Licenssystem skal sikre udvikling og fleksibilitet

DBU indfører licenssystem for ungdomsfodbolden fra sommer. Fokus på udvikling af den enkelte spiller gennem kvalitative talentudviklingsmiljøer i klubberne. Nye og flere objektive kriterier for indrangering i ungdoms-DM rækkerne for piger og drenge.



DBU indfører licenssystem for ungdomsfodbolden fra denne sommer.
 
Målsætningen med licenssystemet er at skabe optimerede klubmiljøer med den enkelte spiller i centrum, hvor de bedste eliteungdomsspillere kan udvikle sig gennem mange træningslektioner i gode faciliteter med kvalificerede medspillere og højtuddannede, kompetente trænere.
 
Systemet stiller en kategorisering af en række krav fra de deltagende klubber indenfor eksempelvis områderne personale og administration, sundhedssektor, infrastruktur, etik og en række sportslige forhold.
 
Dermed indfører DBU ikke alene en række nye, objektive kriterier til brug for indrangeringen af de deltagende klubber i ungdoms-DM rækkerne. Samtidig indføres en større fleksibilitet i selve turneringsstrukturen, idet kompetencen lægges fra repræsentantskabet og til bestyrelsen, der dermed eksempelvis kan regulere antallet af deltagende hold i de enkelte rækker.
 
 
Sammenhæng mellem breddetiltag og elitearbejde
 
Det forestående licenssystem er et væsentligt element i konceptet ”Holdninger og handlinger”, som er den største fodboldfaglige satsning i nyere tid.
 
Konceptet, der i både tankerne og udførelsen gør op med den traditionelle måde at spille fodbold på blandt børn og unge, er allerede delvist implementeret i lokalunionernes turneringer og stævner samt ude i klubberne.
 
Som led i dette arbejde har DBU sat fokus på klubmiljøerne for at sikre, at der skabes basis for et decideret udviklingsmiljø ude i klubberne, som skal give den enkelte spiller de bedste muligheder for at udvikle sig som fodboldspiller gennem hele forløbet frem til og med ung-senioralderen.
 
Derfor stilles der også krav i licenssystemet til, at klubberne efterlever ”Holdninger og holdninger” og også har fokus på at skabe den hele klub både hvad angår de sportslige krav og de etiske retningslinjer i licenssystemet, hvilket gerne skulle være med til at højne kvaliteten og fokus på børnefodbolden i hele Danmark.
 
Licenssystemet er en afgørende del af projektet ’Talentudvikling i Danmark 2007-2012’, der bygger på fleksibilitet og dialog, således at det sikres at udviklingen af den enkelte spiller kommer i centrum.

 
Licenssystem for spillernes udvikling
 
”Licenssystemet skal overordnet ses som en model, der har til formål at give kontinuitet i talentudviklingsarbejdet i fremtiden på både drenge- og pigesiden. Der er formentlig ingen, der er uenige i, at træningsmængde, trænerens kompetence, specialtræning og faciliteter har betydning for den enkelte spillers udvikling,” fortæller DBUs talentudviklingskoordinator for drenge, Kim Hallberg.
 
Blandt målsætningerne med licenssystemet er en forhåbning om, at spillerne bliver længere i klubberne i deres nærmiljø. Dette begrundet i, at det ikke længere er påkrævet at ’samle’ de bedste spillere på U/12 og U/14 holdene i større klubber, alene for at sikre sig indplacering som U/16 og U/18 på drengesiden, og U/17 på pigesiden. Denne målsætning er helt i tråd med ”Holdninger & Handlinger”-principperne.

 
Skal sikre international konkurrenceevne
 
Landstræner Morten Olsen, der både personligt og gennem sit internationale netværk følger udviklingen i Europa meget tæt, har været fortaler for indførelsen af licenssystemet.

