Til Sverige med to angribere i front

Det danske U21-landshold starter i eftermiddag en stor landskampsdag med holdets sidste EM-test mod Sverige i Helsingborg. Niels Frederiksen vil bruge kampen til at få flere svar inden slutrunden, og det betyder, at Danmark starter med både Ingvartsen og Zohore i front.

Mathias Jensen og Emiliano Marcondes er både holdkammerater i FC Nordsjælland og på U21-landsholdet. Vi satte de to midtbanekreatører over for hinanden i en test om deres kvaliteter på fodboldbanen. Se videoen her, hvor de til begges overraskelse ikke altid var enige! Video: Alexander Paaske. 


Om få dage drager de danske U21-talenter til EM i Polen, hvor Danmark får sit at se til i Gruppe C, der udover Danmark også består af Italien, Tyskland og Tjekkiet.

Derfor skal alle muligheder for at teste det sidste benyttes, når holdet i dag lørdag kl. 14.00 møder Sverige i de to EM-deltageres sidste kamp inden afgang til slutrunden.

Allerede nu afslører landstræner Niels Frederiksen dog, at han vil starte med to angribere i front, når holdet bevæger sig den korte tur over Øresund fra Helsingør til Helsingborg:

”Jeg synes vi har to rigtig dygtige spillere i både Marcus Ingvartsen og Kenneth Zohore. og jeg vil gerne se, hvad det betyder for vores offensive spil, når de to spiller sammen – så det vil jeg benytte lejligheden til at teste af,” siger Niels Frederiksen.

Og den danske landstræner forventer således at Sverige ikke bliver nem at skabe chancer imod

”Vi møder et svensk hold, som er svære at spille imod, og der lige som os er et ekstremt godt kollektiv med god organisation, og som forsvarer sig rigtig godt. Vi skal arbejde hårdt på at skabe chancer imod dem og også noget af det vi har arbejdet med.”

Niels Frederiksen tager FCN-spilleren Andres Skov Olsen med til Sverige, da Kasper Junker bliver sparet til eftermiddagens kamp, for at blive helt klar til EM i Polen. Den unge nordsjællander har trænet med truppen i de seneste dage for at spare Kasper Junker.

Kampen spilles kl. 14.00 på Olympia i Helsingborg og kan ses direkte på Kanal 5 med optakt til en lang landskampsudsendelse fra kl. 13. Få startopstillingen og få højdepunkter på www.facebook.com/u21landsholdet også fra kl. 13.

Af: Pia Schou Nielsen - 10. juni 2017, 09:06

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første