Potentielt topbrag i Kvindepokalens kvartfinaler

Lodtrækningen til kvartfinalerne i Kvindepokalen byder på et muligt opgør mellem 3F Ligaens to tophold Fortuna Hjørring og Brøndby IF.

Otte hold har stadig chancen for at løfte trofæet i Kvindepokalen, og det er netop blevet afgjort, hvilke hold der står over for hinanden i pokalturneringens kvartfinaler. 

Hvis Fortuna Hjørring besejrer Næsby BK, venter der et vaskeægte pokalbrag til februar mellem Brøndby IF og det øjeblikkelige førerhold i 3F Ligaen. 

Du kan se resultatet af hele lodtrækningen til kvartfinalerne herunder:
 
VSK Aarhus – Varde IF
Brøndby IF – Næsby BK/Fortuna Hjørring *
FC Damsø – Herstedøster IC/OdenseQ **
Hillerød GI - KoldingQ
 
* Såfremt Næsby BK går videre, skal kampen spilles i Næsby.
** Såfremt Herstedøster IC går videre, skal kampen spilles i Herstedøster.

 
Kampene er som udgangspunkt programsat til weekenden 24.-25. februar 2018 på hjemmeholdets normale spilletidspunkt. Af: Alexander Paaske - 03. november 2017, 12:00