Ofte stillede spørgsmål

Her på siden kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte får i forbindelse med køb af sæsonkort og billetter.

 

Da DBU i forbindelse med årsskiftet har skiftet platform, ser vores billetside anderledes ud, end den plejer. Det betyder også, at DBU ikke længere samarbejder med Billetten A/S.

Generelle spørgsmål

www.billet.dbu.dk fungerer ikke, hvorfor?+

Hvis har problemer med www.billet.dbu.dk, kan det kan det have noget at gøre med den browser du bruger. Hvis du bruger Internet Explorer, kan du opleve problemer. Prøv derfor Google Chrome eller Firefox i stedet.

Hvordan køber jeg en billet eller et sæsonkort?+

For at købe en billet eller et sæsonkort, skal du først oprette en profil på www.billet.dbu.dk

Hvordan opretter jeg en profil?+

Har du tidligere haft en billetprofil skal du gøre følgende: 
1. Gå til DBU's billetside - www.billet.dbu.dk
2. Tryk Log ind
3. Tryk Glemt password
4. Aktiver din konto via det link, du får tilsendt i din mailindbakke (vær opmærksom på, at den kan lande i spam-filteret grundet privatindstillinger)
5. Indtast et password
Når ændringerne er gemt, kan du logge ind på din profil

Er du ny bruger på vores billetplatform, skal du: 
1. Gå til DBU's billetside - www.billet.dbu.dk
2. Tryk Opret konto
3. Indtast e-mail
4. Indtast oplysninger
5. Aktiver din konto via det link, du får tilsendt i din mailindbakke (vær opmærksom på, at den kan lande i spam-filteret grundet privatindstillinger)

Hvornår spiller Herrelandsholdet kampe i 2019?+
Kan jeg logge ind med en profil fra andre DBU-platforme?+

Nej det kan du ikke. Selvom du for eksempel har en bruger på DBU.dk eller Driblr, er dette en anden platform og den er derfor ikke aktiv her. Du kan dog bruge den sammen mail til at oprette dig her.

Sæsonkort

Hvilke fordele får jeg med et sæsonkort, og hvordan køber jeg det?+

Et sæsonkort er et kort der giver dig adgang til alle fire kampe i 2019 kvalifikation til EM på hjemmebane. 

Du kan vælge mellem to forskellige sæsonkort.

Sæsonkort FAST: Sæsonkortet ”FAST” er for dig, som ønsker den samme plads til alle kvalifikationskampene i Telia Parken i EM-kvalifikationen 2019. Med sæsonkortet "FAST" vil din plads være reserveret til dig, du skal blot downloade din billet til print eller til mobilen og gå direkte til indgangen.

Sæsonkort FLEX: Sæsonkortet ”FLEX” er for dig, som ønsker at vælge din plads fra kamp til kamp i Telia Parken i EM-kvalifikationen 2019. Med sæsonkort ”FLEX” køber du adgang til en bestemt priskategori og har dermed fleksibilitet til at vælge en plads i den pågældende- eller lavere kategori.

For at købe et sæsonkort skal du oprette en profil på billet.dbu.dk som beskrevet ovenfor. 


Fra den 1. marts 2019 vil det være muligt for alle at købe sæsonkort FAST til kvalifikationskampene i 2019 i Telia Parken.  

Fra slutningen af april vil det være muligt for alle at købe  sæsonkort FLEX til kvalifikationskampene i 2019 i Telia Parken. 
(opdateret d. 17.04) 

 

Du kan se hvordan man køber et sæsonkort her.

Som sæsonkortholder bliver du automatisk medlem af Fanklubben. 
Da FASTsæsonkortholdere allerede har fået tildelt sæder, vil FLEX have tre dages tidligere forkøbsret.
Som sæsonkortholder øger du dine muligheder får at køber billetter til slutrunden EM2020, men du vil ikke være garanteret billetter. (læs mere under Euro 2020)

Hvad koster et sæsonkort?+

For at få et overblik over de forskellige kategorier der findes på stadion, kan du gå til oversigten her 

 

Voksne 

Børn (u. 16 år) og pensionister 

 Kat 1+ 

 kr. 1.600

 

 Kat 1

 kr. 1.360

 

