Formanden om rollemodeller, ligestilling, økonomi og match fixing

DBUs formand, Allan Hansen, tog allerede i sin mundtlige beretning hul på debatten på dansk fodbolds årsmøde, DBUs repræsentantskabsmøde, lørdag morgen i Odense med blandt andet omtale af vending af turneringerne.

Allan Hansen, DBUs formand siden februar 2002, omtalte både sportslige og politiske emner i sin mundtlige beretning til medlemmerne af DBUs repræsentantskab lørdag morgen i Odense.
 
Beretningen var ikke kun et tilbageblik på kalenderåret 2007, men berørte også en række aktuelle og fremtidige problemstillinger i dansk og international fodbold.
 
Læs formandens beretning her:
 
”I så stor en organisation som DBU er aktiviteterne mangfoldige. Som en start på min mundtlige beretning vil jeg derfor henvise til DBUs trykte årsberetning, der giver et godt billede af alle daglige forhold i vores organisation, og det er væsentligt at holde sig for øje, da jeg af gode grunde ikke har mulighed for at berøre alt, hvad der er sket i årets løb her i min mundtlige beretning.
 
SPORTSLIGE RESULTATER
 
Klubfodbold
 
Jeg vil starte med at ønske de klubber tillykke, som i 2007 vandt et dansk mesterskab eller en pokaltitel.
 
For andet år i træk havde vi to danske hold med i UEFA Cup’ens gruppespil, og dermed sikrede FC København og AAB vigtige points til dansk klubfodbolds position på den internationale rangliste.
 
På kvindesiden var vi atter i 2007 repræsenteret i UEFAs Women’s Cup af Brøndby, der nåede frem til kvartfinalen og ligeledes var med til at promovere dansk fodbold internationalt på kvindesiden.
 
DBUs landshold
 
Landskampsåret 2007 bød på såvel skuffelser som lyspunkter.
 
Herre U-21 landsholdet er kommet godt fra start og er placeret på en 2. plads i EM kvalifikationspuljen til EM i Sverige 2009. U-17 drenge har sammen med U-19 kvinder og U-17 piger kvalificeret sig til 2. EM-kvalifikationsrunde.
 
Kvinde A-landsholdet deltog ved VM i Kina, men det blev desværre ikke det forventede gennembrud for dansk kvindefodbold, og efterfølgende trak vi også det korteste strå i de to play-off kampe mod Sverige om en plads ved sommerens OL i Kina. Nu ser vi frem mod EM 2009 i Finland, hvor holdet er kommet godt fra start i kvalifikationsspillet.
 
I lighed med herre A-landsholdet havde også kvinde A-landsholdet sin sag. En sag om ”overvågning”. Det er indiskutabelt, at den krænkelse på holdets ret til privatliv, og den forstyrrelse af et taktikmøde vores hold var udsat for er uacceptabel.
 
Vi er tilfredse med de tiltag FIFA iværksatte for at få opklaret identiteten af og formålet med de to kineseres tilstedeværelse, og med at FIFA vil benytte sagen som eksempel, når de skal drøfte sikkerheden på holdenes hoteller i forbindelse med De Olympiske Lege denne sommer i Kina og generelt i deres fremtidige forholdsregler for slutrunder.
 
Vi må acceptere, at FIFA ikke har nogen juridisk kompetence til at blande sig i myndighedernes undersøgelser, men der skal ikke herske tvivl om, at Kina ikke har bidraget meget til en opklaring af sagen, og at de kinesiske myndigheder i denne sag ikke har levet op til de forventninger man som deltager har til et værtsland.
 
Herre A-landsholdet klarede ikke kvalifikationen til EM i Østrig/Schweiz, og oveni købet fik vi en af de sorteste dage i dansk fodbolds historie i form af en afbrudt landskamp. Og så på en junidag i Parken, hvor vi tidligere har høstet så store triumfer.
 
Et fjols var skyld i afbrydelsen af kampen og i, at det, der tegnede til århundredets landskamp, nu i stedet står malet i erindringen som en dårlig oplevelse, og samtidig fik vi en ridse i det renomme dansk fodbold og danske tilskuere har brugt mange år på at opbygge. Men det var ikke fjolsets skyld, vi ikke kvalificerede os til EM. Vi satte simpelthen for mange points til mod Spanien, Sverige og Nordirland. Og det har vi kun os selv at takke for.
 
Der har været sagt og skrevet meget om kampen mod Sverige og sikkerhedsforanstaltningerne i Parken. Jeg vil ikke her i dag trætte jer med en gentagelse af det.  
 
Her kun slå fast, at sikkerhedsforanstaltningerne ikke var gode nok i og med det lykkedes en tilskuer at løbe ind på banen og angribe kampens dommer. Derfor har vi sammen med Parken analyseret og evalueret sikkerhedsforholdene og i kølvandet heraf skærpet sikkerhedsforanstaltningerne.
 