"Efter min opfattelse viser tendenserne i international fodbold, at det danske talentudviklingssystem trænger til yderligere optimering. Med DBU Talenttræning er vi allerede kommet et skridt i den rigtige retning, og derfor er det af vital betydning, at vi nu får indført et licenssystem, hvor der er fokus på udviklingsmiljøerne i klubberne," har Morten Olsen tidligere udtalt, og uddybede:

"Jeg ved, at mange klubber allerede arbejder seriøst med talentudviklingen, og med licenssystemet kan vi forhåbentlig motivere endnu flere klubber til at sætte talentudviklingen på dagsordnen for at give den enkelte spiller bedre mulighed for at udnytte sit fulde potentiale.”

 
Højde for problemstillinger

Med de specifikke krav, der stilles til de kommende licensklubber, er der forståeligt nok udtrykt bekymring for, at det kun er de store klubber, der kan opfylde kravene til licens, og derved opnå kvalifikation til de DBUs ungdomsrækker.

Der er heller ingen tvivl om, at der er store udgifter forbundet med at få og opretholde en A-licens (eller A+-licens på drengesiden). Det koster penge at skabe og vedligeholde gode udviklingsmiljøer, med højtuddannede trænere, specialtrænere, sundhedssektor og gode faciliteter. Men det skal alt sammen ses i en helhed og som en investering i fremtiden for klubben og ikke mindst for den enkelte spiller.

”Licenskravene afskærer givetvis en del klubber fra at opnå licens, men den fleksible turneringsstruktur, som licenssystemet lægger op til, åbner netop mulighed for, at klubber, der et enkelt år er sportsligt berettiget, men måske ikke opfylder alle kravene, alligevel kan deltage i liga eller division på et såkaldt ’wild-card’. Det skal dog understreges, at der er tale om særlige tilfælde, idet licenskravene jo er ment som en kvalitetssikring til gavn for den enkelte spillers udvikling,” forklarer Kim Hallberg, og uddyber:
 
”Ønsket fra DBUs side er at imødekomme de klubber, store som små, der ønsker at prioritere og optimere talentarbejdet. Forventningen er da også, at man med licenssystemet, oftere end det er tilfældet med det nuværende system, vil se mindre klubber deltage i divisionen et år eller to”.
 
 
Overgangsordninger sikrer plads

Udkastet til licenssystemet blev blandt andet drøftet af DBUs bestyrelse på dens møde lørdag den 16. juni.
 
Her fokuserede bestyrelsen på nogle få områder, der skulle justeres af arbejdsgruppen, der i efteråret 2007 havde oplægget ude til høring hos klubber og lokalunioner.
 
Blandt de meget få bekymringer i høringssvarene var kravene til de infrastrukturelle forhold til eksempelvis baner og belysning.

Der var forståelse for kravene, som alle syntes rimelige i bestræbelserne på at optimere klubbernes udviklingsmiljøer, men som det blev frygtet ville betyde, at flere klubber ville blive afskåret fra at få licens fra starten. Herunder også klubber, der arbejder målrettet med talenterne, men som alene på baggrund af kort reaktionstid, eller manglende kommunal forståelse, ikke ville kunne opfylde kravene fra dag et.

Licensgruppen tog betænkelighederne til efterretning, og ændrede oplægget, således at stort set samtlige infrastrukturelle krav nu giver mulighed for overgangsordninger.
 
Dermed bør der være sikret plads til alle de klubber, der er sportsligt berettiget og som blot mangler faciliteterne, forudsat at der er udarbejdet en handlingsplan herfor.
 
Håbet er da også at licenskravene kan give mulighed for et langt bedre beslutningsgrundlag omkring prioriteringer og facilitetsspørgsmål rundt om i klubber og kommuner.
 
Det nye licenssystem, der med et overvældende flertal på 131 mod otte stemmer blev vedtaget på DBUs repræsentantskabsmøde lørdag den 23. februar, indføres allerede fra sommer.
 
 
Læs mere her:
 
Af: Jacob Wadland og Lars Berendt - 23. februar 2008, 00:55

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første