 Kat 2

 kr. 1.000 

 kr. 560

 Kat 3

 kr. 780

 kr. 480

HVORDAN GØR JEG, HVIS JEG HAR FLERE SÆSONKORT KNYTTET TIL MIN PROFIL?+


Alle sæsonkort skal fremadrettet være tilknyttet en profil på www.billet.dbu.dk. Har du derfor flere sæsonkort tilknyttet en profil, skal du registrere samtlige sæsonkort til hver sin bruger i systemet. 
Når du forlænger dine sæsonkort, bliver du bedt om at koble profiler til dine sæsonkort. Dette gør du ved at skrive den enkelte persons e-mailadresse på linjen "Modtagers e-mail". Er brugeren allerede aktiv, vil du se deres navn komme frem, når du har udfyldt e-mail og trykket enter. Er profilen ikke oprettet i systemet skal du tilføje deres e-mail og trykke "Opret konto" hvor du skal udfylde for- og efternavn. På den måde bliver de enkelte sæsonkorts loyalitetspoint gjort personlige.

Hvorfor skal jeg betale for mine billetter, når jeg har et sæsonkort FLEX?+

Det bør du heller ikke. Du skal bare huske at vælge pristypen, der indeholder "100%", på den billet, der skal høre til dit kort.

Bemærk dog, at hvis du har valgt en billet i en anden kategori, end den du har købt til dit sæsonkort, vil du blive bedt om at betale differencen. 

Billetter

HVORNÅR STARTER BILLETSALGET TIL HERRELANDSHOLDETS KAMPE?+

1. april 2019: Billetsalg for DK-Irland og DK-Georgien
Medio juni 2019: Billetsalg for DK-Schweiz og DK-Gibraltar

Information om de resterende hjemmekampe vil komme, så snart vi kender alle detaljerne.

Information om udekampe kommer op løbende, når alle detaljer og aftaler er på plads med modstanderholdets Fodboldforbund. Vi melder ud nogle dage i forvejen via Herrelandsholdets Facebookside og vores nyhedsbrev, så er du endnu ikke tilmeldt, kan du med fordel skrive dig op her 

Hvorfor har jeg ikke modtaget en mail til køb af billetter?+

Det kan være, at mailen er endt i dit spamfilter. Kig derfor i dit spamfilter.

For at DBU kan få lov at kontakte dig vedrørende nyheder, billetkøb og lignende, skal du give lov til dette, ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Hvis du tror, at du er gået glip af mail fra DBU, kan det være fordi, du har afmeldt DBUs nyhedsbrev. Tjek derfor om du er tilmeldt vores nyhedsbrev.

Hvis ikke du er tilmeldt, kan du tilmelde dig DBU's nyhedsbrev her

 

Hvor mange billetter kan jeg købe?+

Hvis ikke andet er oplyst, er der ubegrænset salg. 

Til visse kampe kan der være begrænsninger.

Når billetsalget starter, vil du kunne finde mere information på billet.dbu.dk.

Hvad koster billetterne til kampene mod Schweiz og Gibraltar?+

Priserne til disse kampe vil først blive fastsat efter kampene i juni. 

Hvordan anvender jeg vouchers og gavekort?+

Når du køber billetter eller sæsonkort, har du mulighed for at anvende udstedte vouchers eller gavekort. Disse skal indtastes i rabatkodefeltet i forbindelse med køb af billetter.

Bemærk, at der kun kan anvendes 1 voucher/rabatkode pr. billet.

Hvad betyder det, at der kan være begrænset udsyn?+

Det betyder, at der  kan være objekter der, i hele eller delvise momenter af kampen, kan forstyrre dit udsyn til kampen. 

Bemærk, at et forstyrret udsyn også kan være tilfældet for normalt kategoriserede billetter. Det vurderes dog ikke at være i samme grad som billetter kategoriseret med "Begænset udsyn".  

Hvordan gør jeg, hvis jeg gerne vil købe en kørestolplads?+

Hvis du ønsker at købe en kørestolplads, kan du henvende dig til DBU på billetsalg@dbu.dk eller +45 43 26 54 44

Kan jeg få rabat, hvis jeg er studerende?+

Nej. Vi giver desværre ikke studierabat

Kan jeg reservere billetter?+

Nej det kan du desværre ikke

Hvorfor er der kun åbent for billetkøb på nogle af tribunerne?+

Når vi åbner for billetsalg, starter vi med at åbne for C tribunen samt for nedre B. Når/hvis disse bliver udsolgt, vil der blive åbnet op for salg på flere tribuner.