En ekstern ekspertgruppe skal nu analysere og vurdere, om det nye sikkerhedskoncept er tilstrækkeligt, eller om der skal yderligere foranstaltninger til for at minimere risikoen for en gentagelse. 
 
Som ansvarlige for økonomien har vi som bestyrelse naturligvis en forpligtelse til at forholde os til de økonomiske konsekvenser af UEFAs sanktioner og i den forbindelse en interesse i at få afklaret det interne ansvarsgrundlag.
 
Den opgave lagde vi i hænderne på en uvildig juridisk ekspert, og her har vi måttet tage til efterretning, at bl.a. en kompleks lovgivning omkring dansk erstatningsret og erstatningsansvar gør det tvivlsomt, at vi kan overdrage ansvaret helt eller delvist til en stadionejer og vanskeligt at opnå erstatning for tab ved en domstol, idet danske domstole er relativt tilbageholdende med at pålægge ansvar til andre end den direkte skadevolder.
 
KLUBTURNERINGERNE
 
Vending af turneringen
 
En arbejdsgruppe har analyseret konsekvenserne ved en vending af turneringsåret med henblik på at skabe en mere naturlig kobling mellem DBUs og lokalunionernes turneringer.
 
Med udgangspunkt i arbejdsgruppens anbefalinger skal vi senere her i dag behandle et forslag om, at alle de af DBU udskrevne turneringer fremover indledes i efteråret og afsluttes i foråret med en efterfølgende tilsvarende vending af lokalunionernes turneringer til følge, idet en ændring i DBU regi i en eller anden form vil få konsekvenser for lokalunionernes turneringer.
 
Det er ingen hemmelighed, at en kreds af klubber har udarbejdet et ændringsforslag. Det er fair nok, og jeg skal ikke foregribe den debat, vi skal have om dette emne senere. Kun tilkendegive, at jeg er glad for, at der er enighed om at vende turneringen og afskaffe kvalifikationsrækken og for, at vi er enige så langt.
 
Nyt format i de europæiske klubturneringer
 
I december præsenterede UEFA et nyt format for sine klubturneringer. Det nye format indebærer, at flere nationale mestre får adgang til Champions League, og set med danske øjne indeholder det nye format for såvel Champions League som UEFA Cup’en en række positive elementer for danske klubbers sportslige muligheder i disse turneringer.
 
Royal League
 
Turneringen har været gennemført i 3 sæsoner, men blev ikke gennemført i sæsonen 2007/2008 som følge af, at der ikke kunne tilvejebringes et tilstrækkeligt økonomisk grundlag.
 
Der er blandt klubberne i Sverige, Norge og Danmark enighed om, at turneringen har medvirket til at højne niveauet hos de skandinaviske topklubber og dermed leve op til målsætningen om at medvirke til at forbedre klubbernes internationale muligheder, og klubberne har ytret et markant ønske om en fortsættelse af turneringen.
 
På den baggrund har vi i Royal Leagues ledelse besluttet at fortsætte turneringen og har indledt drøftelser med henblik på at finde løsninger og grundlag for den fremtidige drift af turneringen.
Udlændingeproblematikken
 
I bund og grund er det positivt for dansk fodbold, at vi kan tiltrække udenlandske spillere og på den måde højne standarden i vores hjemlige turnering og samtidig forbedre kvaliteten blandt de danske spillere, men omvendt er der en risiko for, at en for massiv tilgang af udenlandske spillere kan hæmme danske talenters muligheder for at udvikle sig. Det er som i så mange andre sammenhænge et spørgsmål om den rette balance, men vi er ved at nå smertegrænsen.
 
Det er en uhyre kompleks problemstilling med afsæt i først og fremmest EU-lovgivningen. Vi har fået udarbejdet flere juridiske vurderinger, herunder af mulige reguleringsmuligheder og løsningsmodeller, men råderummet indenfor især EU-lovgivningen er meget snævert.
 
Derfor arbejder vi i øjeblikket sammen med divisionsforeningen i retning af, om der kan opnås enighed klubberne imellem om en brancheaftale, som indeholder elementer der regulerer antallet af udlændinge.
 
Hvis ikke det lykkes må vi nødvendigvis udarbejde en lovgivning, der på en efter danske forhold fornuftig vis regulerer antallet af udlændinge i den hjemlige turnering. En model som på en positiv facon søger at sikre den nødvendige talentudvikling. Og i den henseende følger vi naturligvis FIFAs bestræbelser på at opnå tilslutning hos EU til en seks plus fem model.
 
HVAD LYKKEDES i 2007
 
Børne- og ungdomsfodbolden
 
Vi har fået skabt konsensus om holdningerne til, hvordan vi vil træne og spille fodbold med vores børn og unge. Med det mål at sikre den bedst mulige udvikling for børn og unge, og vi er nået langt på kort tid, men vi er nødsaget at holde os for øje, at der er tale om en proces, som tager tid.
 
