Hillerød - Mere idræt til børn og unge

Som Team Danmark kommune ønskede Hillerød Kommune at bidrage til den nye skolereform i projektet Mere idræt til børn og unge igennem den nye skolereform.

Baggrunden:
Hillerød Kommune har arbejdet med integration af idræt i kommunens institutioner igennem deres funktion som Team Danmark kommune – primært med talentklasser på 7.-9. klassetrin på én af kommunens skoler. Her samarbejdede kommunen med lokale idrætsforeninger, som stod for morgentræning for de talentfulde elever.

Projektet viste sig så succesfuldt, at kommunen ønskede at overføre samarbejdsformen mellem skole og forening i en tilpasset og udvidet form til projektet Mere idræt til børn og unge igennem den nye skolereform.

Formålet: 
1. At inddrage idrætsforeningerne i idrætsundervisningen og den understøttende undervisning, samt arbejdet med at sikre fælles mål for faget idræt.
2. Gennem samarbejdsaftaler med idrætsforeningerne at sikre, at idrætslærerne har tilstrækkelige faglige kompetencer inden for de konkrete sportsgrene, og at de kan undervise på alderssvarende niveau. 

Projektet går ud på:
• At inddrage DBU’s Aldersrelateret træning (ATK) i undervisningen.
• At der afholdes møder mellem skolens lærere og idrætsforeningens trænere med henblik på at styrke de faglige kompetencer inden for idræt hos skolens ansatte.
• At idrætsforeningen har fokus på at indgå samarbejde omkring aktiviteter i skolerne.
• At de enkelte idrætsforbund understøtter faglig kvalitet og uddannelse af både skolens lærere og idrætsforeningernes trænere.

Hillerød Kommunes overordnede mål med projektet er at være foregangskommune og udbrede projektet til andre kommuner.

Målgruppen: 
• 8 skoler i Hillerød Kommune
• lærere til elever i 3., 4. og 8. klasse

Hvordan samarbejdet blev etableret:
Det var Kultur og Fritid i Hillerød Kommune, som tog initiativ til at starte projektet. De afsøgte muligheden for at finansiere projektet internt i kommunen, blandt andet i samarbejde med Idrætssamvirket. 

Herefter kontaktede kommunen de lokale skoler, og sammen udarbejdede de en partnerskabsaftale omkring projektets rammer. Efterfølgende kontaktede kommunen Dansk Idrætsforbund (DIF) med henblik på at inddrage specialforbundene (det er ikke kun fodbold, som indgår i projektet, men også andre idrætsgrene under DIF). Desuden blev DBU Sjælland koblet på projektet som samarbejdspartner – blandt andet for at kvalitetssikre det fodboldfaglige i forløbet.

Projektet er sat i gang i forbindelse med, at den nye skolereform trådte i kraft i august 2014.

Kontakt: projektleder Lene Rydal, lery@dbu.dk, 2235 3330

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første