Danmark dominerede i suveræn U21-sejr

Torsdag aften hentede Danmarks U21-landsholdet en stensikker sejr på 3-0 i EM-kvalifikationens åbningskamp mod Færøerne, hvor seks debutanter var med til at kontrollere kampen var start til slut

Det var ikke kun en ny mand med anførerbindet, men hele tre nye spillere i den danske startopstilling, da det danske U21-landshold torsdag eftermiddag åbnede EM-kvalifikationen ude mod Færøerne.

Mathias Jensen var valgt som anfører til dagens kamp, mens Philip Billing, Victor Nelsson og målmand Daniel Iversen debuterede for det danske U21-landshold.

Landskampen blev spillet på kunstgræs-stadionet i Torshavn, og derfor havde det danske hold også kun trænet på kunst under holdets første træninger sammen.

Og det var som forventet med det danske hold som spilstyrende fra start. Efter 13 minutter kommer der dog også liv i de 500 tilskuere, da et færøsk indkast ved at blive farligt, men kort efter gjorde Danmark kort proces. Mathias Jensen fandt Rasmus Nissen med en fin aflevering ud i højre side og med et veltimet, præcist indlæg fandt Nissen sidste års topscorer på både U21-landsholdet og i Superligaen, Marcus Ingvartsen, der let kunne gøre det til 1-0.

Der var både fart og tænding i Danmarks spil i første halvleg, men Færøerne gjorde opgaven vanskelig for Niels Frederiksens drenge ved stå meget lavt og forsvare. Hjemmeholdet forsøgte også at drille den danske ’storebror’ med jævnlige frispark for at bryde rytmen.

Efter et konstant dansk pres med mange afslutninger var Færøerne tæt på at gøre alvor af drillerierne i det 30. minut. Et hjørnespark gav en stor færøsk mulighed, men Iversen fik parereret bolden over mål. Danskerne virkede trods føringen lidt frustrerede med, at de ikke havde fået nettet til at blafre yderligere.

Med fem minutter igen af første halvleg var Marcus Ingvartsen tæt på at fordoble sin og Danmarks måltotal, men stolpen stop i vejen for et ellers flot hovedstød af den danske angriber. Danmark fik endnu et par muligheder inden pausefløjtet.

2. halvleg var et kvarter gammel, da U21-landsholdet endelig fik skabt det fortjente hul. Først gik Rasmus Nissen fra assistmager til målscorer, da han pandede bolden i kassen efter et hjørnespark. Fem minutter senere lukkede anfører Mathias Jensen kampen med sin scoring til 3-0. 

Med 20 minutter igen var den indskiftede debutant Jacob Bruun Larsen på pletten, men målet blev annulleret for offside. Niels Frederiksen brugte den sikre føring til at sende yderligere to debutanter på banen i Jannik Pohl og efterfølgende Asger Sørensen.

Kampen endte 3-0, og dermed fik Danmark en flot start på EM-kvalifikationen. Allerede på tirsdag møder Danmark Litauen hjemme i Aalborg – en kamp du ligeledes kan følge på DBU TV.

Få reaktioner og highlights på www.facebook.com/u21landsholdet

Få statistik fra kampen på www.uefa.com Af: Pia Schou Nielsen - 31. august 2017, 20:41

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første