Det er for tidligt at udlede en målbar effekt, men der er ingen tvivl om, at vi er på rette vej, og at de tiltag, der allerede er effektueret, sammen med fodboldskolerne, pigeraketten m.m. har været medvirkende til, at vi igen i 2007 oplevede en fremgang på 7.856 nye fodboldspillere, som atter bragte vores samlede medlemstal over 300.000.
 
Pigerne har for alvor fået øjnene op for vores sport, og vi har nu 59.719 piger og kvinder i vores klubber, hvilket gør fodbold til den femte største kvindeidrætsgren herhjemme.
 
Men det største lyspunkt er den kendsgerning, at fodbold som den eneste idrætsgren i 2007 fik vendt udviklingen og gik frem medlemsmæssigt i aldersgruppen 13 – 18 år. Heri ligger ikke, at vi har fået løst frafaldsproblematikken. Der forestår fortsat en stor indsats på det område, men vi er på vej i den rigtige retning.
 
Talentudviklingen
 
Efter et grundigt forarbejde fik vi også vedtaget en ny model for den fremtidige talentudvikling på såvel pige- som drengesiden.
 
Et klublicenssystem, som vi skal behandle senere her i dag, er et af de værktøjer, der skal være med til at gøre en god talentudvikling endnu bedre. Lad mig slå fast, det er ikke et spørgsmål om systemer og ensrettet fodboldfilosofi. Det er et ønske om at etablere de bedst mulige udviklingsmiljøer med henblik på at give den enkelte spiller optimale muligheder for at udvikle sig som fodboldspiller til gavn for spilleren selv og for dansk fodbold.
 
Vi har med de nye talentudviklingsprogrammer og klublicenssystemet skabt visionære rammer for vores talentarbejde i de kommende år, og det har været en positiv oplevelse at følge på tæt hold, at alle parter – uanset interesser – har holdt fokus på, hvad der vil være bedst for den danske talentudvikling og dermed dansk fodbold.
 
Kvindefodbolden
 
I forlængelse af den nye struktur på kvindeområdet vi vedtog sidste år, fik vi også igangsat projekt KTU - ”Klub talentudvikling”, der har som mål at udvikle kvinde topklubberne kommercielt og organisatorisk, og vi fik ansat en projektkoordinator, som i de kommende tre år skal være med til at sikre en ambitiøs udvikling i vores kvindeklubber.
 
Arbejdet med at omsætte intentionerne til handling er kommet godt fra start. Der er etableret et godt samarbejde med klubberne, der er indsamlet erfaringer, og vi er i gang med at udarbejde en visionsplan for udviklingen af dansk kvinde-eliteklubfodbold 2007-2012.
 
Større international indflydelse
 
Vi har gennem de seneste år støt og roligt arbejdet på at styrke vores positioner i international fodbold, og da UEFA og FIFA i 2007 sammensatte deres komiteer for de kommende to år fik vi to nye poster i UEFA og to nye i FIFA. Vi har nu sæde i 6 komiteer i det europæiske fodboldforbund og i 4 komiteer i det internationale fodboldforbund. Samlet en markant styrkelse af vores positioner i international fodbold.
 
Danmark vært for UEFAs kongres 2009
 
Næste år får vi så mulighed for yderligere at styrke vores internationale arbejde, idet det europæiske fodboldforbund UEFA i december måned tildelte Danmark værtskabet for UEFAs kongres i 2009.
 
Set i lyset af at det vil være første gang, der skal foretages valg i henhold til UEFAs nye organisatoriske struktur vil der være øget interesse for kongressen i København og dermed en god mulighed for at promovere dansk fodbold samt mulighed for at pleje vores internationale kontakter.
 
UEFAs Referees Convention
 
Internationalt nyder dansk fodbold stor respekt og anerkendelse for den måde vi organiserer fodbolden på. Lad mig blot nævne, at UEFA indenfor de seneste år har blåstemplet vores træneruddannelse, vores børne- og ungdomsarbejde, og i 2007 fik vi så blåstemplet vores dommeruddannelse og den måde vi har struktureret vores dommerarbejde på.
 
Med optagelsen i UEFAs Referees Convention er vores dommeruddannelse og organisering af dommerarbejdet klassificeret i europæisk topklasse, og vi har især høstet anerkendelse for den sammenhæng mellem top og bredde, der er indbygget i vores struktur.
 
Udvikling via midler fra slutrunder og UEFAs Hattrickpulje
 
Inden for de sidste fire år har vi med midler fra UEFAs Hattrickprogram og egne midler fra slutrunder sat 44 millioner kroner i spil i en udvikling af dansk fodbold indenfor fire områder: stadionforbedringer, kunstgræsbaner, klubudvikling og minikunstgræsbaner.
 
Projektet har været en succes og forlænges nu med fire år, og puljen tilføres yderligere 30 millioner kroner, hvilket er ensbetydende med, at vi sammen med UEFA i perioden 2004 – 2012 har sat i alt 74 millioner kroner i spil i en sund og gavnlig udvikling af dansk fodbold, heraf 39 millioner kroner af egne midler.
 
