U/19 besejrede Belgien

Det danske U/19-landshold var kyniske i slutfasen og vandt en 3-1 arbejdssejr over Belgien. Debut til Mikkel Kirkeskov Andersen, AGF og Marcel Rømer, HB Køge.

De danske U/19 drenge skal i maj måned spille den afgørende EM-kvalifikationsrunde i Østrig mod Serbien, Schweiz og værtslandet. Tirsdag aften skulle U/19 landstræner Per Andersen finde svar på de første spørgsmål vedr. den meget stærke årgang 91 på udebane mod Belgien.
 
På grund af diverse, heldigvis hovedsagelige små, skader, var hele 4 spillere blevet skiftet ud i forhold til den oprindelige trup. Christopher Olczyk (Lyngby Boldklub), Mathias Larsen (Brøndby IF), Jakob Ahlmann Nielsen (AaB) og Nicolai Møller Boilesen (Ajax) er pt. ikke ”fit for fight”, og da de alle 4 er forsvarsspillere, skulle Per Andersen ryste posen i de bagerste geledder.

Derudover måtte holdet til dagens opgør undvære forårets komet Christian Eriksen fra Ajax, da han blev efterudtaget til A-landsholdets kamp onsdag aften i Østrig.
Slutteligt fik Brøndby keeper Michael Falkesgaard rygproblemer efter ankomsten til Belgien, og OBs keeper Daniel Krog blev derfor hasteindkaldt.
 
De mange ændringer betød blandt andet debut i startopstillingen til AGFs Mikkel Kirkeskov Andersen, som på venstre back positionen fik en fin debut med fuld spilletid.
 
Efter en lidt rodet indledning, hvor begge mandskaber skulle finde sig tilrette på den tunge, fedtede bane, tog Danmark sikkert styringen med kampen.På trods af den svære bane, flød det danske pasningsspil indledningsvis flot og efter 17 minutter gav det bonus, da Thomas Delaney spillede Emil Larsen fri med en fremragende pasning i dybden, og Lyngby topscoreren bankede sikkert bolden i kassen. Klassemål!
 
11 minutter senere var B93 angriber Bashkim Kadrii millimeter fra at udbygge føringen, men hans drømmehug fra 20 meter tog undersiden af den belgiske overligger. Danmark fortsatte med at styre begivenhederne, men Belgien kom bedre med og kort før pausen fik hjemmeholdet udlignet efter et gennembrud i den belgiske venstreside og en tværpasning, som blev headet ind i det danske målhjørne.
 
Tilfreds med sejren men ikke spillet

Efter pausen formåede de danske drenge dog ikke at holde fast i spilovertaget, og Belgien lagde i perioder et massivt pres på den danske defensiv, men en velspillende Nicolai Oppen Larsen var en sikker sidste skanse i det danske mål.
 
Med ti minutter tilbage af opgøret lykkedes det de hårdt kæmpende danske spillere at vende kampen. Først da den indskiftede Brøndby spiller Azad Corlu fik sparket 2-1 målet i kassen efter glimrende forarbejde Nicolai Jørgensen, og blot tre minutter senere var Azad i oplæggerens rolle, da hans veludførte hjørnespark, blev headet flot i mål af klubkammerat Jens Stryger Larsen.     
 
Per Andersen var tilfreds med 3-1 sejren, men ikke med den spillemæssige præstation:
”Vi vinder i dag en stor arbejdssejr, hvor spillerne yder en glimrende arbejdsindsats, men spillemæssigt var det ikke fantastisk. På en våd bane havde vi svært ved at sætte vores spil mod et godt belgisk hold, og vi skulle, især efter pausen, arbejde kanonhårdt for at holde belgierne væk fra vores mål”
 
”Det hårde arbejde gav dog bonus til sidst, hvilket giver en god moral på holdet, og vi skal nu arbejde på at forbedre det spillemæssige frem mod eliterunden i Østrig”, slutter Per Andersen.
 
Næste udfordring for de danske U/19 drenge er endnu en kamp mod Belgien på torsdag formiddag, inden det gælder den sidste forberedelseskamp ude mod Frankrig den 31. marts.   
 
 
Kamprapport
Hold
U/19-landsholdet
Kamp
Belgien - Danmark
Tid
2. marts 2010 kl. 19:00
Sted
KAS Eupen, Eupen, Belgien
Status
Venskabslandskamp
Resultat
1-3 (1-1)
Tilskuere
515
Dommer
Jonathan Lardot (Belgien)
Linjedommere
Jean-Pierre Pauly (Belgien) & Frank Hirsoil (Belgien)
4. dommer
Vincent Melotte (Belgien)
Startopstillingen
Nr
Spiller
Klub
1
Nicolai Oppen Larsen
Lyngby Boldklub
2
Alexander Juel Andersen
Viborg FF
4
Mikkel Kirkeskov Andersen
AGF
5
David Boysen
AB
8
Thomas Delaney
FC København
9
Daniel Høegh
OB
11
Nicolai Jørgensen
AB
12
Bashkim Kadrii
B93
13
Emil Larsen
Lyngby Boldklub
14
Jens Stryger Larsen (Anfører)
Brøndby IF
18
Erik Sviatchenko
FC Midtjylland
Kampforløb
Min
Status
Spiller
17
1-0
Emil Larsen
40
Advarsel
David Boysen
44
1-1
Lukas Van Eengo
74
Advarsel
Jens Stryger Larsen
78
Advarsel
Mikkel Kirkeskov
79
1-2
Azad Corlu
82
1-3
Jens Stryger Larsen
Ind- og udskiftninger
Min
Ind
Ud
52
7. Azad Corlu, Brøndby IF
David Boysen
67
3. Mathias Wichmann Andersen, AaB
Thomas Delaney
76
6. Martin Braithwaite, Esbjerg fB
Bashkim Kadrii
91
17. Marcel Rømer, HB Køge
Nicolai Jørgensen
Ikke benyttet
16
Daniel Krog
OB
10
Daniel Segev Jørgensen
FC Nordsjælland
15
Jesper Lauridsen
FC Midtjylland
19
Rasmus Thelander
AB
 
Af: Pia Schou Nielsen - 03. marts 2010, 09:31

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første