Hvordan køber jeg et gavekort?+

For at købe et gavekort, skal du gå til www.billet.dbu.dk og logge ind på din profil (hvis du ikke allerede har en profil, kan du se hvordan du opretter en under 'Hvordan opretter jeg en profil?').

Herefter skal du gå til 'Min konto' og vælge 'Køb tilgængelige produkter'. Nederst på siden kan du nu vælge 'Gavekort'

Fanklubben

Hvilke fordele får jeg ved at være medlem i Fanklubben og hvordan melder jeg mig ind?+

Herrelandsholdets Fanklub er stedet for dig der elsker landsholdet. Hvis du vil tættere på spillerne og samtidigt have muligheden for at optjene loyalitetspoint, så meld din ind i Fanklubben. Fanklubben er din korteste vej til de største øjeblikke. 

Når der skal spilles EM i Danmark i 2020 i Telia Parken, så vil det være loyalitetspointene der afgør din mulighed for at få fanbilletter til evt. kampe med Danmark.

Som medlem i Fanklubben får du:

  • Muligheden for at optjene loyalitetspoint frem mod EM2020 på hjemmebane
  • 10% rabat på din billet til alle hjemmekampe
  • 50% rabat på alle ståpladser til hjemmekampe
  • Forkøbsret til samtlige hjemmekampe i EM2020-kvalifikationen
  • Nyheder, tilbud og adgang til unikke konkurrencer og arrangementer 

 

Du kan tilmelde dig på DBU’s billetside fra den 29. marts 2019 - www.billet.dbu.dk

Hvordan foregår betalingen for et fanklubmedlemskab?+

Når du fremadrettet tegner et medlemskab af Fanklubben, overgår det til en abonnementsløsning, hvilket betyder, at vi automatisk trækker et årligt kontingent. Prisen for et medlemskab af Fanklubben er årligt DKK 100,-.

Er mit medlemskab personligt?+

Ja, det er det.

Vi synes, det er mest fair, hvis vi ved hvem der er medlem af Fanklubben. Derfor har vi valgt, at det enkelte medlemskab skal være bundet op på en unik bruger. På den måde sikrer vi os, at fordele og loyalitetspoint havner hos dem der er allermest loyale.

Hvordan registrer jeg medlemskaberne til mine medfans’ profiler?+

Hvis du køber flere medlemskaber på én profil, så er det vigtigt at huske at registrere de øvrige medlemskaber til dem, du køber medlemskabet for. Dette gør du i forbindelse med dit køb. I videoen her kan du se, hvordan du registrerer dine medfans: https://www.dbutv.dk/video/49550179/sadan-kober-du-saesonkort

Jeg er tidligere fanklubmedlem. Beholder jeg mine tidligere loyalitetspoint?+

Hvis du tidligere har været medlem af fanklubben, så skal du gentegne dit medlemskabe inden den 7. juni. Dette skal du huske at gøre, hvis du vil beholde dine tidligere optjente point.

Du kan tilmelde dig Fanklubben fra den 29. marts 2019

KAN JEG ADMINISTRERE KØB AF BILLETTER FOR ALLE DE FANKLUBMEDLEMSKABER JEG HAR KØBT?+

Hvis du har købt flere medlemskaber på én profil, så kan du kun få rabat på det ene medlemskab, der er tilknyttet din profil. De øvrige medlemskaber skal administreres af de profiler, du har registreret til de andre unikke profiler. Medio april forventer vi at have en gruppefunktionalitet klar, således at man fremover kan administrere køb af billetter i en gruppe af medlemmer.

Jeg har mistet medlemskaber med point på, efter at de skal personliggøres+

Hvis du aldrig har givet dit fanklubmedlemsskab videre i det tidligere system, så kan vi ikke genkende ejeren efter personliggørelsen i det nye system.

Har du f.eks haft 3 medlemskaber i dit eget navn, så vil vi ikke kunne matche pointene op på de 2 nye personlige medlemskaber, som du skal registrere.