Indtil dato har vi ydet: 22 millioner kroner til 22 kunstgræsbaner, 11 millioner kroner er uddelt i støtte til diverse former for stadionforbedringer på 32 stadions, og 15 millioner kroner er sat i spil til klubudvikling i form af E-læring, formandsklubber og projekt børne- og ungdomskonsulent. Og endelig er der givet tilsagn om 10 millioner kroner i støtte til 116 minikunstgræsbaner, hvoraf 55 er anlagt og taget i brug og resten er under projektering.
 
Det økonomiske grundlag på plads frem til 2010
 
En forudsætning for at holde det høje aktivitetsniveau vi har i dag, og de muligheder vi har for at yde støtte til initiativer, som kan gavne udviklingen af dansk fodbold, handler om vores evne til at tjene penge.
 
På trods af at vi pt. ikke har sportslig succes med Herre A-landsholdet er tiltroen til dansk fodbold fortsat intakt, og derfor er der også grund til at glæde sig over, at vi hen over året og så sent som her umiddelbart op til repræsentantskabsmødet har fået en TV-aftale på plads med TV2 samt sponsoraftaler på plads med Dong Energy, Arla, Adidas og 3F. Dermed har vi det økonomiske grundlag for vores aktivitetsniveau på plads frem til 2010, idet aftalerne med TV2, Adidas og 3F dog løber helt frem til 2012.
 
I tilslutning til dansk fodbolds samlede økonomiske fundament er der også grund til at glæde sig over de fantastiske medieaftaler dækkende TV- og radiorettigheder til DBUs klubturneringer i perioden 2009-2012, der i december blev indgået mellem DBU og Divisionsforeningen og en række TV- og radioselskaber. Aftaler, der udover det økonomiske aspekt også indeholder flere andre rigtig positive elementer for dansk klubfodbolds udviklingsmuligheder i de kommende år.
 
TRUSLER
 
Pengenes skadelige virkninger
 
Når store penge koncentreres i et globalt set lille forretningsområde, som professionel fodbold er, så tiltrækker man pr. automatik kræfter og mekanismer, som ikke nødvendigvis er til gavn for fodboldens udvikling. 
 
Jeg er ikke imod forretning. Penge har altid været i sporten, og vi har haft professionel fodbold gennem mange år, men penge har aldrig været det ultimative mål for fodbolden. Det har altid været at vinde titler, men internationalt er der ting, der peger i retning af, at vi er på vej ind i en tid, hvor økonomisk profit for nogen alene vil blive målestokken for succes.
 
Og der er andre negative udviklingstendenser i samme boldgade – se blot på det seneste udspil fra England, hvor ligaen efter bedste amerikanske mønster nu vil gå ud og udbyde kampe i den engelske Premier League turnering til de højstbydende udenlandske storbyer.
 
Hvis forretningen tager fodbolden som gidsel, så risikerer vi at miste alt. Derfor må vi gøre, hvad vi kan for at beskytte de værdier fodbolden gennem mere end 100 år har opbygget; sikre gennemskuelige ejerskabskonstruktioner i klubberne; sikre at klubbers deltagelse i en national turnering skal være baseret på sportslige resultater; og sidst men ikke mindst bevare og beskytte fodboldens pyramidestruktur baseret på social rummelighed, gode sportslige værdier og principper om finansiel solidaritet.
  
Betting industriens indvirkning på fixede kampe
 
En anden latent trussel er den om sig gribende betting industri og den deraf affødte risiko for ”fixede” kampe og hvad deraf følger.
 
Indtil videre har vi heldigvis været forskånet for sådanne sager herhjemme, men vi har desværre set eksempler ganske tæt på os. Vi er alle nødt til at være årvågne, og vi må stå sammen om at bekæmpe dette uvæsen, der, hvis tendensen breder sig, vil være ødelæggende for fodboldsporten. Den dag ingen længere har tiltro til, at de sportslige resultater opnås på ærlig og sportslig vis dør sporten.
 
I vores etiske kodeks, som trådte i kraft i 2007, har vi sendt det klare signal, at spil på kampe, man selv er aktiv eller på anden måde formel part i, ikke er tilladt, uanset satsningen er til eget holds fordel.
 
FIFA og UEFA har etableret aftaler med sikkerhedsfirmaer omkring overvågning af kampe, og herhjemme har vi en lignende aftale med Danske Spil omkring overvågning af kampe, der indgår i tipskuponen og Oddset.
 
I forlængelse af disse initiativer har vi netop sammen med Danske Spil og sikkerhedsfirmaet SAG etableret en ”24 timers hotline”, hvor enhver, som på den ene eller anden måde har erhvervet sig en viden om en mulig fixet kamp eller rygte om samme – anonymt kan henvende sig og oplyse om sin viden.
 
Med dette samarbejde og dette nye tiltag har vi taget endnu et vigtigt skridt i bestræbelserne på at bekæmpe dette uvæsen.
 
