakke.

Det er vores påstand, at fodbolden har et enormt potentiale som en aktiv skaber af positiv forandring for det danske samfund. Og vi håber, at vi kan inspirere, debattere og formidle viden om, hvordan på siden her.

Rigtig god læselyst!

Med venlig hilsen

Dansk Boldspil-Union

PS: Er der noget, du mangler på siden her, eller har du en god historie, som vi skal kigge på, så send os en mail på indspark@dbu.dk

DANSK BOLDSPIL-UNION DBU ALLÉ 1, 2605 BRØNDBY. TEL: 4326 2222 (MANDAG-FREDAG 9-16). CVR: 21299014 INDSPARK@DBU.DK