 

Hvis du ønsker at få flyttet point med over på nye profiler, så skal du skrive til fanklub@dbu.dk

 

Vi vil løbende efterregistrere point og sørge for, at det bliver gjort inden pointene kommer i spil.

 

 

Findes der både Voksen- og Børnemedlemskaber?+

Nej. Der vil kun være en slags pris på medlemskabet fremadrettet. 

Får jeg et fysisk kort tilsendt?+

Nej. Et medlemskab af Fanklubben er et digitalt produkt. Du vil derfor ikke modtage et fysisk kort fremadrettet.

Modtager jeg en velkomstpakke?+

Nej. Vi har tidligere haft udsendt velkomstpakker i forbindelse med indmelding i Fanklubben. Dette gør vi ikke længere. 

Hvorfor kan jeg ikke registrere mit CPR nummer, når jeg køber medlemskab til Fanklubben?+

Der er udfordringer med følgende gruppe:

- Personer bosiddende i udlandet 

- Personer med hemmelig adresse

- Personer der lever under beskyttelse, f.eks vidnebeskyttelse

Oplever du problemer på grund af ovenstående, kan du kontakte DBU på billetsalg@dbu.dk

Loyalitetspoint

Hvor er mine loyalitetspoint?+

Du kan se din samlede pointsum ved at logge ind på billet.dbu.dk. Tryk herefter på dit navn oppe i højre hjørne og gå til ”Min konto”. Herfra kan du vælge fanen "Loyalitetspoint" i venstre side.  

Mener du, at der mangler point på din konto, kan du rette henvendelse til fanklub@dbu.dk. Husk, at du skal kunne fremvise dokumentation for de kampe, du skal have point for. 

Hvordan optjener jeg loyalitetspoint?+

Du optjener loyalitetspoint ved at være medlem af Fanklubben (se mere under "Hvornår kan jeg forlænge eller nyerhverve mig et Fanklubmedlemsskab"). Du bliver automatisk medlem af Fanklubben, når du køber et sæsonkort.

Du optjener desuden loyalitetspoint ved at se landskampe med Herrelandsholdet. 

  • 10 point per herrelandskamp på hjemmebane
  • 20 point for en herrelandskamp på udebane (tidligere 10 point) 
  • 10 point for at melde sig ind i Fanklubben
  • 20 point ved at købe sæsonkort*

*Du får automatisk 10 point oveni fra Fanklubben, når du køber sæsonkort.  

Du kan desuden læse mere om Loyalitetspoints her.

Får mine venner også loyalitetspoint, selvom jeg køber billetterne?+

Ja, selvfølgelig. Men du skal huske at tilføje deres profil på de enkelte billetter, når du gennemfører købet - du skal bruge deres email.

Udebanekampe

Hvornår kan jeg købe billetter til udekampene mod Gibraltar og Irland?+

Vi oplever stor efterspørgsel efter disse to udekampe. Vi har ikke den nøjagtige procedure for salget klar endnu. Vi melder ud vha nyhedsbrev når vi er klar. Hvis ikke du allerede er tilmeldt vores nyhedsbrev, kan du tilmelde dig her


EURO2020

Kan jeg bruge mine loyalitetspoint til at købe billetter til EURO2020?+

I sommeren 2020 vil der blive spillet EM i Telia Parken. Vi forventer stor efterspørgsel på billetter, hvis Danmark kvalificerer sig, så derfor vil DBU belønne loyale fans.

Billetterne til fans bliver opdelt i to puljer. Den ene pulje tilbydes til de fanklubmedlemmer, som har optjent flest loyalitetspoint. Den anden pulje fordeles blandt de resterende fanklubmedlemmer gennem lodtrækning, men chancen for at blive trukket vil igen være større for dem, som har set flest kampe på stadion. Hvis der efterfølgende stadig er tilgængelige billetter, vil de blive sat i offentligt salg.

  • 50% af billetkvoten til fans tilbydes fanklubmedlemmer med flest point.
  • 50% af billetkvoten til fans fordeles via lodtrækning blandt de resterende fanklubmedlemmer. Desto flere point, desto større chance i lodtrækningen.