Den skadelige virkning ved lukning af skoler
 
En tredje og mere hjemlig trussel er de mange lukninger af skoler i forbindelse med kommunalreformen. Således er der i 2008 annonceret lukning af omkring 300 mindre skoler.
 
I mange mindre lokalsamfund er båndene mellem skolen og fodboldklubben tætte, idet lokalområdets fodboldbane som oftest er identisk med skolens, ligesom klubben og dens medlemmer er afhængige af skolens faciliteter i relation til omklædning, mødelokaler m.m.
 
Lukningerne er først og fremmest et problem for lokalsamfundets børn og børnefamilier, men i et eller andet omfang også for fodbolden og idrætten samt sammenhængskraften i en kommune.
 
Vi kan og skal ikke kæmpe mod udviklingen med større og mere effektive kommuner, men vi er nødsaget at forholde os til problemet og se på, hvordan vi fra fodboldens side kan være med til at fastholde de nuværende faciliteter eller opbygge andre og nye faciliteter, der kan sikre, at vores mange mindre fodboldklubber forbliver et naturligt samlingspunkt i lokalsamfundene.
 
Ikke mindst set i lyset af at alle undersøgelser og analyser peger i retning af, at vi skal have endnu flere tilbud tæt på hjemmet, så det bliver let at komme til at dyrke idræt, herunder at spille fodbold, hvis vi vil holde på medlemmerne.
 
UDFORDRINGER
 
Vold på og udenfor banen
 
Hændelserne i forbindelse med landskampen mod Sverige i Parken, urolighederne på Bornholm i forbindelse med jubilæumskampen mellem Brøndby og AAB, og en fans angreb på målmanden i 2. divisionskampen mellem FC Roskilde og Lolland-Falster Alliancen satte fokus på en uheldig udvikling i dansk fodbold. En udvikling vi med alle til rådighed stående midler skal bekæmpe.
 
Klubberne gør et stort arbejde for at få stadig flere tilskuere på lægterne, bl.a. gennem stadionforbedringer, der gør det mere attraktivt og behageligt at gå til fodbold. Og der gøres også en stor indsats for sikkerheden, for at det skal være trygt og sjovt at gå til fodbold.
 
Fanklubberne udbygges og sørger for, at der generelt er en rigtig god stemning til kampene i SAS-Ligaen, og vi har på lignende vis indledt et samarbejde med Danske Fodbold Fanklubber om at øge stemningen ved landskampe herhjemme.
 
Men der findes desværre nogle uheldige elementer omkring klubberne, hvoraf nogle nærmest kan betegnes som hooligans, mens andre er typiske medløbere. Men fælles for grupperingerne er, at de er selviscenesættende og ønsker at placere sig selv i centrum for begivenhederne.
 
Det er ærgerligt, at så få skal ødelægge stemningen og oplevelsen for de mange, og vi skal med så få gener som muligt for de tusinder der bare vil se fodbold have elimineret disse uromageres muligheder for at udfolde sig på vores stadions og for at få indflydelse på kampene.
 
Vi ser derfor frem til, at den længe ventede lovgivning om sikkerhed ved bestemte sportsbegivenheder vedtages. En lovgivning, som ganske vist ikke alene vil løse problemet, men som vil være et redskab i bestræbelserne på at sikre trygge rammer om vores fodboldkampe.
 
Christian Poulsens handling i kampen mod Sverige satte fokus på spørgsmålet om rollemodel funktionen for fodboldens centrale personligheder. Når man påtager sig et job som mit, som landstræner eller bliver landsholdsspiller, bliver man rollemodel, og det accepterer vi, og vi er os dette ansvar bevidst ikke mindst i forhold til vores yngre spillere.
 
Men vi lever ikke i en perfekt verden. Alle begår fejl og foretager handlinger, der fortrydes, og også i vores sport vil der være situationer, hvor rollemodellerne træder over grænsen. Spørgsmålet er, om det man har gjort er tilgiveligt. Christian Poulsens handling kan aldrig forsvares, men er ikke utilgivelig.
 
Når en spiller, træner eller leder forser sig, er det vores opgave at få dem tilbage på sporet. Nogle klarer det helt af sig selv, i andre tilfælde må vi som organisation sende nogle klare signaler og eller sanktionere i henhold til den lovgivning der er gældende i det konkrete tilfælde.
 
Vold og trusler mod dommere
Med udgangspunkt i et par konkrete og alvorlige sager blev der i årets løb sat fokus på vold og trusler mod fodbolddommere. Vi må erkende, at antallet af sager omhandlende vold og trusler mod dommere er stigende, men det er ikke et retvisende billede af virkeligheden at tale om, at det er hverdagskost for dommerne. Det er heldigvis kun i knap 1 promille af kampene, at det går galt.
 
Der skal ikke herske tvivl om, at ingen episoder i fodbold berettiger til vold eller trusler om vold mod dommeren. Vi ser særdeles alvorligt på problemet, og vi vil sammen med lokalunionerne fortsætte vores bestræbelser på at forebygge og sanktionere de der forløber sig.
 
