10 landsholdsspillere i lejren

Angrebstræner skal sikre skarpheden. Fodboldaktiviteter for børnene ved siden af landsholdets træning.

Landstræner Morten Olsen var fredag formiddag oppe på 10 spillere til landsholdstræningen.

Thomas Sørensen, René Henriksen, Niclas Jensen, Thomas Gravesen, Claus Jensen, Jan Michaelsen, Jesper Grønkjær og Martin Jørgensen fik fredag selskab af Bundesligaspillerne Ebbe Sand og Morten Skoubo.

Samme gruppe er klar til træningen igen fredag eftermiddag, hvor Morten Olsen og assistenttræner Keld Bordinggaard har fået assistance af den tidligere topscorer og udlandsprofessionelle Peter Rasmussen. Rasmussen er indkaldt på free lance-basis som decideret angrebstræner med henblik på at træner angrebsspillernes afslutninger.

Landstræner Morten Olsen skærer først søndag aften bruttotruppen på 26 navne ned til de 20-22 spillere, der skal tjekke ind til den formelle bruttotrup forud for landskampene mod Norge og Luxembourg ved midnatsstid søndag.

Børnene træner ved siden af landsholdet

Ved siden af landsholdets træningsbane på Vedbæk Boldklubs baner tilbød DBU og den lokale klub igen i dag en række fodboldaktiviteter for børn og unge med en fartmåler og jonglering i en telefonboks som nogle af de populære tilbud til de yngste.

Aktivitets-tilbudene er tilbage igen til formiddagstræningen lørdag fra før klokken 10.00.

Du kan læse mere her.

/lb

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første