Følg Ligalandsholdet i Arizona


Foto: www.fodboldbilleder.dk



Vi bringer Ligalandsholdet endnu tættere på dig. Du kan nu følge Ligalandsholdet under rejserne, opholdet, træningerne og kampene i Arizona på endnu flere medier end tidligere.

Vi bringer dig nyheder, artikler, video og billedgallerier på dbu.dk, landsholdsklubben.dk, Facebook.com/landshold, og føjer nu også Instagram til listen over medier.

Og vi har speciel fokus på én af spillernes personlige oplevelser på træningslejren, når landsholdsklubben.dk følger AGF-spilleren Casper Sloth helt tæt. Han fik efter 33 kampe på DBU’s U17-, U18-, U19-, U20- og U21-landshold sin debut på A-landsholdet i venskabslandskampen mod Tyrkiet i november.

Ligalandsholdet og U21-landsholdet rejste tirsdag den 22. januar på en fælles træningslejr i Phoenix i Arizona. Trænerne har udtaget 20 spillere primært med henblik på Ligalandsholdstruppen og 12 spillere, som aldersmæssigt indgår i planerne for det kommende U21-landshold.

dbu.dk og landsholdsklubben.dk:
På dbu.dk og landsholdsklubben.dk har vi oprettet et tema, som hver dag bliver opdateret med de seneste videoer og nyheder fra træningslejren. Følg Ligalandsholdet på dbu.dk og landsholdsklubben.dk.

Facebook:
Landsholdet har som bekendt en side på Facebook, som også hver dag vil blive opdateret med det seneste fra Ligalandsholdslejren. Følg Ligalandsholdet på Facebook.

Instagram:
Som noget nyt kan du også følge Landsholdet på Instagram, hvor der vil være masser af unikke billeder fra træningsturen i USA. Følg Ligalandsholdet på Instagram.

Spillerne besvarer din spørgsmål:
Hvis du melder dig ind i DBU’s landsholdsklub, har du mulighed for at stille spørgsmål til spillerne på Liga- og U21-landsholdet. Det er gratis at være medlem, og du kan nemt og hurtigt oprette dig her. Stil dine spørgsmål til spillerne ved

Kampe:
Træningsopholdet omfatter udover daglige træningspas to kampe for Ligalandsholdet mod Canada i Tucson lørdag den 26. januar klokken 13.00 lokal tid (klokken 21.00 dansk tid) og mod Mexico i Glendale onsdag den 30. januar klokken 20.00 lokal tid (klokken 04.00 om natten dansk tid torsdag den 31. januar). Efter U21-spillernes møder MLS-holdet Real Salt Lake i en træningskamp mandag den 28. januar klokken 11.30 (19.30 dansk tid) i Casa Grande.

Kampene mod Canada og Mexico bliver vist på TV3 SPORT 1.


Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første