Sidste seks mod Sverige

Landsholdstrup mod Sverige og Liechtenstein komplet med de sidste seks spillere: Thomas Sørensen, Jan Kristiansen, William Kvist, Jonas Borring, Esben Hansen og Morten Nordstrand. William Kvist og Thomas Kristensen testes i træningslejren mandag.

Så er landsholdstruppen til EM-kvalifikationskampene mod Sverige i Stockholm og Liechtenstein i Århus komplet med 23 spillere.
 
Landstræner Morten Olsen fik lørdag eftermiddag brikkerne til at falde på plads efter samtaler med nogle af de spillere, der har været plaget af skader, og deres trænere.
 
På målmandsposten gjorde Morten Olsen allerede før landskampen mod Irland opmærksom på, at landsholdets førstevalg er Thomas Sørensen, men med Jesper Christiansen som tæt konkurrent.
 
 
Thomas Sørensen med igen
 
Efter nederlaget til Irland forrige onsdag har Morten Olsen dels bakket Jesper Christiansen op før hans og FC Københavns Champions League-kvalifikationskamp mod Benfica i onsdags, dels kritiseret ham for de åbenlyse fejl, keeperen begik i kampen mod irerne.
 
”Man har et standpunkt, til man tager et nyt, og det har jeg i forhold til situationen omkring Thomas Sørensen,” indledte Morten Olsen pressemødet i torsdags med, da han satte navne på de første 17 spillere i landsholdstruppen til de kommende to kampe, og fortsatte:
 
”Jeg sagde i forrige uge, at jeg ikke ville tage Thomas Sørensen med, hvis han ikke spiller kampe for sit klubhold. Men nu vælger jeg at tage ham, hvis han bare er fit til at spille, uanset om han spiller kampe for Aston Villa i øjeblikket, hvis han ellers er klar, for hans skadesperiode har været forholdsvis kort.”
 
Jesper Christiansen har siden kampen mod Irland revancheret sin indsats i begge FC Københavns efterfølgende kampe, først 0-0 mod OB i SAS Ligaen og i onsdags mod Benfica i en kamp, som begge landsholdets assistenttrænere, Peter Bonde og Torben Storm, fulgte henholdsvis på TV og i Parken, mens Morten Olsen selv fulgte flere andre landsholdsspillere og –emner fra sine tv-skærme i huset i Europas hovedstad, Bruxelles.
 
”Der er ikke tale om en pludselig indskydelse efter Jesper Christiansen indsats mod Irland. Jesper er en klassekeeper, og hans præstation var ikke ringere end så mange af de andre spilleres. Til gengæld føler jeg mig overbevist om, at han aldrig gentager den. Og det har jeg talt med Jesper om samtidig med, at jeg bakkede ham op forud for kampen mod Benfica. Når vi tager Thomas med, er det naturligvis fordi, han gennem de seneste mange år har været Danmarks stærkeste keeper, og han nu er skadefri,” understreger Morten Olsen tidligt lørdag aften efter nomineringen af Thomas Sørensen, der var skadet til kampen mod Irland.
 
Med Thomas Sørensen og Jesper Christiansen er der tre målmænd i truppen med Stephan Andersen som den tredje keeper.
 
 
Kvist, Kristiansen, Borring og Hansen
 
Mens ugen har givet positiv vished omkring Thomas Sørensen, er Lars Jacobsen derimod fortsat plaget af en lyskeskade.
 
”Lars udviklede sig sidste år til én af stamspillerne på holdet, efter vi havde ham med på Ligalandsholdet i Asien i januar 2006, og han er en nøglespiller i vores forsvar, hvor han kan spille flere positioner, så det er selvfølgelig et handicap, at vi må undvære ham til kampene mod Sverige og Liechtenstein,” siger Morten Olsen.
 
I stedet har Morten Olsen udtaget et par defensive alternativer i form af Jan Kristiansen, FC Nürnberg, William Kvist, FC København, Jonas Borring, OB, og Esben Hansen, der netop indenfor det seneste døgn er skiftet fra OB til 1. FC Kiserslautern.
 
”Jan Kristiansen behøver ingen introduktion, William kender vi fra både Ligalandsholdet og senest fra A-landsholdet, og Jonas Borring fik vi også dannet os et rigtigt godt indtryk af under Ligalandsholdets træningstur i vinter, og han er fortsat med at være i rigtig god form,” forklarer Morten Olsen, og fortsætter om Esben Hansen:
 
”Vi har desværre ikke haft mulighed for at se Esben på Ligalandsholdet, men har vitterligt formået at gøre opmærksom på sig selv. Ikke alene overfor os, men nu også overfor hans kommende tyske arbejdsgiver. Han blusser af selvtillid, og vi ser ham som som en rigtig god ”seks’er” i en kontrollerende midtbanefunktion.”
 
