Tag topscorerlisten med i lommen

Hvem har scoret flest mål? Hvem er blevet kampens spiller flest gange, og hvem er holdets assistkonge? Med DBU's Fodboldapp kan du nemt og hurtigt registrere scoringer, assists, udskiftninger, røde/gule kort og kampens spiller under og efter kampen. Det hele samles automatisk, så du får dit holds statistik direkte på mobilen.

Som træner kan du - eller en assistent, forælder eller en hel tredje - indtaste kampens data via enten Livescore eller Kampfakta. Du kan finde begge ting i DBU's Fodboldapp.

Livescore og Kampfakta er i princippet det samme, bortset fra at Livescore foregår under kampen, mens Kampfakta benyttes efter kampen.

Fælles er, at det er let at gøre, og at det hele samles i en statistik for dit hold og den enkelte spiller.

Sådan laver du Livescore og Kampfakta
  • Livescore: Vælg menuen Værktøjskassen på din DBU Fodboldapp og klik dernæst på "Indberet Livescore". Klik nu på kampen - du kan se de næste 14 dages kampe - og "tag bolden". At tage bolden betyder, at du - og kun du - kan lave livescore på kampen. Hjemmeholdet kan tage bolden 7 dage før kampstart, mens udeholdet først kan tidligst 24 timer før kampstart. Herefter er det blot at trykke på de forskellige felter, når der sker en hændelse i kampen. 
  • Kampfakta: Søg kampen frem på din DBU Fodboldapp, og klik på Resultat/Kampfakta. Vælg Kampfakta og klik dernæst i øverste højre hjørne for at tilføje en hændelse.
Fælles for både Livescore og Kampfakta er, at det er let at vælge en spiller til den enkelte hændelse, da han/hun er tilgængelig via det elektroniske holdkort. Kampens udvikling lagres inde på den enkelte kamp, hvor man så efterfølgende kan se, hvordan kampen forløb.

For at kunne lave Livescore og Kampfakta skal man have rettighed til det via sin klub. Man skal være Livescore/Kampfakta-indberetter. Det er mange trænere allerede. Klubben kan i KlubOffice tildele flere personer rettighederne via menuen Indberet Nye Oplysninger > Klubhverv > Klubhverv.

Her vises holdets og spillerens statististik
Indtastede data fra Livescore og Kampfakta samles i en samlet statistik for holdet og den enkelte spiller. Søg dit hold frem og klik på knappen Hold info nederst. Her kan du se holdets samlede statistik. Klik på knappen Statistik øverst for at se statistik fordelt på spillere. Her kan du vælge mellem forskellige parametre som f.eks. topscorer, assists, røde/gule kort. kampens spiller osv. 

 
(Data om højde lægges ind af spillerne selv via Mit DBU, mens Kampens Spiller kun laves i Kampfakta på web, og altså ikke i Livescore, da kåringen typisk foregår efter kampen).

Du kan også vende din mobil og få vist en statistik for flere parametre samtidig:



Det er også muligt at se en statistik på tværs af holdene i puljen - naturligvis kun for de hold, der benytter Livescore/Kampfakta. Det gøres via knappen Pulje info nederst og Statistik øverst:



Kampfakta på computer
Mens Livescore udelukkende laves via DBU's Fodboldapp, kan du også lave Kampfakta fra en computer. Du skal blot logge ind på Mit DBU.

På Mit DBU vælger du venstremenuen Resultatindberetning/Kampfakta og søge kampen frem. Klik på det sorte ikon til højre for kampen.

Livescore på din klubs hjemmeside
Hvis din klub bruger KlubCMS som klubbens hjemmeside, kan de lægge et livescore-modul på siden. Det viser så automatisk løbende livescore, altså kampens udvikling, fra de kampe, som der laves livescore på.


Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første