Agger tilbage

Foreløbig 21 spillere i truppen til VM-kvalifikationskampene mod Sverige og Ungarn. Daniel Agger gør comeback i landsholdstruppen mindre end to måneder efter sin seneste operation. Jesper Bech i truppen til kvalifikationskamp for første gang.



Daniel Agger er tilbage i Morten Olsens trup til de to afgørende VM-kvalifikationskampe mod Sverige og Ungarn. Foto: www.fodboldbilleder.dk


Landsholdet spiller sine sidste to VM-kvalifikationskampe i gruppe 1 mod Sverige næste lørdag den 10. oktober og mod Ungarn onsdag den 14. oktober.
 
Tirsdag eftermiddag satte landstræner Morten Olsen navne på 21 af de formentlig 23 spillere, landstræneren satser på til de to afgørende kvalifikationskampe.
 
De tre målmandspladser i bruttotruppen udgøres ligesom til kampene mod Portugal og Albanien af Thomas Sørensen, Stephan Andersen og Kim Christensen.
 
Til forsvarspladserne er der genvalg til Lars Jacobsen, William Kvist, Anders Møller Christensen, Simon Kjær og Per Krøldrup, mens der er comeback til Michael Jacobsen og Daniel Agger.
 
Sidstnævnte har ikke været i betragtning siden den første kvalifikationskamp mod Sverige i Stockholm i juni måned på grund af rygproblemer, og det er kun mindre end to måneder siden, han gennemgik sin seneste operation i ryggen.
 
”Daniel Agger er stadig kun på vej tilbage efter sin lange skadespause, så nu må vi se, hvor han står i forhold til de forsvarskonstellationer, vi har arbejdet med mod Chile, Portugal og Albanien,” forklarer Morten Olsen.
 
Blandt emnerne til midtbanen er Christian Poulsen og Jacob Poulsen, mens Michael Silberbauer tidligere er blevet benyttet som back, og Martin Jørgensen tidligere oftest har spillet wing.
 
Til angrebspladserne er der genvalg til de hurtige fløjspillere Søren Rieks, Dennis Rommedahl og Jesper Grønkjær samt Jon Dahl Tomasson, Søren Larsen og Nicklas Bendtner samt Jesper Bech.
 
For Jesper Bech var første gang inde omkring landsholdet, da han var med på Ligalandsholdets træningstur til Singapore og Hong Kong i 2006 og igen året efter til USA, El Salvador og Honduras. Imellem de to træningsture fik han debut på landsholdet i venskabslandskampen mod Tjekkiet i Prag i efteråret 2006.
 
Comebacket til landsholdet kommer efter, den tidligere FC København-, Malmø FF- og Esbjerg-spiller har markeret sig stærk hos oprykkerne fra Silkeborg.
 
”Jesper Bech har fundet tilbage til den form og stabilitet, der gjorde ham aktuel til Ligalandsholdet og A-landsholdet tilbage i 2006 og 2007,” forklarer Morten Olsen, og uddyber:
 
”Og der er ingen tvivl om, at Troels Bechs spilfilosofi igen er med til at gøre én af hans spillere aktuel til landsholdet, og den chance har Jesper forstået at profitere af.”
 
Landstræner Morten Olsen forventer at supplere truppen med yderligere to spillere, men afventer kandidaternes kampe indtil han beslutter sig formentligt søndag aften.
 
Landsholdsspillerne bliver tilsagt til at møde i træningslejren på Hotel Marienlyst i Helsingør mandag den 5. oktober ved middagstid.
 
VM-kvalifikationskampene mod Sverige lørdag den 10. klokken 20.00 og Ungarn onsdag den 14. oktober klokken 20.45 i Parken er udsolgt.
 
Kampen mod Ungarn er i øvrigt af det internationale fodboldforbund, FIFA, blevet rykket til start klokken 20.45.
 
Begge kampe vises direkte på TV2 og radiotransmitters på DR.
 
 
Bruttotruppen (foreløbigt 21 spillere):


Spiller
Klub
Født
Pos
A
Ung
Debut
16-07-1979
G
0/0
0/0
 
26-11-1981
G
5/0
26/0
12-06-1976
G
81/0
27/0
26-07-1977
D
5/0
0/0
12-12-1984
D
19/4
20-09-1979
D
25/0
58/1
02-01-1986
D
3/0
72/10
31-07-1979
D
25/0
0/0
26-03-1989
D
4/0
14/1
24-02-1985
D
10/0
43/4
28-02-1980
M
12/0
07-07-1983
M
6/0
28/1
07-07-1981
M
56/7
07-04-1987
M
0/0
7/1
 
22-07-1978
F
19/5
25-05-1982
F
1/0
2/0
12-08-1977
F
64/26
29-08-1976
F
37/25
06-10-1975
F
54/13
16-01-1988
F
24/12
06-09-1981
F
34/10


Læs også:
 
 
 
 
Af: Lars Berendt - 29. september 2009, 11:34

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første