MENU

Superligaen hylder Richard Møller Nielsen med ét minuts klapsalver

Den tidligere danske landstræner, Richard Møller Nielsen, æres i weekenden med ét minuts klapsalver inden samtlige kampe i Superligaen.


Foto: fodboldbilleder.dk


Dansk fodbold mistede en af sine største trænere og personligheder, da Richard Møller Nielsen torsdag morgen afgik ved døden, 76 år gammel.

’Ricardo’ går først og fremmest over i historien som tilvejebringeren af en magisk juni måned i 1992. En måned, hvor det danske landshold – med 13Superliga-spillere i truppen – hentede EM-titlen mod alle odds og sparkede nyt liv ind i spillet med den lille runde her til lands. Til glæde for helefodbold-Danmark.

EM i Sverige og en seks-årig periode som dansk landstræner står som Richard Møller Nielsens glansnummer. Men fynboens navn ridses også ind ihistoriebøgerne som en succesfuld og indflydelsesrig træner i danmarksturneringen, hvor Esbjerg fB, Svendborg fB, Kolding og i særdeleshed hjerteklubben OBfik glæde af ’Ricardos’ evner på sidelinjen.

Derfor vil Superligaen og samtlige 12 klubber i den kommende weekend ære Richard Møller Nielsen ved at afholde ét minuts klapsalver inden alle kampe iforårets første spillerunde.

- Richard Møller Nielsens betydning for dansk fodbold gennem en menneskealder kan ikke undervurderes. Han skabte det største resultat nogensinde medEM-titlen i ’92 – endda med en stamme af spillere fra Superligaen – og sendte hele landet i en tilstand af rendyrket eufori. Forinden hentede han somklubtræner i landets bedste række blandt andet to mesterskaber til OB og en sølvmedalje til Esbjerg fB. En sådan karriere fortjener al tænkelig ære ogrespekt, og det vil samtlige Superliga-klubber give Richard Møller Nielsen gennem et minuts klapsalver inden alle weekendens seks kampe, udtalerDivisionsforeningens direktør Claus Thomsen.

At der er tale om ét minuts klapsalver frem for det mere gængse ene minuts stilhed, skyldes et ønske fra klubberne og deres fans om at ære Richard MøllerNielsens minde, samtidig med at hans store præstationer for dansk fodbold gennem et helt liv modtager en fortjent hyldest.

Richard Møller Nielsen hyldes inden følgende kampe:

FC Vestsjælland – SønderjyskE (fredag kl. 18.30)
OB – FC Midtjylland (lørdag kl. 17)
Viborg FF – Randers FC (søndag kl. 14)
AGF – F.C. København (søndag kl. 17)
Brøndby IF – AaB (søndag kl. 19)
Esbjerg fB – FC Nordsjælland (mandag kl. 19)

Log ind