Ungdomslicens uddelt til 23 drengeklubber

23 klubber har i dag modtaget bekræftelse på, at de har fået tildelt ungdomslicens, drenge, der udover et sekscifret grundbeløb sikrer klubben en plads i DBUs ungdomsturneringer U/17- og U/19-DM



Både AaB og Lyngby blev i dag udpeget som A+ ungdomslicens, drengeklubber, og er dermed sikret en plads i den landsdækkende Liga for både U/17 og U/19. Ovenstående billeder er fra en J-DM kamp mellem Lyngby og AaB i 2006. Foto Per Kjærby.

Der er mange klubformænd, der i dag tjekkede posten en ekstra gang for at se, om de var kommet igennem nåleøjet, da DBU i dag offentliggjorde navnene på de 23 klubber, der havde opnået ungdomslicens.
 
For drengene blev licenstildeling opdelt på tre niveauer, så i alt 23 klubber nu kan bryste sig med prædikatet A+, A eller B-ungdomslicens klub ud af 40 ansøgere
 
Christian Kofoed, formand for licensudvalget, har været særdeles tilfreds med forløbet:
 
”Licensudvalget er meget tilfreds med, at så mange klubber har taget udfordringen op, og har udarbejdet ansøgninger af høj kvalitet. Det har været en kompliceret proces, hvor vi har fået mange rigtig gode ansøgninger. Jeg har specielt være imponeret over, hvor flot klubberne lever op til de infrastrukturelle krav,” fortæller licensudvalget formand, der identificerer et andet fællestræk ved ansøgningerne
 
”Det har kun været meget få klubber, der har været i stand til at opfylde alle krav for et givent licensniveau, hvilket ofte har skyldtes den korte tid, klubberne har haft til at ansætte tilstrækkeligt kvalificerede trænere. Derfor har vi i udvalget vurderet hvilke klubber, der synes at have de bedste løsninger for udvikling af og investering i et talentudviklingsmiljø, og har i den sammenhæng foretaget en sportslig helhedsvurdering,” fortæller Christian Kofoed.
 
Udover indholdet af klubbens ansøgning indgår klubbens antal af talenter i DBUs talentudviklingsprogrammer i den sportslige helhedsvurdering samt DBUs lands- & talenttræneres vurdering af klubbens talentudviklingsmiljø og talentmasse og endelig det sportslige niveau på klubbens hold i turneringerne.
 
Christian Kofoed glæder sig til at sætte systemet i bevægelse:
 
”Vi tager nu det første skridt hen imod en mere fokuseret talentudvikling, hvor klubberne har valgt at prioritere udviklingsmiljøerne. Det betyder, DBU nu får et meget bedre værktøj til at føre dialog med klubberne om vilkårene for talentudvikling. For talentudvikling kræver, at klubberne skaber miljøet, at dygtige trænere ansættes – og at talenterne er til stede” fortsætter formanden, der opfordrer de afviste klubber til at fortsætte det gode arbejde.
 
”Det er helt tydeligt, at mange klubber tænker de rigtige tanker for udviklingen af et godt talentmiljø, enkelte mangler måske bare lige at tage de sidste par skridt. Licensudvalget vil derfor holde kontakten ikke bare til de klubber, der har opnået licens, men også til de klubber, der var lige ved.  Det er jo en fortløbende proces, og de klubber, der blev afvist i dag kan sagtens komme i betragtning igen til næste år” slutter Christian Kofoed.
Følgende 8 klubber er tildelt A+ licens: AGF, Brøndby IF, Esbjerg, FC Midtjylland, KB, Lyngby BK, OB og AaB
 
Følgende 4 klubber er tildelt A licens: FC Nordsjælland, Hvidovre IF, Randers Freja og Vejle BK
 
Følgende 11 klubber er tildelt B licens: AB, B93, FC Fyn, Frem, Herfølge, Kolding FC, Næsby, Næstved, Silkeborg IF, SønderjyskE og FK Viborg
 
