Info omkring Schweiz - Danmark

2018 Vm

OMBYTNING AF VOUCHERS TIL BILLETTER

Når du køber adgang til landskampe på udebane modtager du en voucher, som senere skal ombyttes til en kampbillet i den by landsholdet spiller.

Billetombytningen foregår på mødestedet Mr. Pickwick’s Pub, Steinenvorstadt 13, 4051 Basel tirsdag den 26/3 kl. 15:00 – 18:00.

Du kan også ombytte dine vouchers dagen før kamp på Hotel D Basel, Blumenrain 19, Basel, mandag den 25/3 kl. 20:00-21:00. For at komme til billetombytning på Hotel D Basel kan du tage sporvogn 11 mod St-Louis Grenze og stå af på Universitätsspital. Herfra er der blot 1 minuts gang.

Det er ikke muligt at komme ind på St. Jakob Park, uden at du har fået ombyttet din voucher til reelle billetter. Det er nødvendigt at medbringe billedlegitimation (fx Pas) ved billetombytning.

Skulle I støde på problemer med at nå frem i tide, er I velkommen til at give os et kald på +45 21 91 85 63 eller +45 93 84 09 32.


MØDESTEDET/OPVARMNINGSFEST

Billetombytningen vil foregå samme sted som hvor de danske fans mødes inden kampen, her vil en opvarmningsfest finde sted. Vi har været i kontakt med schweizisk politi, og de har anmodet om, at vi holder os nær Barfüsseplatz. Derfor, vil det valgte mødested være på Mr. Pickwick's Pub, Steinenvorstadt 13, 4051 Basel.
Du kan komme til Barfüsseplatz fra Basel Hovedbanegård via en kort tur med sporvogn. Alternativt tager det ca 15 minutter at gå.

I skal dog være opmærksom på, at Politiet i Basel har understreget, at det ikke er muligt at gå i fælles march til stadion. Der kører dog shuttle busser fra Barfüsseplatz fra kl. 18.00 direkte til stadion. Der er gratis offentlig transport i Basel tre timer før til tre timer efter kampstart, når man har en kampbillet

 

STADION:

Skt. Jakob Park er til daglig hjemmebane for det schweiziske fodboldhold FC Basel. Stadionet blev benyttet under EM i fodbold 2008 i Schweiz og Østrig. Der er plads til 38.512 tilskuere. Portene til stadion åbner kl. 18.45.

Schweiz Stadion (1) Skt. Jakobs Park

Det danske afsnit på stadion

Oversigtskort over St. Jakob Park (den røde firkant er vores afsnit). Vi er blevet tildelt det øvre afsnit i hjørnet.


GENEREL INFORMATION

Sådan kommer du til St. Jakob Park (Adresse: Birsstrasse 320 A, 4052 Basel):

Kollektiv transport

Der kører shuttle busser fra Barfüsseplatz fra kl. 18.00 direkte til stadion. Der er gratis offentlig transport i Basel tre timer før til tre timer efter kampstart, når man har en kampbillet. 

St. Jakob-Park har sin egen togstation med samme navn (St. Jakob).
Der kører regelmæssigt tog fra Basel Hovedbanegård til stadion og rejsen tager knap 20 minutter.

Fra Hovedbanegården kan du tage både linje 8 og 11 til Aeschenplatz og herfra linje 14 til St. Jakob
Desuden er det muligt at tage sporvogn linje 10 til Dreispitz og herfra bus 36 til St. Jakob

www.bvb.ch/en/ fungerer som Rejseplanen, så her har du mulighed for at planlægge din rejse nærmere.


Bil
St. Jakob Park ligger i umiddelbar nærhed af motorvej A2 (Frankfurt - Basel - Chiasso) og A3 (Basel - Zürich). Fra alle retninger kan du nemt nå placeringen i bil. Der findes betalingsparkering tæt ved St. Jakob Park, men vær opmærksom på, at der kun er et begrænset antal pladser.

 

DIVERSE

  • Der accepteres ikke kreditkort på stadion, kun Euro og Schweizerfranc
  • Der må ikke medbringes tasker som er større en 25 x 25 x 25 cm.

 

GENERELT:

Danmark har ingen ambassade i Schweiz, men et konsulat i Basel som kan kontaktes som følger:

Kongelig Dansk Honorært Konsulat
Oslo-Strasse 2
CH-4142 Münchenstein / Basel
Telefon: +41 (0)61 315 15 90
Telefax: +41 (0)61 315 15 86