Set med mine øjne har det været godt at få belyst emnet og forhåbentlig fået sat tankerne i gang hos de spillere, trænere, ledere og tilskuere, som ikke kan finde ud af, hvordan man opfører sig på en fodboldbane.
 
Tonen på fodboldbanen skal forbedres, og her har vi alle en opgave og et ansvar for at få afviklet vores fodboldkampe på en ordentlig måde og for, at alle får en god oplevelse, når der spilles fodboldkampe.
 
Derfor herfra en opfordring til vores 1620 fodboldklubber om at gøre brug af den netop udsendte DVD - ”Har du en holdning”. Brug den til at tage en debat internt i klubben om klubbens holdninger til acceptabel opførsel på og udenfor banen under en fodboldkamp. Og brug den til at få fastlagt nogle mere formelle retningslinjer for, hvordan man bør opføre sig og respektere hinandens roller under en fodboldkamp.
 
Ligestilling
 
I dag udgør kvinderne ca. 20 % af vores samlede medlemstal. Det er kun naturligt, at deres del af medlemstallet også afspejles i den indflydelse, de burde have på sportens udvikling, og vi bliver nødt til at rette op på den ulige kønsfordeling i ledelsen af dansk fodbold.
 
Ikke kun for at opfylde kravet om en rimelig indflydelse til kvinderne, men fordi der ikke er tvivl om, at vi har brug for de indgangsvinkler og værdier, som kvinder repræsenterer på ledelsesniveau, og som de kan bidrage med omkring fodboldens udvikling.
 
Jeg skal ikke lægge skjul på, at det bliver et langt sejt træk at rette op på den skæve kønsfordeling på de ledende poster. Vi har at gøre med indgroede vaner og kulturer. Men hvis vi har viljen, så burde der være begrundet håb om synlige resultater, og jeg vil i den forbindelse godt kvittere for, at lokalunionerne ved deres årsmøder her i januar måned indvalgte 3 nye kvinder i deres bestyrelser.
 
Vi er gået sammen med kvindelandsholdets sponsor 3F om et fire årigt projekt. Et lederudviklingsforløb, hvorigennem vi vil give deltagerne nogle redskaber til arbejdet på ledelsesniveau og efterfølgende medvirke til, at der i så stor udstrækning som muligt gives plads til disse kvinder i udvalg, bestyrelser m.m. med henblik på, at de kan komme til at fungere som rollemodeller, og derigennem forhåbentlig være med til at motivere andre kvinder til at gå ind i lederarbejdet.
 
Fastholdelse af unge
 
Det er skidt, at vi mister medlemmer i ungdomsårene. Fodbolden har brug for inspirationen fra de unge. Desuden er det et problem, at rekrutteringsgrundlaget til seniorfodbolden og for trænere og ledere bliver mindre og mindre, når vi ikke i tilstrækkelig grad får den unge generation med.
 
Frafald er et komplekst samspil af mange forskellige faktorer, og der findes ingen enkle løsninger. Derfor må der nødvendigvis blive tale om en bred indsats på mange fronter: fleksible turneringstilbud, alternative fodboldformer, fleksible medlemskaber, ungdomsmiljøer som imødeser fodboldens sociale dimension etc.
 
En forudsætning for at de nødvendige tiltag kan etableres er, at vores klubber udvikler sig, så de geares til at imødekomme de behov og krav fremtidens medlemmer stiller. Første trin i den proces var projekt formandsklub med fokus på personlig udvikling og brug af netværk med henblik på at styrke den enkelte leders kompetencer.
 
Andet trin er projekt Børne- og ungdomskonsulent, som netop er lanceret, og hvor I som klubber tilbydes at få stillet en konsulent til rådighed i 200 timer på årsbasis med henblik på at hjælpe jer med at få hverdagen til at fungere og samtidig med udgangspunkt i den enkelte klubs situation være med til at pege på, hvordan klubben bedst kan udvikle sig til gavn for alle medlemmer.
 
Efterspørgslen har været enorm og er et tegn på, at vi her har ramt plet. Det er tilbud som dette klubberne efterspørger og har brug for, og det har vi skrevet os bag øret.
 
Mindreårige og forhåndskontrakter
 
Mindreåriges internationale klubskifter og forhåndskontrakter med spillere under 15 år var et varmt emne ved sidste års repræsentantskabsmøde, og også i 2007 har der været og er fortsat fokus på dette emne.
 
Senest i form af FIFAs afgørelse om, at FC Midtjyllands import af unge afrikanske spillere under 18 år er ulovlig, og at vores tidligere praksis med automatisk ekspedition af spillercertifikater på unge mennesker under 18 år, der har en lovlig opholdstilladelse her i landet, ikke er i overensstemmelse med FIFAs regler på området, uanset disse spilleres fodboldmæssige status.
 
Helt som forventet modtog vi derfor en formel misbilligelse af FIFA for vores tidligere praksis på dette område. En praksis vi i øvrigt ophørte med, da vi blev opmærksomme på FIFAs fortolkning af reglen.
 
