U21: Fortjent tysk sejr

U21-landsholdet tabte torsdag aften den første testkamp 1-2 mod et stærkt spillende tysk mandskab i Lübeck.




Kampen startede hektisk i højt tempo med mange nærkampe, hvor tyskerne pressede danskerne højt på banen. 

Efter 26. minutter opstod den første chance i kampen. Tyskerne får hjørnespark, som bliver sendt ind foran mål og giver et hovedstødsforsøg lige forbi det danske mål. 

To minutter senere kommer tyskerne igen til en chance. Efter klumpspil i det danske felt, kommer bolden til sidst ind i nettet bag Jeppe Højbjerg, men heldigvis er der offside.

Mod slutningen af første halvleg agerede Jeppe Højbjerg redningsmand med to flotte redninger, som holdt Danmark inde i kampen. 

Selvom det var tyskerne, der sad på spillet, var det alligevel danskerne, som kom foran efter den første åbne danske chance. Lucas Andersen løber dybt og bevarer overblikket og sender den på tværs til Casper Nielsen, som skruer bolden flot op i hjørnet til 1-0 kort inden pausen.

Tyskerne pressede på fra start i 2. halvleg, og der gik også kun syv minutter, inden tyskerne udlignede, da de var mere aggressive på bolden end danskerne og spillede sig igennem det danske forsvar. 

Tyskernes pasningsspil var stærkt og gav udfordringer i den danske defensiv i flere omgange. Men danskerne havde marginalerne med sig og blev både reddet af overliggeren og en stærkt spillende Jeppe Højbjerg. 

Efter 82 minutter gik den dog ikke længere. Tyskerne får lov til at drible igennem et alt for passivt dansk forsvar og sparker den ind bag en chanceløs Jeppe Højbjerg og bringer sig dermed foran med 2-1, hvilket kampen også endte.


Kamprapport
Hold U21-landsholdet
Kamp Tyskland – Danmark
Tid 3. september 2015
Sted Stadium an der Lohmühle
Status Venskabskamp
Resultat
Tilskuere 4.822
Dommer Alexander Harkam (østrig)
Linjedommere Andreas Witschnigg, Robert Steinacher (østrig)
4. dommer Rene Rohde (Tyskland)
Startopstillingen
Nr Spiller Klub
1 Jeppe Højbjerg  FC Fredericia 
2 Frederik Holst Brøndby IF
3 Pascal Gregor FC Nordsjælland
4 Patrick Banggaard FC Midtjylland
5 Patrick Da Silva Randers FC
6 Andreas Maxsø FC Nordsjælland
7 Andrew Hjulsager Brøndby IF
8 Lasse Vigen Christensen Fulham FC
9 Marcus Ingvartsen FC Nordsjælland
10 Lucas Andersen Willem II
11 Casper Nielsen Esbjerg fB
Kampforløb
Min

Status

Spiller
28 Advarsel Lasse Vigen
42 Mål 1-0  Casper Nielsen
47 Advarsel  Patrick Da Silva
52 Mål 1-1   
82 Mål 1-2  
Ind- og udskiftninger
Min Ind Ud
62 14. Frederik Børsting, AaB Andrew Hjulsager
62 15. Emiliano Marcondes, FCN
Casper Nielsen
73 13. Mathias Greve, OB Andreas Maxsø
73 18. Kenneth Zohore, OB Marcus Ingvartsen
80 12. Jakob Blåbjerg Lucas Andersen
Ikke benyttet
16 Thomas Hagelskjær AGF
17 Joachim Andersen  Twente
21 Morten Beck