Pokalfinale: Billetsalg begynder næste tirsdag

Årets pokalfinale mellem FC København og Brøndby IF er en højrisikokamp og ventes udsolgt på kort tid. DBU har fordelt tribunerne efter rådgivning fra Politiet og efter en god dialog med klubberne. Det offentlige salg begynder tirsdag den 16. maj 2017 efter klubbernes loyalitetssalg er afsluttet.

Ifølge de sikkerhedsansvarlige fra de to finalister og DBU udgør pokalfinalen mellem FC København og Brøndby IF Kr. Himmelfartsdag den 25. maj 2017 kl. 17 den største sikkerhedsmæssige udfordring til dato mellem to danske fodboldklubber.

Derfor har arbejdet med at finde den bedst mulige placering af de to klubbers fans været underlagt en grundig analyse for at sikre så festlige rammer som muligt. Efter at have gennemgået forskellige scenarier har Københavns Politi anbefalet, at man af sikkerhedsmæssige årsager har en tribunefordeling, hvor der ikke arbejdes med delte tribuneafsnit, altså hvor fans fra begge grupperinger befinder sig på samme tribune.

DBU er enig i politiets betragtning, og det betyder en løsning og en fordeling af fans, der placerer FC København-fans på A- og B-tribunen, mens Brøndbys supportere placeres på C- og D-tribunerne. Dette sikrer samme antal pladser til de to klubbers fans – samt ikke mindst god afstand mellem de to fangrupper.

Bufferzonen er tomme afsnit af sikkerhedsmæssige årsager

De to klubber har begge ønsket at gøre det muligt at sikre et forsalg til trofaste fans herunder sæsonkortholdere. Klubbernes loyalitetskunder vil derfor blive kontaktet af de to finalistklubber, hvor det vil fremgå, hvor og hvordan salget af billetter er muligt.

Det betyder samtidig, at det åbne salg til de neutrale afsnit og eventuelt restsalg til klubbernes sektioner først påbegyndes tirsdag den 16. maj klokken 10.00.

DBUs kommunikationschef Jakob Høyer forventer, at der bliver hurtigt udsolgt:

”Jeg tror, vi kunne fylde Telia Parken to gange. Årets pokalfinale er den største klubkamp på dansk grund i årevis og en højrisikokamp med de to største klubbers fangrupper. Derfor er det afgørende at skabe så sikre rammer som muligt for at undgå sammenstød mellem fans. Vi er glade for det gode samarbejde med klubberne og Politiet og glæder os til en kæmpe fodboldfest i Telia Parken,” siger Jakob Høyer.

De to finalister mødtes tirsdag formiddag klokken 10.00, hvor man blandt andet fastsatte billetpriserne. Du finder information om billetpriser, og på hvilke tribuner du som FCK-, BIF eller neutral-fan kan købe børne- eller pensionistbillet, lige her.

Det ligger dog allerede fast efter lodtrækning, at FC København formelt bliver hjemmehold, men eftersom der ikke er farve-clash mellem de to klubtrøjer, har det primært betydning for tildeling af omklædningsrum og udskiftningsbænk.

Artiklen er opdateret den 10. maj kl. 13.23

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

28

  • Jeg vil bare vide hvornår dørene åbner, for med unummerede pladser på Afsnit B bliver der givet kamp om pladserne, altså de gode :-).
    24. maj 2017, 08:28    
    Kim G


  • Hej Rosendalen

    der stod at tilhørsforhold ikke var tilladt på neutral
    såsom beklædning, flag, banner mv.

    jeg har så et andet spørgsmål dertil, må man rejse sig og juble over en scoring på neutral eller skal man sidde ned og kun må klappe blidt i hænderne? tænker med risiko for røvfuld af modsat hold der måtte være på neutral eller er det ok??
    17. maj 2017, 08:49    
    Thomas Hartwich Petersen


  • Må man møde op i en gul T-shirt på neutral afsnit
    16. maj 2017, 15:45    
    rosendalen


  • Må man møde op i en gul T-shirt på neutral afsnit
    16. maj 2017, 15:32    
    rosendalen


  • Hej allesammen.
    -Linket virkede som annonceret først fra kl. 10, hvor billetsalget startede.
    -For at tilgodese så mange som muligt blev det besluttet at man max. kunne købe to pr. transaktion.
    -Billetter til B tribunen er tildelt FCK, og de skal købes gennem dem.
    -Vi er kede af, at nogle har oplevet at blive smidt ud af køen eller har siddet længe i kø for derefter at komme frem og få at vide der nu er udsolgt. Det kan oftest ikke undgås, at en mindre procentdel oplever tekniske problemer til så eftertragtet et salg. Vi er i gang med at opklare med dem der har leveret kø-løsningen, om der har været noget særligt problem.
    Mvh. DBU
    16. maj 2017, 12:57    
    Jeppe Svane Godtfredsen


Vis alle kommentarer