Ungdoms-DM 2008/09
 
Med licenstildelingen har licensudvalget samtidig også fastlagt turneringsformen og udpeget deltagerne i DBUs ungdomsturneringer for 2008/2009, der får følgende sammensætning:
 
 
 
Landsdækkende U/19 Liga
(12 hold)
Landsdækkende U/17 Liga
(12 hold)
AB
AGF
Brøndby IF
Esbjerg
FC Midtjylland
FC Nordsjælland
Hvidovre IF
KB
Lyngby BK
OB
Vejle BK
AaB
 
AGF
Brøndby IF
Esbjerg
FC Midtjylland
FC Nordsjælland
Hvidovre IF
KB
Lyngby BK
OB
Vejle BK
FK Viborg
AaB
 
Landsdækkende U/19 Division
(14 hold)
Landsdækkende U/17 Division
(13 hold)
B93
* FC Amager
FC Fyn
Frem
Herfølge
* Holbæk B&I
* Horsens fs
Kolding FC
Næsby
Næstved
Randers Freja
Silkeborg IF
Sønderjyske
FK Viborg
AB
B93
FC Fyn
Frem
Herfølge
Kolding FC
* LFA
Næsby
Næstved
Randers Freja
Silkeborg IF
* Svendborg FB
Sønderjyske
* U/19 Wild Card
* U/17 Wild Card
 

Bemærkninger til inddelingen
 
Randers Freja har gennem en årrække demonstreret talentudvikling på et meget højt niveau, og er tildelt A licens, men vurderes midlertidigt ikke at have hold med tilstrækkelig sportslig styrke til at deltage i Liga’eren. Klubbens hold deltager derfor i U/17 hhv. U/19 divisionerne.
 
AB er tildelt B-licens, men vurderes i 2008/09 sæsonen at have et U/19 hold, der har tilstrækkelig styrke til at deltage i Ligaen. Klubben er derfor tildelt et et-årigt sportsligt ”Wild Card” til deltagelse i U/19 Liga’en.
 
FK Viborg er tildelt B-licens, men vurderes i 2008/09 sæsonen at have et U/17 hold, der har tilstrækkelig styrke til at deltage i Liga’en. Klubben er derfor tildelt et et-årigt sportsligt ”Wild Card” til deltagelse i U/17 Ligaen.
 
FC Amager, Holbæk B&I & Horsens FS og er ikke tildelt licens, men vurderes i 2008/09 sæsonen at have et U/19 hold, der har tilstrækkelig styrke til at deltage i Divisionen. Klubberne er derfor tildelt et et-årigt sportsligt ”Wild Card” til deltagelse i U/19 Divisionen.
 
Lolland-Falster Alliancen og Svendborg fB er ikke tildelt licens, men vurderes i 2008/09 sæsonen at have et U/17 hold, der har tilstrækkelig styrke til at deltage i Divisionen. Klubberne er derfor tildelt et et-årigt sportsligt ”Wild Card” til deltagelse i U/17 Divisionen.
 
Første turneringskamp forventes at blive spillet 16. august.
 

FAKTABOKS
 
Udover at sikre en plads i de bedste ungdomsrækker modtager klubberne også et grundbeløb fra DBU defineret ud fra hvilken licens klubben opnåede:
 
B-licens
125.000 kroner
A-licens
300.000 kroner
A+-licens
500.000 kroner
 
Både på drenge- og pigesiden bliver der for pågældende trænere i licensklubberne udarbejdet et uddannelsesforløb indeholdende studiedage, -ture, kurser med mere. Samtidig bliver der etableret en ansøgningspulje, hvor licensklubberne kan ansøge om tilskud til opgradering af faciliteter og lignende.
 
Licensudvalg for drenge ungdom består af Christian Kofoed (formand), Jens Jørgen Møller Nielsen, Kent Falkenvig og Kim Vilfort.
Af: Jacob Wadland - 26. maj 2008, 09:44

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første