De øvrige forsvarsspillere er Thomas Helveg, som senest var med i landskampen mod Tjekkiet i november sidste år. Men en ustabil periode med manglende spilletid for sin daværende klub, Borussia Mönchengladbach, betød i foråret et midlertidigt farvel til landsholdet for backen med 104 landskampe. De andre er Michael Gravgaard, Martin Laursen, Daniel Agger og Niclas Jensen.
 
Morten Nordstrand
 
Morten Olsen må fortsat se bort fra Martin Jørgensen, der indtil videre kun har haft spilletid i nogle træningskampe for sin klub, Fiorentina, men endnu ikke er klar til opgaverne i den italienske Serie A. Dermed må truppen undvære en spiller med ikke mindre end 80 kampes erfaring.
 
Daniel Jensen, Leon Andreasen, Rasmus Würtz, Thomas Kahlenberg og Thomas Kristensen er udtaget til midtbanen, hvor Jon Dahl Tomasson også optrådte i landskampen mod Irland i Århus i sidste uge.
 
Jesper Grønkjær, Dennis Rommedahl og Peter Løvenkrands er udover Jon Dahl Tomasson sammen med Nicklas Bendtner de mest offensive spillere i truppen.
 
Og lørdag blev Morten Nordstrand udtaget som sidste mand til angrebet:
 
”Morten må siges at være ét af de bedste bud på en decideret forward på landsholdet i øjeblikket. Hans manglende internationale erfaring er naturligvis et handicap i en match som dén mod Sverige, men det må vi kompensere for på andre måder,” bemærker Morten Olsen om den 24-årige spiller, der for blot få sæsoner siden spillede i Danmarksserien, inden han blev hentet til FC Nordsjælland og nu FC København.
 
Morten Nordstrand var også med på Ligalandsholdet i januar, og fik debut på A-landsholdet i den efterfølgende kamp mod Australien i London i februar.
 
William Kvist og Thomas Kristensen er begge udtaget til truppen til trods for usikkerhed om deres fysiske situation.
 
Således forventer landstræneren ikke, at de spiller for deres respektive klubhold i denne spillerunde, og de to spillere vil derfor blive testet af DBUs sundhedssektor, når de tjekker ind i træningslejren mandag eftermiddag.
 
Hvis det bliver tommelfingeren nedad for den ene eller dem begge, bliver der udtaget nye spillere, som Morten Olsen først vil sætte navne på, hvis det bliver aktuelt.
 
 
Truppen
 
Landsholdstruppen til EM-kvalifikationskampene mod Sverige og Liechtenstein er:
 
 
 
Spiller
Klub
Født
P
K/M
V-U-T
Debut
Thomas Sørensen Aston Villa 12-06-1976

64/0 37-11 17-11-1999
24-04-1978
8/0
4-2-2
26-11-1981
1/0
0-0-1
William Kvist FC København 24-02-1985

Fo

1/0 0-0-1 22-08-2007
12-12-1984
Fo
Jan Kristiansen FC Nürnberg 04-08-1981
Fo
11/0 5-3-3 12-02-2003
23-04-1983
Fo
1-0-2
26-07-1977
Fo
03-04-1978
Fo
17-08-1974
Fo
58/0
24-06-1971
Fo
25-06-1979
Mi
Jonas Borring OB 04-01-1985

Mi

0/0 0-0-0
Esben Hansen 1. FC Kaiserslautern 10-08-1981

Mi

0/0 0-0-0
22-07-1978
Mi
18-09-1983
Mi
8/0
6-1-1
20-03-1983
Mi
17-04-1983
Mi
0/0
0-0-0
12-08-1977
An
29-08-1976
An
Morten Nordstrand FC København 08-06-1983

An

2/0 1-0-1 06-02-2007
16-01-1988
An
4-2-3
29-01-1980
An
9-5-4
 
Efter åbne træninger på Vedbæk Boldklubs baner både mandag og tirsdag rejser landsholdstruppen torsdag formiddag til Stockholm forud for den første af de to EM-kvalifikationskampe i denne runde mod Sverige på Råsunda Fotbollstadion lørdag den 8. september klokken 20.30.
 
Dagen efter kampen rejser landsholdet direkte til Silkeborg, hvor truppen er indkvarteret op til kampen mod Liechtenstein på NRGi Park i Århus onsdag den 12. september klokken 20.00.
 
Der er fortsat mulighed for at sikre sig billetter til kampen mod Liechtenstein.
 
 
Læs mere her:
 
 
 
 
Af: Lars Berendt - 01. september 2007, 07:09

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første