Vi beklager de konsekvenser opstramningen uvilkårligt får for eksempelvis udvekslingsstudenter, og for danske piger og drenge, der tager et collegeophold i USA, og som gerne vil spille fodbold samtidigt. Men som i så mange andre sammenhænge er det uundgåeligt, at nogen kommer i klemme, når andre misbruger en lovgivning, og det derfor bliver nødvendigt med en opstramning.
 
For så vidt angår forhåndskontrakter har vi i et nyt cirkulære om beskyttelse af spillere under 15 år præciseret forbuddet mod indgåelse af spillerkontrakter med spillere under 15 år og samtidigt indført en orienterings- og oplysningspligt ved henvendelser til spillere under 15 år om en eventuel senere indgåelse af en spillerkontrakt.
 
Vi har noteret os, at FC Midtjylland også efter sagen kom frem har hentet andre unge afrikanere under 18 år til klubben med henvisning til, at der ikke står noget i FIFAs regler om, at man ikke må hente unge under 18 år fra andre kontinenter hertil for at gå i skole og lære det danske samfund at kende samt spille fodbold på en anden måde.
 
Vi har også noteret os og iværksat en undersøgelse af klubbens egne oplysninger om at have indgået en række nye aftaler med spillere under 15 år, og at FC Midtjylland nu taler om hensigtserklæringer og ikke om aftaler.
 
Uanset at FC Midtjylland nu har anket FIFAs afgørelse til CAS, og uanset hvordan FC Midtjylland end vender og drejer tingene, så er ingen i tvivl om, at målet er at bringe en ung spiller i en situation, hvor han skal tage stilling til sit potentielle professionelle tilhørsforhold på et senere tidspunkt, og når klubben på den måde forhåndsforpligter sig selv eller en ung spiller, så udvandes FIFAs og DBUs forbud, og klubben tilsidesætter de etiske overvejelser og intentioner, der ligger bag den pågældende lovgivning.
 
Jeg håber, at FC Midtjylland fremadrettet vil tage afsæt i de overvejelser og intentioner, der ligger bag FIFAs og DBUs lovgivning på området. Det vil tjene klubben og dansk fodbold bedst, og det vil ikke være til nogens fordel med en meget restriktiv lovgivning på området.
 
Spillerforeningen
 
Med Østre Landsrets utvetydige dom, som understregede, at retssystemet deler DBUs og Divisionsforeningens opfattelse af strukturerne i dansk og international fodbold, havde vi håbet, at vi nu én gang for alle havde fået fastslået kompetencefordelingen i dansk og international fodbold, og at vi i lyset af landsrettens afgørelse kunne komme tilbage på et samarbejds-spor.
 
DBU har altid været åben overfor en dialog med spillerforeningen, så da spillerforeningen umiddelbart efter landsrettens afgørelse ønskede et møde, stillede vi naturligvis op. Vi gjorde det klart, at vi ikke havde til hensigt at bruge landsrettens afgørelse til at administrere vores love og regler anderledes, end vi altid har gjort, men at vi ikke kan gå ind i ting, der vil rykke ved den kompetence, som landsretten nu på spillerforeningens eget ønske har bekræftet.
 
Vi havde en god snak, og det var vores opfattelse, at spillerforeningen tog landsrettens afgørelse til efterretning. Desværre valgte spillerforeningen efterfølgende alligevel at anke sagen til højesteret.
 
Rent juridisk ser vi med sindsro frem til, at spillerforeningen nu også vil have landets højeste retsinstans til at bekræfte kompetencefordelingen og strukturerne i dansk og international fodbold, men vi beklager de økonomiske konsekvenser for både spillerforeningens og vores medlemmer ved at blive tvunget ud i en gentagelse af retssagen.
 
Set i lyset af spillerforeningens anke giver det ikke mening at føre dialog om dette eller hint. Dialog skal føres ad frivillighedens vej og ikke med trusler hængende over hovedet.
 
FREMTIDIG POLITISK OG ADMINISTRATIV STRUKTUR
 
Rambøll’s rapport om dansk fodbold indeholder mange gode fokusområder og anbefalinger og giver os et reelt grundlag for at fortsætte vores interne drøftelser om en fremtidig politisk og administrativ struktur.
 
Vi har fulgt Rambøll’s råd om, at det i en medlemsstyret organisation som dansk fodbold ikke er tilrådeligt både at gennemføre større strukturændringer og visions- og strategiprocesser samtidigt.
 
Vi er derfor som anbefalet først gået i gang med at udarbejde en visions- og strategiplan. Vi har rammerne til en fodboldens strategipyramide på plads, og vi er i gang med nærmere at beskrive de enkelte niveauer i strategipyramiden: missionen, værdigrundlaget, visionen, de strategiske mål, de operationelle målsætninger og handlingsplaner.
 
