Billetbetingelser og reglement

Det er billetkøbers og billetindehavers ansvar at være orienteret om og acceptere købsbetingelser, adgangsforhold, visitation, ordensreglement, kommerciel anvendelse af billetter m.m..

Overtrædelse af betingelser og reglement kan være forbundet med afvisning, bortvisning og/eller erstatningsansvar.


Pris:

Billetpriserne til de forskellige landskampe fremgår her.

Ved refusion af billettens pris tilbagebetales pålydende værdi. Billetten må kun videresælges til en pris, der er identisk med eller mindre end billettens pålydende værdi. Billetter solgt til en pris over den pålydende værdi betragtes som sortbørshandel. Sortbørshandel politianmeldes.


Tilskuerafsnit:

Tilskuerafsnittene til landskampe er inddelt i afsnit for tilhængere af hjemmeholdet (typisk 90% af stadionkapaciteten) samt ét eller flere tilskuerafsnit for tilhængere af det gæstende landshold (typisk op til 10% af stadionkapaciteten). Det er billetkøberens og billetindehaverens ansvar at erhverve sig billetter til det eller de afsnit, der er dedikeret til tilhængere af det landshold, køberen og indehaveren er tilhænger af.

Såfremt én eller flere personer i samme selskab ikke er tilhængere af det landshold, som tilskuerafsnittet er dedikeret til, er det de pågældendes ansvar i sprog, gestikulation samt påklædning ikke at optræde stødende eller provokerende overfor majoriteten af tilskuerne i det pågældende afsnit. Kontrollører og politi kan af sikkerhedsmæssige årsager vælge at afvise eller bortvise tilskuere, der ikke respekterer dette forhold.

Røgfrit afsnit:
Hele stadion er røgfrit undtagen B-tribunen. Overtrædelse af retningslinjerne vil være forbundet med bortvisning fra stadion


Adgang og ophold:

Billetten giver adgang til dét indgangs-, service- og tilskuerområde, som fremgår på billetten. Forsøg på adgang til eller ophold i andre områder er forbundet med bortvisning fra stadion.

Det er på intet tidspunkt før, under eller efter gennemførelsen af arrangementet tilladt at forcere hegnet, som adskiller tilskuerpladserne fra baneområdet. Hvis tilskuere forcerer hegnet til banen, vil dette resultere i politianmeldelse. DBU kan blive idømt bøder af turneringens arrangør og i værste fald miste retten til at spille kvalifikationskampe i Parken eller andre stadioner.

Tilskuere skal kunne fremvise gyldig legitimation, såfremt kontrollørerne efterspørger det med henblik på konstatering af alder i forbindelse med anvendelse af børne- eller pensionistbilletter.  


Stregkoder:

Til landskampe i Parken benyttes stregkodekontrol for billets gyldighed. Det er køberens/indehaverens ansvar, at stregkoden på billetten ikke er beskadiget. Beskadigede billetter betragtes som bortkomne billetter.


Bortkomne billetter:


Der er kun adgang til stadion mod forevisning af gyldig billet. Bortkommen billet refunderes eller erstattes ikke.


Afvisning og bortvisning:


Overtrædelse af købsbetingelserne og reglement kan være forbundet med afvisning til eller bortvisning fra stadion.

DBU’s arrangementsansvarlige, kontrollører og politi har hjemmel til at afvise og bortvise tilskuere, der tilsidesætter ovenstående betingelser.

Afvisning eller bortvisning medfører ikke tilbagebetaling af billetpris eller dækning af nogen anden form for omkostning direkte eller indirekte relateret til arrangementet eller episoden.


Mødetid:

DBU garanterer kun adgang fra kampens start, såfremt du står i kø ved den rette indgang senest 45 minutter inden kampens start.


Visitation:

Alle tilskuere visiteres ved indgangene. Kun adgang efter visitation af stadions kontrollører. Visitationstiden ved indgangene afhænger typisk af påklædning (årstid). 

Må ikke medbringes:

  • fødevarer
  • drikkevarer
  • termokander
  • flasker og dåser
  • skarpe genstande
  • løbehjul og rulleskøjter
  • kompressorhorn og laserlys
  • større videokameraer og fotografiapparater, over 200mm objektiv (billeder må ikke bruges kommercielt efterfølgende)
  • enhver form for våben, våbenlignende eller våbenbrugbare genstande
  • enhver form for fyrværkeri og pyroteknik må hverken medbringes eller antændes

Øvrige effekter, der skønnes at kunne være farlige, vil blive vurderet i hvert enkelt tilfælde af kontrollørerne.


Alkohol og stoffer:

Alkohol og euforiserende stoffer må ikke medbringes og indtages. Kun alkohol købt på stadion må indtages.

Beruselse og påvirkning af euforiserende stoffer er forbundet med risiko for den pågældende og for andre tilskuere. Berusede og påvirkede tilskuere vil blive afvist ved indgangen eller bortvist efter indgang til stadion.


Ansvar og erstatning:


Landskampe spilles og gennemføres arrangementsmæssigt under henvisning til Fodboldloven (Laws of the Game).

Billetten.dk har intet ansvar overfor køber eller billetindehaver vedrørende arrangørens betalingsstandsning, konkurs, aflysning af arrangement, afbrydelse af kamp eller andre reklamationer vedrørende arrangementet.

DBU har intet ansvar, herunder erstatningsansvar af enhver art, for afbrydelser eller aflysning af kampe med henvisning til Fodboldloven og regler for turneringen som defineret af turneringens arrangør. For henvendelser herom henvises til arrangøren: Dansk Boldspil-Union, DBU Allé 1, 2605 Brøndby eller mail dbu@dbu.dk.

Overtrædelse af betingelser og reglement kan være forbundet med afvisning, bortvisning og/eller erstatningsansvar.

DBU vil enkeltvis eller kollektivt gøre et erstatningsansvar gældende overfor den eller de personer, der forårsager bødestraf og/eller for anticiperede indtægtstab forbundet med et forbud mod at spille én eller flere kvalifikationskampe i Parken eller andre stadions.


Nødstilfælde og evakuering:

I nødstilfælde og ved evakuering af stadion skal tilskuerne nøje følge stadions beredskabs- og rømningsplan herunder retningspile for evakuering fra de enkelte tribuneafsnit.

Voksne tilskuere opfordres til at medvirke til at bringe børn, unge og ældre tilskuere i sikkerhed.

Kontrollørernes og stadionspeakerens anvisninger skal følges.


Konkurrencer og markedsføring:

Billetter må ikke benyttes som præmie i konkurrencer eller i andre kommercielle sammenhænge uden skriftlig aftale med DBU.

Kommerciel anvendelse af billetter til DBU’s landskampe er i et kontraktligt defineret omfang forbeholdt DBU’s sponsorer.

Læs mere om de kommercielle retningslinjer











Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første