Landspokalturneringen for Old Boys og Veteran

Ny tilmeldingsfrist! Tilmeld Jer landspokalturneringen for en chance for at prøve kræfter med hold fra hele Danmark. Tilmeldingfrist er den 8. august.




Tilmeldingen til årets landspokalturnering for Old Boys og Veteranhold er åben, og det er derfor nu i skal springe til, hvis i skal bevise at Danmarks bedste Old Boys eller Veteranhold hold kommer fra jeres del af landet. 

En på opleveren

Sidste års to finaler i Old Boys og Veteranhold stod imellem henholdsvis AC Odense (Fyn) og Tuse IF (Sjælland) samt Horsens FS (Jylland) og BSF (Sjælland).

To kampe der bød på ikke så få tidligere landsholdsspillere, og masser af rigtig god fodbold.

Læs om finalerne her

Holdtilmeldingen er åben

Så gør som Steen Nedergaard, Nicolai Stokholm, Kenneth Møller Pedersen og Søren Jochumsen og tilmeld dit Old Boys eller Veteranhold, til årets landspokalturnering, via KlubOffice. Tilmeldingen er allerede åben og lukker den 8. august.

Når klubber tilmelder sig vil programmet for de enkelte runder udsendes til klubbens kampfordeler eller postadresse. Tilmeldingsgebyret vil særskilt blive tilsendt klubben via faktura. Klik her for at se propositionerne 

De indledende kampe i landspokalturneringen for henholdsvis Old Boys og Veteran vil blive spillet i slut august. og finalen vil  finde sted omkring juni 2018. Antallet af runder afhænger af antallet af tilmeldinger. 

Det praktiske.

Old Boys-LP: De deltagende spillere skal på spilletidspunktet være fyldt 32 år, dog er det tilladt at benytte op til to spillere, der på spilletidspunktet skal være fyldt 30 år.

Veteran-LP: De deltagende spillere skal på spilletidspunktet være fyldt 40 år, dog er det tilladt at benytte op til to spillere, der på spilletidspunktet skal være fyldt 38 år.

Tilmelding via Kluboffice. 

De indledende kampe i landspokalturneringen for henholdsis Old Boys og Veteran vil blive spillet lokalt. Det er først i finalen at det bedste hold fra vest møder det bedste hold fra øst. 

Husk at en udeblivelse med afbud koster kr. 500 og en udeblivelse uden koster kr. 1.000.

Læs propositionerne for Old Boys LP og Veteran LP

Spørgsmål

Kan rettes til Turneringschef i DBU Sjælland Thomas Rasmussen på tler@dbusjaelland.dk


Af: DBU Sjælland Kommunikation, foto: Bob Gisselmann - 30. juni 2017, 10:02

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første