Det meste er på plads, men vi mangler at slå endnu et par søm i, inden vi endeligt kan definere, hvad der skal være ledestjernen for, hvor vi vil være om 10 år – vores fælles vision. Men det kan set med vores øjne blive et godt ledelsesværktøj.
 
Som led i forberedelserne til at involvere vores udvalg i udarbejdelsen af operationelle målsætninger og handlingsplaner, har vi iværksat en markedsanalyse for at få belyst de markedsmæssige opgaver og udfordringer fremtiden byder på, med henblik på at skitsere en plan for hele organisationens fremadrettede markedsmæssige og kommercielle arbejde.
 
Det er for os indlysende, at elementer af markedsanalysen vil skulle indarbejdes i eksempelvis de strategiske målsætninger, ligesom eventuelt nye kommercielle forudsætninger vil indvirke på, hvordan vi i givet fald kan nå de opstillede mål og dermed indvirkning på, hvordan visionen skal formes. Derfor afventer vi markedsanalysen, inden vi færdiggør visionsarbejdet og igangsætter arbejdet med målsætninger og handlingsplaner.
 
I mellemtiden fortsætter vi internt i bestyrelsen drøftelserne om de syv centrale udfordringer eller organisatoriske elementer, som rapporten peger på, herunder en fælles fortolkning af to centrale spørgsmål: Hvad forstår vi ved en enhedsorganisation, og hvad forstår vi ved nærhedsprincippet.
 
Senest har vi på et seminar i november måned besluttet sideløbende at gå i gang med at drøfte DBUs udvalgsstruktur i relation til de 5 strategiske områder vi har defineret, herunder at se på kompetencefordelingen mellem bestyrelsen og vores udvalg, som led i målsætningen om at modernisere den politiske del af organisationen.
 
I en proces som denne, er der altid nogen, der finder det går for langsomt, andre det går for hurtigt. Men vi er ikke en privat virksomhed, hvor en ejer eller en ledelse egenhændigt kan træffe beslutninger af denne art, hvis bare der i den anden ende er et økonomisk afkast. Og vi kan heller ikke som regeringen træffe beslutning om vidtgående reformer udenfor eget hus, som tilfældet er med politi- og kommunalreformen.   
 
Vi skal ændre i eget hus, og i en medlemsstyret organisation som vores kan en proces af dette omfang kun gennemføres, hvis der er en bred forankring og accept i hele organisationen. Det er afgørende, at vi i dansk fodbold er samlet omkring en fælles forståelse af, hvad dansk fodbold består af, og hvilken mission dansk fodbold står overfor.
 
Men et vigtigt signal er, at i og med vi er enige om, at der i dag udføres mange ens opgaver forskellige steder, og at der er plads til forbedringer, vil det kræve offervilje fra alle sider, hvis vi skal opnå forbedringer og frigøre såvel menneskelige som økonomiske ressourcer, der kan anvendes mere optimalt andre steder.
 
Vi er nået et stykke vej, men der er tale om en proces, som tager tid. En proces, hvor holdninger og følelser skal bøjes, men jeg håber, at alle vil være i stand til at holde fokus på, at det vi beslutter for fremtiden, skal være endnu bedre end det eksisterende.
 
Når vi i bestyrelsen er klar med vores forberedende del af processen, vil resten af organisationen helt naturligt blive involveret i processen og i debatten om en model for den fremtidige politiske og administrative struktur i dansk fodbold.
 
Vi erkender den oprindelige tidsplan er skredet, men den var for optimistisk. Vi er nødt til at bruge den fornødne tid, men det er vores håb, at vi i det kommende år kan få hele den forberedende del af processen på plads. Processen er ikke gået i stå - vi arbejder støt og roligt men sikkert videre.
 
AFSLUTNING
 
Som afslutning på beretningen vil jeg benytte lejligheden til at takke vores samarbejdspartnere og sponsorer: TV2, Dong Energy, Arla, 3F, Adidas samt SAS og øvrige samarbejdspartnere indenfor dansk fodbold generelt.
 
Tak til vores faglige samarbejdspartnere, Dansk Fodbolddommer-Union og vores mange dommere og alle jer, der tjener dansk fodbold enten på frivillig eller betalt basis.
 
Tak til Danmarks Idræts-forbund, Team Danmark, Wonderful Copenhagen og Sport Event Danmark for et godt og konstruktivt samarbejde. Og jeg vil i den forbindelse benytte lejligheden til at kvittere for den åbenhed og det engagement DIFs nye formand, Niels Nygaard, har bragt ind i idrættens paraplyorganisation.
 
Tak til pressen for jeres interesse for og dækning af dansk fodbold.
 
Tak til mine kolleger i bestyrelsen for et konstruktivt og inspirerende samarbejde.
 
Sidst men ikke mindst tak til administrationen under ledelse af vores generalsekretær Jim Stjerne Hansen.
 
Tak for jeres interesse – indholdet i min og den trykte beretning er nu til forsamlingens debat.”
Af: Lars Berendt - 23. februar 2008, 09:33

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første