David Nielsen overrasket på live tv

Lyngbys træner David Nielsen fik sig noget af en overraskelse, da han under et interview i Go’Morgen Danmark fik at vide, at han er nomineret i kategorien Årets Træner til Dansk Fodbold Award. De øvrige nominerede er Alexander Zorniger, Bo Henriksen og Ståle Solbakken.

Hør David Nielsens reaktion på nomineringen i videoen


Han troede, at han var inviteret i studiet til en snak om sit skifte fra spiller til træner. I virkeligheden var formålet med David Nielsen i Go’Morgen Danmark at overraske ham på live tv med nyheden om, at han er blandt de nominerede i kategorien Årets Træner til Dansk Fodbold Award.

Det er en jury*, der afgør, om prisen går til David Nielsen (Lyngby), Alexander Zorniger (Brøndby IF), Bo Henriksen (AC Horsens) eller Ståle Solbakken (FC København). 

Dansk Fodbold Award vises på Kanal 5 mandag den 20. marts kl. 20.00. Hvis du hellere vil se showet live, kan du købe billetter på billetsalg.dbu.dk. Billetprisen er 125 kr., og aldersgrænsen for publikum er minimum 13 år.

Både tv-seere og publikum kan se frem til et festligt underholdningsshow med en række mindeværdige prisoverrækkelser.

DBU offentliggør løbende de nominerede i priskategorierne til Dansk Fodbold Award. 

Priskategorier til Dansk Fodbold Award:

Årets Træner
Årets Kvindelige Spiller
Oddset Årets Mandlige Spiller
Årets 3F Ligaspiller
Årets Alka Superligaspiller
Årets Dommer
Årets Kvindelige Talent
Langelænder Årets Mandlige Talent
Carlsberg Årets Mål
Årets Fodboldklub
Fodboldens Hall of Fame
En Del af Noget Større-prisen

Læs også:

10-årige afslører Dansk Fodbold Award nominering
Dansk Fodbold Award sparker bolden op til fansene

*Juryen består af samtlige lands-, superliga-, og divisionstrænere hos både herrer og damer Af: Eva Hindby - 22. februar 2017, 09:01

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første